Torben Bramming rammer skævt med sin kritik af kirkelige organisationer, mener Henrik Stubkjær
- Leif Tuxen
Henrik Stubkjær |
15. december 2011
Hvad er det for nogle kirkelige organisationer uden folkeligt mandat, Torben Bramming henviser til? Kom nu ind i kampen, lyder det fra Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Mandag den 21. november bragte Kristeligt Dagblad en kronik af Torben Bramming under overskriften ”Kirkeforfatningen og kristendommens tydelighed”.
Men kronikken er alt andet end tydelig. Faktisk er det meget vanskeligt at finde hoved og hale i den. Fyldt med selvmodsigelser, en tåget modstand mod organisation og overordnet ledelse samt en udokumenteret, løsrevet og generel mistillid til biskopper, universiteter og kirkelige organisationer.
LÆS KRONIK:
Kirkeforfatning og kristendommens tydelighed
Midt i alt dette kommer så et særligt angreb på Folkekirkens Nødhjælp. Ja, vi er godt nok ikke nævnt ved navn. For det ville underminere Torben Brammings anliggende – nemlig at vise, at vi udvisker kirkens konturer ved at sløre vores relation til kirken.
Han skriver: ”Der er flere ting, som visker konturerne i folkekirken ud. Vi ser det som tendens i de kristelige organisationer. Mottoet hos en af organisationerne er typisk: ’Vi tror på et liv før døden’. ’Vi arbejder for at hjælpe verdens fattigste til et værdigt liv uden hensyn til tro, race eller politisk overbevisning’. Intet forråder kristendommens tilstedeværelse …”
Det taler for sig selv, at Torben Bramming må ty til fortielser og citatfusk for at nå sin pointe. Havde han nævnt vores navn, Folkekirkens Nødhjælp, havde vores relation til kirken allerede været klar. Havde han citeret korrekt fra vores formål, skulle det have lydt sådan: ”Folkekirkens Nødhjælps formål er: at styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Det sker ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd …”. Og så var hans pointe faldet fra hinanden. Vi skjuler på ingen måde relationen til kirke og kristendom.
AT TORBEN BRAMMING som teolog kan gå så meget fejl af vores motto, kan kun undre. Mottoet skal selvfølgelig forstås med klangbund i evangeliets forkyndelse af håbet om det evige liv. Men i kristendommen får vi aldrig lov at ”flygte” ind i evighedshåbet. Nej, vi sendes ud i livet med Guds kærlighed og besked om at gå ud og give den kærlighed, evangeliet møder os med, videre til andre.
Gud skabte verden, han gav os livet her, og han troede så meget på livet før døden, at han sendte sin søn ind midt i det liv for at bekæmpe ondskaben, nøden og lidelsen. Jo, julens budskab giver os netop god grund til at synge ”Dejlig er jorden” og glæde os over livets gave.
Senere i kronikken vender han tilbage til sin dybe mistillid til biskopper, universiteter og kirkelige organisationer, når han siger: ”Topstyring gennem biskopper (der ikke er valgt undtagen til at tage vare på deres eget stift), universiteter (der ikke er konfessionelle) og kirkelige organisationer, hvis folkelige mandat er lig nul, hører ikke hjemme anno 2012.”
Hvad er det for kirkelige organisationer, Bramming hentyder til? Der findes masser af kirkelige organisationer med stærke folkelige mandater, med demokratisk valgte bestyrelser og repræsentantskaber, med aktive medarbejdere og frivillige i tusindtal, som dagligt udgør rygraden i organisationernes arbejde.
FOLKEKIRKENS Nødhjælp er en af dem. Over 100.000 danskere giver gaver til os hvert år. 20.000 danskere var på gaden til årets sogneindsamling for at samle penge ind til vores arbejde blandt verdens fattigste.
Over 3000 frivillige arbejder i vore genbrugsbutikker, som fungerer som 124 små ambassader spredt over hele landet. Vores råd har over 40 medlemmer valgt af forskellige interessenter så som givere, ungdomsnetværket, genbrugsfrivillige, stiftsråd og så videre. Hvilken planet bevæger Torben Bramming sig rundt på, når han kan sige, at vores folkelige mandat anno 2012 er lig nul?
Den mistanke, man sidder tilbage med, er, at det ikke er mangel på demokrati i et kommende kirkeråd, som er Torben Brammings egentlige problem.
Problemet for ham er snarere en frygt for, at han selv vil miste noget af den magt, han har tiltaget sig, hvis et demokratisk kirkeråd skulle blive en realitet.
Der findes ikke noget magttomt rum – heller ikke i kirken. Og jeg vil klart foretrække gennemskuelige magtstrukturer frem for, at magten udøves af skjulte synoder og selvbestaltede magtpositioner, som ikke kan stilles til ansvar for deres handlinger. Endelig må det siges, at det er helt forkert, hvis man mener, at der ikke er tradition for ledelsesmæssig organisation i kirken. Det har der været lige siden urkirken (se for eksempel Ap.G. 6).
Kom nu ind i kampen, Torben Bramming, ”tro på livet før døden” og lad ikke angsten for et politisk flertal, som vil efterleve Grundlovens paragraf 66 lamme kirken bag parader, men lad os gå aktivt ind i dialogen – for at sikre os de bedste muligheder for at styrke kirkens liv og vækst.
Henrik Stubkjær er teolog og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad