Forældre er blevet kunder i folkeskolen

HVIS IKKE forældrene møder skolen med tillid, så går det galt. Men hvad skal forældre så gøre, hvis de er utilfredse med en lærer og mister tilliden? Det er der mange vinkler til, og en af dem kunne jo være, at det er forældrene, der har det store forstørrelsesglas fremme og glemmer, at skolen ikke kun er individets projekt, men også fællesskabets projekt.

Eleven skal ikke kun lære dansk og regning. De skal lære at navigere i et komplekst socialt rum, blive robuste og vedholdende. Og så kommer man langt med en positiv og anerkendende tilgang til hinanden. Hvis forældrene anerkender det, som læreren faktisk kan og gør, så er det et godt udgangspunkt for også at tale om det, som er svært. Men hvad nu, hvis forældrene har ret? Ja, så må man jo i yderste konsekvens skifte skole og vælge en anden vej for sit barn. Det er jo friheden i vores samfund.

Det andet spørgsmål er, om evaluering hjælper? En ting er sikkert: Evaluering har altid en effekt, men meget sjældent den, man gerne vil opnå. Evalueringer har det med at få noget utilsigtet med ind gennem bagdøren. Man ville gøre skolen bedre, men fik lærere, som resignerer og mister motivationen.

EVALUERINGER foretages ofte rituelt. Man viser handlekraft og moderne ledelse. Skoleledere, som er synlige ledere. Man kan næsten se det for sig. Den gamle driftsleder fra industrisamfundets tid, der med sin blok og blyant ophøjet og objektivt tildeler plusser og minusser, styrer og kontrollerer, så den færdige vare kan komme ud i metermål. Det er ikke god ledelse.

Jeg har ikke noget imod evalueringer. Det er bare et langt ord for feedback. Vi evaluerer jo uafbrudt, bevidst eller ubevidst. Det er godt og konstruktivt, som regel. Skolen skal også evaluere. Men det skal give mening. Evaluering som ritual og symbolik er pengene ud ad vinduet. Og evaluering som kontrol kan være en nødvendighed, men på en skole konstituerer det alt andet end bedre undervisning.Kontrol og læring kan ikke hænge sammen. Evaluering skal være lokalt forankret, og den skal medinddrage lærerne.

Det kræver dygtigt lederskab og forældre, som forstår deres rolle. Det er efter min mening primitivt, at vi trækker bestemte metoder ned over hovedet på medarbejderne. Vi vil gerne have medarbejdere, som er innovative og kreativt kan bruge deres viden i nye sammenhænge. Vi vil gerne have medarbejdere, som kan håndtere kompleksiteten af opgaver uden at brænde ud. Vi vil gerne have medarbejdere, som tager et selvstændigt ansvar. Så er løsningen ikke, at kontrolkasketten findes frem og støves af. Frihed og tillid er det helt afgørende, hvis man skal lære noget.

Har forældrene generelt den tilgang, som forældreforeningen gør sig til talsmand for. Nej! De fleste forældre er positive og bakker op om skolen. Det er min klare oplevelse fra min egen hverdag på en skole. Hos os har vi en arbejdsfordeling mellem forældre og skole. Forældrene opdrager, vi underviser.

Og så en lille udgangsbøn: Lad nu lærerne være, vis tillid, anerkend det kæmpestore arbejde, som foregår hver eneste dag i klasselokalerne rundt om på vores skoler. De er dygtige, engagerede og professionelle. I stedet for at få 53 evalueringsspørgsmål i julegave, burde de få 53 guldmønter og deres meritter offentliggjort på skolens hjemmeside.

John Panduro Riis,

skoleleder på Billesborgskolen og næstformand i Foreningen for Kristne Friskoler, FKF,

Billesborgvej 59A, Køge