Dette viser, i hvor høj grad serviceringstankegangen har bemægtiget sig danskernes sind.
Service, i betydningen af formidle og videregive f. eks. den kristne tro, er ikke helt det samme som at servicere (i hoved og røv).

Det er en forfejlet diskussion, som bygger på uvidenhed. Trossamfundene udenfor folkekirken har som udgangspunkt kun juridisk bemyndigelse til at vie par, hvor mindst den ene af parterne er medlem af det pågældende samfund. I såvel synagoger, som moskeer og frikirker er der givetvis et mindre antal medlemmer, som er homoseksuelle, og i nogle tilfælde måske endda er åbne herom, men sandsynligheden for, at disse vil påberåbe sig en ret til at blive viet, er nærmest ikke-eksisterende. Vi taler altså om et evt. lovindgreb, der vil påvirke et forsvindende lille mindretal. Men et scenarie, hvor et homoseksuelt par uden tilknytning til trossamfundet i øvrigt kan træde indenfor og kræve at blive viet, er slet ikke teknisk muligt. Det har trossamfundene ikke bemyndigelse til. Og selv hvis man(u) ændrer dette og giver trossamfundene vielses-tvang, vil modtrækket formentlig blot være, at trossamfundene helt fraskriver sig den juridiske vielsesbemyn-digelse, overlader denne til rådhuset (hvor den efter min mening også hører hjemme), og holder sig til en rent religiøs (= ikke-juridisk) ceremoni i tråd med egne normer. Men er alle så egentlig ikke også glade?

Jeg er helt enig med Lisbet Foss. Uanset hvad min egen positive holdning til vielse af homoseksuelle, så mener jeg ikke det er en public-service" forpligtgelse for nogen kirke eller trossamfund.
Det må være det enkelte trossamfund, der selv afgør det spørgsmål - ikke lovgivningsmagten.
Men så må vi også tage konsekvensen og frigøre folkekirken med en adskillelse mellem stat og kirke. Det vil være positivt for livet i folkekirken fordi engagementet vil være større, når medlemmerne træffer afgørelserne selv.
Og så er det jo ikke sådan, at homoseksuelle ikke kan blive viet af den grund, men i trossamfundene er det lovgivningsmagten uvedkommende.

Det er forfærdeligt, at så mange danskere er parat til at opgive friheden og indføre flertalsdiktatur. Man kan frygte, at en Hitler eller Stalin en dag tager magten.

Hvad vil man i øvrigt med tvang. Det er jo ikke festligt for et homopar, hvis præsten ved deres vielse holder en tale om det syndige i det forhold, de er ved at indgå.

Biskop Kresten Drejergaard må jo mildest talt være totalt forrykt, når han sammen med blandt andre formanden for Ateistisk Selskab er af den opfattelse, at eksempelvis Den
Katolske Kirke som den universelle kirke og verdens største kristne religionssamfund af en dansk kirkeminister eller et dansk folketing vil kunne tvinges til at ændre noget så fundamentalt som Kirkens opfattelse af ægteskabet som et sakramente, der binder mand og kvinde sammen.

Et sådant forsøg vil efter min bedste formening være et klokkeklart brud på religionsfriheden, idet man jo netop fra statens side mener sig berettiget til at øve hals- og håndsret over et - som det så nobelt udtrykkes i Grundloven - "fra folkekirken afvigende trossamfund". Der vil jo ganske enkelt være tale om, at den danske stat mener sig berettiget til at diktere, ændre og fortolke grundlæggende elementer i Kirkens teologi. Med andre ord fratager man et lovligt trossamfund den frie ret til at definere og tolke det, der udgør trossamfundets selvforståelse.

Derfor har advokat Tyge Trier da også fuldstændig ret, når han netop som menneskerettighedsekspert udtaler, at staten skal holde fingrene væk fra de anerkendte og godkendte trossamfund, da det er helt op til dem selv at afgøre, hvordan de vil stille sig til en eventuel mulighed for at foretage vielse af homoseksuelle.

For folkekirken ser det imidlertid helt anderledes ud, idet staten naturligvis har lov til at diktere, hvad der skal ske og være gældende i statens eget religionsvæsen. Ønsker man ikke dette, er der kun én mulighed: Adskil kirke og stat!

