Debat om en kirkeforfatning fortjener bedre

Der er mange skillelinjer i den danske folkekirke. Skellet mellem den såkaldte højrefløj og de mere liberale er velkendt. Men der er andre skel, for eksempel et mellem debattører, som søger at bidrage til en fælles afklaring af problemerne – og dem, der i bedreviden kun kan se manglerne i andres opfattelse. Det er skellet mellem de konstruktive og de bedrevidende.

LÆS OGSÅ: Svaret er en kirkeforfatning. Hvad var egentlig spørgsmålet?

Jeg troede egentlig, at domprovst Poul Henning Bartholin hørte til de førstnævnte. Men med sin kronik i denne avis den 29. november placerer han sig på de bedrevidendes side.

Bartholin tager udgangspunkt i den rapport om en kirkeforfatning, som Selskab for Kirkeret fremlagde i september. Han bedyrer at have gennemlæst og ligefrem nærlæst den, oven i købet ”nogle gange”. En af hans konklusioner af den grundige læsning er, at forslaget ”mangler både teologiske, sociologiske og politiske overvejelser”.

Den først påpegede mangel kunne jo godt virke nedslående, når man har bidraget til rapporten med 18 siders ”Teologiske overvejelser om en kirkeforfatning”. Der er tale om en oversigt over de vigtigste teologiske argumenter, fra Luther via Martensen og Grundtvig til Theodor Jørgensen og Lilleør (Niels Carl).

Ifølge min forståelse berører afsnittet også ”kirke-, menigheds- og embedsforståelse”. Disse emner finder Bartholin dog fraværende, hvorfor vores rapport ”desværre” rammer ”forbi målet”.