Frivillighedsåret, der kom, skabte fokus og gik

Hos Danmarks største humanitære organisation, Røde Kors, er generalsekretær Anders Ladekarl heller ikke udelt begejstret. Han mener, at debatten har vakt større forståelse for, hvad frivilligt arbejde er og kan – og ikke er og ikke kan – og han ser en tidligere ideologisk kamp mellem eksempelvis fagforeninger og frivillige organisationer afløst af en kvalitativ diskussion om, hvordan man kan samarbejde.

”Men politisk er jeg tæt på at kalde året for en fiasko. Der har været sympati og velvillighed, men ingen konkrete tiltag eller seriøse økonomiske midler. Jeg håber, at politikerne vil rydde de sidste sten på vejen til at blive frivillig,” siger han med henvisning til blandt andet timeregler for, hvor meget frivilligt arbejde en efterlønner, kontanthjælps- eller dagpengemodtager må udføre.

Endnu en kritiker er formanden for Frivilligt Forum, en forening for frivillige sociale organisationer, Johannes Berthelsen. Han mener, at der har været for lidt fokus på den fortalerrolle, som de frivillige organisationer også bør have på vegne af de svageste, og på frivillighed som et supplement til eksisterende ydelser. Ikke en lappeløsning.

”Året har simpelthen båret for meget præg af den tidligere regering og i for høj grad været styret i en bestemt retning,” siger han.

Tidligere socialminister Benedikte Kiær (K) mener dog, at året i hendes regeringstid har været en succes, der har banet vejen for yderligere forbedringer. Og ikke mindst en større anerkendelse af det frivillige arbejde.

”Tidligere hørte jeg et lille fnys og kommentarer om, at frivilligt arbejde bare var sådan noget hattedamenoget. Det fnys hører jeg nu heldigvis meget, meget sjældent,” siger hun.