Morten skrev:

Måske er det en bivirkning af den kollektive fortælling, man placerer sig selv i? I en radiodebat fornylig (om et andet emne), messede den ene deltager pludselig løs om, at når de fattige lande blev rigere, så ville de også indføre velfærdssamfund, osv. Uanset realiteterne er 1) at Kina har haft den største vækst de seneste 10 år 2) der er ingen socialhjælp at hente, så befolkningen sparer o. 20& af deres løn op til problemer og alderdom (de kan jo ikke producere flere børn for at sikre alderdommen). 3) Også staten sparer op.

Trods sådanne resultater, samt det faktum at sparenationer som Schweiz og Norge har klaret sig BEDST under den økonomiske krise, så anser de selvglade danskere, at de er klogere end andre landes befolkninger, og fører an i udviklingen som lysende eksempler på oplyste og gode mennesker.

I den aktuelle sag er den foragt for trossamfund, man udviser, vel bare et andet udslag: specielt hvis ens menneskelige overlegenhed er tvivlsom skal der i fornødent omfang tilsættes magtanvendelse! Ikke fordi andres skikke og opfattelser på nogen måde kan berøre en selv, eller true samfundet som sådan, men udelukkende fordi man kun får selvbekræftelse ved at dominere sig frem.

Måske ville der være én stor fordel, hvis folkekirken i denne forbindelse mandede sig op til at blive uafhængig af det offentlige, fordi den dermed bedre kunne tjene som et åndeligt fristed især i krisetider. (I mindre dramatisk form: Under min værnepligt i 60'erne nød jeg bestemt, at afholde fritiden i militæret på det kristne soldaterhjem - også med Kristeligt Dagblad - i stedet for på kasernen, og det var faktisk et almindeligt valg hos de værnepligtige. Ikke så meget officerer og sergenter, de havde nemlig deres privilegerede, og bedre udrustede faciliteter.)

Men også generelt ser man, at svage, eller fremmede i højere grad samles på sådanne fristeder. Tænk hvis disse pludselig skulle være offentlige, med tvungent påhør af foredrag om samfundets fortræffeligheder! Og det er vel det, man vil "signalere" med disse tvungne underkastelser.

lisbet foss skrev:
Ja, det er grundlæggende unaturligt,
at juridisk gældende ægteskaber i et land ikke kun og alene bevilges og ekspederes af embedsmænd/kvinder som repræsenterer disse myndigheder!

Fordi det er gammel skik, at også præster engang har fået juridiske beføjelser, kan dette jo ændres!
Jeg mener, at tiden i DK er moden til at, alle religiøse samfund i landet har velsignelsen og troen at formidle til parret,
og at den juridiske pagt indgås af rette myndigheder først.

Staten skal overhovedet ikke blande sig i praksis hos katolikker, frikirker, Mosaisk Trossamfund eller andre trossamfund. De må holde nalderne væk. Og det samme burde staten i forhold til kirken. Folketinget skulle heller leve op til sin forpligtelse i forhold til Grundlovens § 66 og give kirken sin egen forfatning.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne

Konsekvensen må jo blive, at kirke og stat skilles. Fordelen ved som folkekirke at kunne rumme de mange forskelligheder kan fortsat opretholdes, hvis vi vil. Men omkostningen ved at fortsætte: At et politisk flertal kan presse kirken til at opgive teologien og lydigt underkaste sig den herskende "lige-betyder-ens" ideologi og service-holdningen i befolkningen.
Det vil måske også snart være forudsætningen for at kunne sige noget i kirken, som ikke uden videre går i eet med de radikales partiprogram.. Forkynde evangeliet f.eks.!

Interessant tanke med præsten, der bliver tvunget til den kønsneutrale vielses-ceremoni. Risikoen for, at han/hun siger noget "ukorrekt" kan selvfølgeligt imødegås, ved at kirkeministeren udsender en forud dikteret tale, som så skal læses op. Det vil også betyde konsekvent lige-stilling

Det ville efter min vurdering på lige fod med regeringsgrundlaget være grundlovstridigt, idet det strider mod sædeligheden at fylde folk med Løgn, samt at undergrave det livsvelsignede ægteskab mellem mand og kvinde, som værende en universel børneret og voksenpligt.

§ 67
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.