Krisens betydning for dansk formandskab overvurderes af politikere og medier, siger ekspert
-
Ida Skytte |
14. december 2011
Krise og finanspagt vil sluge meget af opmærksomheden under det snarlige danske EU-formandskab. Men politikere og medier overvurder krisens betydning for formandskabet, lyder det fra eksperter
I medierne lyder det ofte, at EU’s økonomiske og politiske krise vil overskygge alt andet i det danske EU-formandskab, der begynder ved årsskiftet. Og ja, det vil det såmænd nok – på overfladen i hvert fald. Men under overfladen kører arbejdet med at forvalte formandskabet videre, vurderer EU-eksperter.
”Udlægningen af konsekvenserne for formandskabet er overdreven,” siger professor ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard.
LÆS OGSÅ: Grækenland: Thorning står med stor opgaveHan har op til formandskabet interviewet embedsmænd i de ministerer, der bliver berørt af formandskabet. Og han pointerer, at over 90 procent er pligtstof – altså opgaver som Danmark som formandsland reelt ikke har indflydelse på, men blot skal forberede og lede i samarbejde med det foregående og næste formandsland, hvilket er henholdsvis Polen og Cypern.
”Man skal skelne mellem det overordnede politiske plan med regeringschefer i limousiner til topmøder og så rugbrødsformandskabet. Rugbrødsformandskabet er der, hvor de enkelte ministerier forbereder og gennemfører forskellige direktiver på EU-plan om eksempelvis arbejdsmiljø eller tilsætningsstoffer. Den proces har været under forberedelse af danske embedsmænd i over to og et halvt år og forstyrres ikke af krisen,” siger Nedergaard.
På det overordnede politiske plan er der siden EU-formandskabet i 2002 under ledelse af Anders Fogh Rasmussen (V) sket den ændring, at der med Lissabontrakten er kommet en fast formand for Det Europæiske Råd.
Det består af landenes stats- og regeringschefer og ledes i øjeblikket af belgieren Herman Van Rompuy. Dermed kan Helle Thorning-Schmidt (S) ikke ligesom Anders Fogh Rasmussen sætte ting på dagsordenen. Så nok kan det blive dramatisk det næste halve år – ikke mindst op til marts, hvor europagten skal underskrives. Men det er ikke noget, man kan klandre Danmark for, understreger Peter Nedergaard.
”Man bebrejder jo heller ikke Polen gældskrisen.”
Succeskriterierne er derfor et effektivt og smidigt embedsværk, siger lektor Derek Beach, Aarhus Universitet.
”I dag er et formandskab en ren forvaltningsopgave. EU-systemet under topmødeniveau kører ubemærket videre,” siger han og påpeger, at Belgien, der indtil for nylig havde været uden regering i 540 dage, har været et af de mest effektive formandslande siden Lissabontraktaten.
”Belgiske politikere er vant til at arbejde i et lettere dysfunktionelt system og alligevel få det til at fungere. De havde ingen mærkesager og skulle bare sørge for, at systemet kørte. Succes for den danske regering er derfor, at ingen rigtig lægger mærke til den.”
Et af de tunge områder, som EU-landene i øjeblikket arbejder med, er reformen af den fælles landsbrugspolitik og hele den flerårige finansielle ramme – EU’s finanslov for 2014-2020.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) står for landbrugsområdet, og hun fortæller, at der bliver arbejdet på højtryk på hendes område trods krisemøder og storpolitisk ballade om finanspagten.
”Maskinen kører, alt kan jo ikke gå i stå, fordi der er økonomiske krise. Men det er jo ikke noget, der kommer den store diskussion ud af i medierne, så borgerne kommer ikke til at høre så meget om det,” siger Mette Gjerskov og tilføjer, at der derimod sker ændringer i vægtningen af de forskellige emner på grund af krisen, så der kommer mere fokus på vækst og beskæftigelse.
Europaminister Nicolai Wammen (S) skriver i en kommentar:
”Krisen har selvfølgelig også betydning for det danske formandskab. For krisen har jo stor fokus i de beslutninger, som vi træffer netop nu i EU. Og derfor er vores opgave i at varetage formandskabet bestemt heller ikke blevet mindre. Jeg er fuldt bevidst om, at jeg står over for min største politiske udfordring indtil nu. For jeg tror, at vi fra dansk side får en endnu vigtigere rolle i at bygge bro mellem de lande, som er med i euroen, og de lande, som står udenfor. Det er også, hvad Tysklands kansler, Angela Merkel, har givet udtryk for.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad