Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den nye regering bør arbejde mere for internationel menneskerettigheder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye regering bør arbejde mere for internationel menneskerettigheder

”Konventionen er også aktuel, når CIA bruger dansk luftrum til CIA-transporter, og man kan håbe, at den kan blive et godt redskab til endelig at få sat punktum for CIA’s overførsler af terrormistænkte til torturvenlige stater,” skriver Tue Magnussen fra FN-forbundet. –

- Henning Bagger/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Tvangsforsvindinger er altid en forbrydelse. Hvorfor er den nye regering så passiv, spørger Tue Magnusen, bestyrelsesmedlem i FN-forbundet

DEN NYE REGERING understreger i sit regeringsgrundlag, at den internationalt vil arbejde for at fremme menneskerettighederne.

Men regeringens politik har siden dens tiltræden været præget af et fravær af mere konkrete udspil bortset fra, at man droppede en selvstændig kommissionsundersøgelse af CIA-flys overflyvning af Danmark på vej til hemmelige fængsler med terrorsigtede og nu skønmaler sikkerhedssituationen på baggrund af de mange års krigsførsel i Afghanistan.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde dansker siger god for tortur

Regeringen har især været tavs om initiativer på menneskerettighedsområdet under det kommende danske formandsskab af EU, herunder om fremme af FN’s konventioner. Det gælder også FN’s konvention mod tvungne forsvindinger, som jeg skrev kronik om i Kristeligt Dagblad den 10. december 2010 – kort før den trådte i kraft for snart et år siden.

Annonce
Konventionen er fortsat ikke særlig kendt på vore hjemmelige breddegrader, selvom Folketinget i foråret behandlede et beslutningsforslag fra oppositionen, hvor folketingsmedlem Line Barfoed (EL) forgæves forsøgte at få VKO-regeringen til snarest at foretage en dansk ratifikation.

Kort fortalt har konventionen stor lighed med FN’s konvention mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, som FN vedtog i 1984. Den nye FN-konvention definerer en tvungen forsvinding og forpligter de deltagende stater til at forebygge og bekæmpe tvangsforsvindinger.

Den understreger et absolut forbud mod tvangsforsvindinger, som ikke kan fraviges hverken i krig eller under nødret. Tvangsforsvindinger er både i fredstid og i krig en forbrydelse, og de ansvarlige skal retsforfølges.

Samtidig forbydes hemmelige fængsler og nok så vigtigt at overføre personer til lande, hvor de risikerer tvangsforsvinding.

TVUNGNE FORSVINDINGER hører til dagens orden i mange tredjeverdenslande. Men forsvindinger og hemmelige fængsler kendes også fra Europa, hvor den såkaldte krig mod terror har sat menneskerettighederne under pres.

Konventionen slår fast, at politiske kidnapninger er en international forbrydelse og at de ansvarlige for, at et menneske forsvinder, skal drages til ansvar.

Også den danske stat har pligt til at retsforfølge formodede ansvarlige for en tvungen forsvinding, når overtrædelsen er begået på dansk område – også i udlandet på danske militærbaser.

Konventionen er også aktuel, når CIA bruger dansk luftrum til CIA-transporter, og man kan håbe, at den kan blive et godt redskab til endelig at få sat punktum for CIA’s overførsler af terrormistænkte til torturvenlige stater.

Daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) underskrev i 2007 konventionen. Nu er der gået fire år siden den danske underskrift, og Danmark har stadig ikke ratificeret konventionen. I mellemtiden er konventionen trådt i kraft . Det skete lillejuleaften, den 23. december, 2010.

Efter Danmarks eksamen i Geneve i maj accepterede regeringen at ratificere konventionen. Det er positivt, men uden den tidligere danske regerings mangeårige smøl kunne Danmark, som det 20. og udslagsgivende land have markeret sig internationalt.

Regeringsgrundlaget kunne være en god lejlighed til at melde ud, at man vil arbejde for en snarlig dansk ratifikation og fremme af konventionen fra det øvrige EU under EU-formandskabet. Det vil klæde den ny regering, hvis man havde fremsat en lov herom eller i det mindste medtaget ratifikationen i regeringens lovgrundlag.

Inden EU-formandskabet bør man få sat gang i ratifikationsprocessen. Man kan håbe og opfordre Enhedslisten til hurtigt at genfremsætte beslutningsforslaget. Det er godt at have fejet for egen dør, inden man overtager EU’s formandskab, hvor det danske formandskab bør sætte sig som mål at få alle EU-landene til at ratificere konventionen.

Tue Magnusen,

cand.mag. og bestyrelsesmedlem i FN-forbundet og tidligere koordinator (1999-2011) for Rehabiliterings- og Forskningscentret,

for Torturofre (RCT),

Goldschmidtsvej 12, Frederiksberg
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​