Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Midt i en juletid til din ven.
Midt i en juletid
Knud Sønderby ville med ”Midt i en jazztid” finde en mytisk forbindelse til det egentligt menneskelige
Romaner kan være til mange forskellige ting. Én kan for eksempel være at indskrive en tidsstemning eller give et portræt af en ungdoms levevis på et givet tidspunkt. Knud Sønderbys ”Midt i en jazztid” fra 1931 er af en sådan slags.
Da den kom frem, vakte den både begejstring og forargelse. Forargelse over en ungdom, der efter datidens målestok levede et amoralsk liv med vekslende pigebekendtskaber, sport, dans og druk.
LÆS OGSÅ: Det nøgne menneske
Hvorfor nu genlæse Sønderbys debutroman fra den fjerne tid i 1920’ernes overgang til 1930’erne? For at læse om nogle tider, der var de første rigtigt moderne i vores forstand: med tonefilm, jazzmusik, telefoner og biler som udbredte fænomener og ikke bare spredte enkeltsærheder. Og ikke mindst interessen for fænomenet ”livsstil”: ”Bag de mange små vinduer i en arbejderbarak hørte han grammofoner og radioer, og mænd i gymnastiksko løb skråt over gaden, og mænd i skjorteærmer stod bag stakittet og røg piber og kiggede ud i mørket. En verden for sig.”
Annonce
Det er hovedpersonen, Peter Hasvig, der oplever således i stærk forbindelse med den fortæller, der ofte blander sig direkte for at få indfanget så meget af tidsstilen og tidsstemningen som muligt. Når han ser arbejderbarakken som en ”verden i sig selv”, er der selvfølgelig også en klassemodsætning i registreringen. Men ud over den er der i hele menneskesynet i romanen en tragisk bevidsthed om, at subjekterne ikke kan nå hinanden, at de er adskilte verdener: ”Hvad foregik der i det pigebarn? Mennesker havde overflade, og i det klare vand kunne der være grådige hajer, drømmende tangskove, eventyrlige landskaber med konkylier, grotter og kostbare perler, der kunne være grå sandbund og torsk. Alting.” Man kommer aldrig ind bag overfladen, men er henvist til at ane og tolke efter personens gestik, beklædning med mere.
Da den kom frem, vakte den både begejstring og forargelse. Forargelse over en ungdom, der efter datidens målestok levede et amoralsk liv med vekslende pigebekendtskaber, sport, dans og druk.
LÆS OGSÅ: Det nøgne menneske
Hvorfor nu genlæse Sønderbys debutroman fra den fjerne tid i 1920’ernes overgang til 1930’erne? For at læse om nogle tider, der var de første rigtigt moderne i vores forstand: med tonefilm, jazzmusik, telefoner og biler som udbredte fænomener og ikke bare spredte enkeltsærheder. Og ikke mindst interessen for fænomenet ”livsstil”: ”Bag de mange små vinduer i en arbejderbarak hørte han grammofoner og radioer, og mænd i gymnastiksko løb skråt over gaden, og mænd i skjorteærmer stod bag stakittet og røg piber og kiggede ud i mørket. En verden for sig.”
Og selv ved personen heller ikke meget om sig selv. For der er så meget i et menneske, der aldrig bliver til helt formulerede ord endsige tanker. Disse unge vil ikke være karakterer, sådan som deres borgerlige forældre lige efter Første Verdenskrig forventer det af dem. De vil ikke hæmme deres kropsudfoldelse for at få en sund og langvarig moral. De vil hengive sig til kroppen i sport og dans – og det er dette, de kalder ”jazz”. Det, som har varet lige siden 1930’erne op til vores tid, hvor hver generation er vokset op med sin særlige musikidentitet. Sådan opleves det i 1930: ”De danser mens King Jazz svinger taktstokken i projektørernes farvespillende halvmørke – uden andre tanker end dem, saxofonen besørger for dem – som saxofoner besørger en tankegang: langsomt, blødt og drømmende, som en dykker strider sig hen over havbunden, med dagslyset spillende ned, langt borte fra gennem grønne vandmasser.”
Der er en stor sandhed og trøst i jazzens rytmer. En krop slippes løs, der ikke længere styres af tanken. Som en urtidsrytme af frihed oplevede de denne jazz som – ja, en mytisk forbindelse til det egentligt menneskelige gennem alle tider.
Det er sådanne udsagn, Sønderby vil frem til i sin roman om Peter Hasvig, en ung jurastuderende fra provinsen, der i København ”stræber” ind i en rigmandsgruppe af unge mænd og piger, der holder fester i forældrenes sommerhuse og tager på skiferier sammen i januar. Unge, der har nogle fuldkommen vilde idealer om den rigtige kærlighed, som den, de selv praktiserer, ikke kan leve op til. Som ”gode illusionsløse mennesker” nøjes de så med det lidt, der er at få hos hinanden, når de nu ikke har mødt noget, der er bedre. Alt imens de holder deres krop i form med sport og motion.
Som sagt ved Sønderby noget om menneskelige overflader. Han fremviser personerne i deres bevidste rollespil i en moderne overfladeverden, hvor det autentiske liv er noget, man længes efter og selv-pisker sig med, mens man ivrigt opdyrker kroppens potentiale. Man kan læse romanen som en beretning om, hvor længe ungdom har været sådan. I snart 80 år.
Ja, der er forskelle i udtryk, men musikken som udtryk for en livsstil bundet til kroppen, det, som hed jazz engang, senere rock, beat, heavy metal med videre, det er begyndelsen af denne moderne tradition, romanen beskriver.
Knud Sønderby: Midt i en jazztid. Udkom første gang i 1931.
I klummen ”Genlæst” skriver et fast panel om klassikere fra litteraturens verden. Hvis du har en idé til en klassiker, som panelet kan genlæse, så skriv til kultur@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
