Kirstine Dalsgaard Larsen |
14. december 2011
Flere end hver tredje dansker har undladt at spørge til et medmenneskes psykiske problemer, viser undersøgelse. Tallet kan dække over en endnu større berøringsangst
Forestil dig, at du får sukkersyge. Pludselig opstår der en pinlig tavshed mellem dig og en tredjedel af dine venner, bekendte, familiemedlemmer og kolleger, som ikke spørger dig og derfor intet ved om, hvordan du har det.
Måske knap så sandsynligt et scenarie. Men hvis der er tale om psykisk sygdom, vil det være virkeligheden.
LÆS OGSÅ: Bryd tabuet om psykiatriDet viser en ny stor undersøgelse fra Psykiatrifonden, der har spurgt over 5000 danskere, om de har undladt at spørge et menneske med psykiske problemer eller sygdom om det af frygt for at overskride den andens grænser, eller fordi vedkommende ikke har vidst, hvad han eller hun skulle sige.
37 procent af de adspurgte var enige eller meget enige i udsagnet. Det bekymrer formanden for Psykiatrifonden, overlæge Anne Lindhardt.
”Jeg ser det som endnu et udtryk for den berøringsangst, vi oplever over for psykiske sygdomme. Og konsekvensen kan være, at folk med psykiske problemer bliver utroligt isolerede,” siger hun og påpeger, at flere mænd end kvinder ifølge undersøgelsen har undladt at spørge.
Også Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND, der repræsenterer sindslidende og pårørende, finder tendensen problematisk. Men ikke overraskende.
”Umiddelbart havde jeg forventet, at antallet ville være højere. Men det kan selvfølgelig dække over, at folk så at sige ved, hvad de ’bør’ svare,” siger han.
Det giver projektchef på Dansk Sundhedsinstitut, ph.d. Charlotte Bredahl Jacobsen, ham ret i. Hun har tidligere været med til at udarbejde rapporten ”Stigma og psykiske lidelser”, der blandt andet viste, at danskerne betegner sig selv som tolerante, men selv ville skjule en psykisk lidelse. Samtidig viste undersøgelsen, at mennesker med psykiske lidelser i høj grad oplever en stigmatisering.
”Vi vil gerne være åbne og omsorgsfulde, men i praksis er vi det ikke. Der er en angst for, hvordan folk med psykiske lidelser vil reagere, og samtidig er vi bange for at overskride deres grænser,” siger hun og understreger, at vi gør forskel på psykiske og fysiske lidelser.
De seneste år har der været flere kampagner for at bryde tabuerne, men det er netop det at spørge, der hjælper, viser international forskning.
”En reklame på en S-togsstation hjælper ikke i sig selv. Men hvis den får folk til at spørge en bekendt med en psykisk lidelse herom, rykker det i kampen mod fordomme og stigmatisering,” siger Charlotte Bredahl Jacobsen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad