”Det er første gang, nogen dokumenterer hjælpeadfærd, der er udløst af empati hos rotter,” siger Jean Decety fra University of Chicago.
Hos mennesker er empatisk bekymring gerne udgangspunktet for, at vi gør noget for at hjælpe. Når vi ser nogen, som har det dårligt, vil vi gerne gøre noget ved det.
SE OGSÅ: BILLEDSERIE: ForsøgsdyrEmpati har mange forskellige definitioner i faglitteraturen, men et grundlæggende aspekt er evnen til at blive påvirket af og dele en andens følelsestilstand.
”Vi definerer empati som den naturlige, ikke indlærte, evne til at forstå den følelsesmæssige tilstand hos andre, som igen kan føre til en motivation for omsorg.”
Det oplyser Decety til den norske forskningshjemmeside forskning.no. Han er en af forskerne bag en serie forskellige forsøg med rotter, som viser, at hjælpeadfærd, motiveret af empati ikke er forbeholdt mennesker og aber.
Forsøgene får forskerne til at konkludere, at følelsen af empati må være opstået på et tidligere tidspunkt end hidtil antaget set fra et evolutionært perspektiv.
Decety og kolleger satte to rotter, som sædvanligvis delte bur, ind i et specielt testområde.
Den ene rotte kom ind i en meget trang boks med en dør, der kun kunne åbnes fra ydersiden.
Den anden rotte fik lov at løbe frit omkring i testområdet. Den kunne både se og høre sin værelseskammerat, som var fanget i boksen, men den havde ikke fået nogen oplæring i, hvordan døren skulle åbnes.
De frie rotter blev mere urolige, når værelseskammerater var fanget i boksen, sammenlignet med når den blev placeret i en testarena med en tom boks eller en boks med en legetøjsrotte.
Forskerne tolker dette som såkaldt emotionel smitte, et almindeligt fænomen blandt både mennesker og dyr, hvor et individ deler den frygt, glæde eller smerte, som opleves af en anden.
Decety og hans kolleger ser emotionel smitte som den mest simple form for empati.
madsen@k.dk