Bøger man føler

Michael Ende: ”Den uendelige historie”

Værket fra 1979 af tyske Michael Ende læste jeg flere gange som dreng. Jeg var meget optaget af fantasy-genrens pionér, C.S. Lewis, og hans ”Narnia”-serie samt J.R.R. Tolkien og hans eventyr om ringen. Gennem en imponerende fantasi om lyset og mørkets kræfter formår de at skrive om gode værdier og de store valg i livet. Ende tager som Lewis fat i de mørke kræfter set med et barns øjne. Den kejtede dreng Bastian Balthazar Bux får fat i en overnaturlig bog på loftet i et antikvariat og skal redde eventyrverdenen Fantasia fra at gå under. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg gemte mig under dynen og i dagevis lod mig suge ind i disse store forfatteres utrolige fantasi og historier, som består af mange lag og fortolkningsmuligheder. Bogen er fint filmatiseret, men kun få børn kender i dag bogen og dens kvaliteter.

LÆS OGSÅ: Kristeligt Dagblads anmeldere: Her er årets bedste bøger

Leon Uris: ”Exodus”

Omkring de 20 læste jeg Leon Uris’ dramatiske og episke værk fra 1958 for første gang og blev opslugt af denne skildring af den jødiske lidelseshistorie og Israels oprettelse. Det er en vanvittig spændende bog med nogle utrolige skæbner fra den jødiske historie, som jeg ikke havde fået præsenteret så intenst før, og som fik mig i gang med holocaust-litteraturen for alvor. Bogen er problematisk for forståelsen af den sande historie om Israel og er et stort propaganda­stunt for den unge stat. Men de fiktive historier om båden ”Exodus”, de russiske jøders vandring til det forjættede land, holocaust-ofrene, tyske børn hos danske plejefamilier, de israelske agenter og så videre er jo sande. ”Exodus” er svær at slippe og kan genlæses til papirløshed, som min paperbackversion er det.

Jonathan Safran Foer: ”Ekstremt højt og utrolig tæt på”

USA har gennem generationer leveret nogle af de bedste forfattere, hver med deres kvaliteter. Philip Roth, Jonathan Franzen, Michael Chabon er blot nogle af dem – og sjovt nok jødiske alle sammen. En af de nyere, der har sat sig i spidsen for det nye årtusinds amerikanske litteratur, er Jonathan Safran Foer, der har en fantastisk humoristisk tilgang til alvorlige emner i sine romaner – om det er hans jødiske ophav i et af verdens mest antisemitiske lande, Ukraine, eller angrebet på New York 11. september. Sidstnævnte er kun en perifer begivenhed i Foers anden bog fra 2005 om den småautistiske dreng Oscar, der har mistet sin far i angrebet og forsøger at lære mere om ham. Foers leg med sproget er fænomenalt, samtidig med at han får fortalt en underholdende og rørende historie.

I december anbefaler kultur-redaktionens journalister gode bøger til inspiration og fordybelse.