Som beskrevet i Kristeligt Dagblad i dag findes der mennesker i dagens Danmark, der lever i forladte lagerhaller uden vand og dermed toiletter. Avisens reporter måtte således konstatere, at hun havde det forkerte fodtøj på, da hun besøgte de hjemløse rumænere, fordi det flød med menneskelig afføring på gulvet i hallen.
LÆS OGSÅ: Organisationer: Situationen for hjemløse migranter er uholdbarDisse mennesker befinder sig under velfærdsstatens radar og har ikke adgang til at bo på normale hjemløseherberger. Landets politikere frygter nemlig, at det vil gøre Danmark til en magnet for indvandrere fra Europas fattigste lande, hvis det rygtes, at man hertillands kan få kost og logi uden modydelser.
Armodet på de kolde gulve i fabrikshallerne er et eksempel på de gråzoner, hvor frivillige kan gøre en kæmpeforskel for andre mennesker. Hvor staten siger pas, vender de frivillige ikke ryggen til.
Det er i det konkrete tilfælde organisationer som Projekt Udenfor, Kirkens Korshær, Hovedstadens Røde Kors og Missionen Blandt Hjemløse, der leverer mad og tøj til de forhutlede skæbner, som lige er trådt ind i den danske vinters første måned. De involverede frivillige er forbilleder for os alle sammen og fortjener et stort skulderklap.
Man kan naturligvis sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at frivillige kræfter er nødt til at udføre opgaver, som tidligere var en opgave for velfærdssamfundet. Men al sandsynlighed taler for, at mange sociale opgaver i fremtiden ikke vil blive udført af velfærdsstaten, fordi man ikke kan løse sociale problemer ved at udbygge den offentlige sektor uendeligt. Den nyligt vedtagne EU-finanspagt er en vægtig påmindelse om, at det vil være statens indtægter, som bestemmer dens udgifter i den nære fremtid. Og disse indtægter ser ikke ud til at stå over for en dramatisk vækst.
I dag afsluttes frivillighedsåret, der har haft held til at sætte fokus på et vigtigt emne. Der er blevet holdt konferencer, skrevet artikler og sendt politiske signaler. Men hvad der kommer ud af dette fokus, er mere usikkert. Forgængeren for frivillighedsåret, EU’s fattigdomsår i 2010, udløste en mere omfattende politisk debat, blandt andet om, hvorvidt Danmark skulle have en officiel fattigdomsgrænse. Dele af denne debat udmøntede sig i konkrete politiske forslag og fik dermed betydelig indvirkning på det danske samfund.
LÆS OGSÅ: Frivillighedsåret, der kom, skabte fokus og gikFrivillighedsåret har ikke kastet tilsvarende dønninger af sig. Det gør ikke den frivillige indsats mindre vigtig. Snarere tværtimod. Frivilligheden har fremtiden for sig, og derfor er det trods alt glædeligt, at opmærksomheden i 2011 har været rettet imod dem, der er engageret i at hjælpe andre mennesker med et andet motiv end penge.