Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Du bærer lyset frem i dine hænder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Du bærer lyset frem i dine hænder

Luciaoptog på Plejecenter Blichergården i Viborg i går. Emma går forrest som lucia-brud. –

- Preben Hansen/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Tyskland | Sverige | juletradition | dansk | Lucia-optog
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den danske lucia-tradition kom fra Sverige, mens svenskerne menes at have fået juletraditionen fra Tyskland

Landet over blev plejehjem, skoler og andre offentlige institutioner i går svøbt i skønsang for en stund. 13.december er der luciaoptog, hvor – hovedsageligt piger – tager lys i håret og glæder med deres sang. Billedet her er fra Plejecenter Blichergården i Viborg, hvor Emma førte an.

Egentlig kommer den danske luciatradition fra det svenske. Men det er ingen svensk tradition heller. Det menes, at håndværkere fra Rhinlandet havde skikken med sig til Skandinavien i 1600-tallet.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT: Luciahvede fra hendes hjemby på Sicilien

Dengang var 13. december årets korteste dag, men med den gregorianske kalenders indtog i Danmark i 1700 og i Sverige i 1753 blev den korteste dag den 21. december.

Annonce
Den svenske tradition – som i virkeligheden handler om natmad – har en slående lighed med en sydvesttysk skik om ”Kristusbarnet”. Det var en lille pige, der gik rundt i juledagene med lys i håret og delte godter ud. En form for Jesusskikkelse, som nogle ifølge historie-online.dk mener er forløberen for luciatraditionen i stedet for den helgen, andre mener, hun var. Kristusbarnet fulgtes med Hans Trapp, som kunne pege de uartige børn ud.

Den ældste svenske omtale af lucia stammer fra 1764, hvor en skånsk provst besøgte en familie i Västergötland. Midt om natten den 13. december oplevede han at blive vækket af sang midt om natten, hvorefter ”et hvidklædt fruentimmer”, der var forsynet med vinger, kom ind med to lysestager, hvorefter en anden kvinde kom med et lille bord. Bordet var dækket med forskellige lækre madvarer og drikke.

Det var netop maden, der var i centrum, fordi natten var så lang, at man skulle have noget at styrke sig på i løbet af den. Ligesom det hed, at ”Lussenatten er så lang, at koen bider tre gange af sult i lænken, inden den er omme”.

De første danske lucia-arrangementer er – så vidt historie-online.dk kan finde frem til – holdt i 1944 og havde karakter af en skønhedskonkurrence. Den danske luciabrud er dog modsat Sveriges hjemmelucia blevet en ”institutionslucia”.

Og det blev der sat stor pris på ude i landet i går.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​