”Det var nok, da jeg boede på børnehjem, og en pædagog fra hjemmet, Karen, og hendes mand, Børge, inviterede mig til at holde juleaften hjemme hos dem. Jeg var 15 eller 16 år og havde aldrig oplevet den jul, som andre børn havde med julegaver, træ og flere slags julemad. Det var første gang, jeg dansede om et juletræ i et privat hjem og sang julesange, og hvor fjernsynet var slukket.
LÆS OGSÅ: Øjenvidneskildring fra udsatte egneJeg fejrede jul med Karen og Børge i tre år, indtil jeg fandt min daværende kæreste og blev en del af deres familiejul. Men det har fyldt så meget for mig, at da jeg skrev min erindringsbog, som udkom for et par måneder siden, fjernede min redaktør mindst 20 sider, der handlede om juleaften. Hun sagde, at når jeg kom ind på emnet jul i bogen, var det helt nede i de små detaljer, om hvem der fik hvad i gave.
Det viser, hvor stort det var for mig at opleve en rigtig juleaften med et træ, der gik op til loftet, og familie og venner samlet. Den har jeg taget til mig. I min familie er vores juleaftener derfor altid en overflod fra om eftermiddagen til langt ud på aftenen. Og min bror er altid med. Han er hjerneskadet, hvilket blandt andet skyldes et stofmisbrug, og hans koncentrationsevne er derfor ekstremt lille. Når vi danser om juletræet, når vi kun én gang rundt, før han slipper og går hen og piller ved et eller andet. Så henter vi ham tilbage og danser videre.
Det er enormt rørende, for det er faktisk mine børn, der sørger for, at han overholder juletraditionerne, som de jo er vokset op med. Så det betyder, at mønsteret nu er brudt. Mine børn har den samme jul som alle andre børn, men samtidig har de også en rummelighed over for deres onkel. Det viser, hvordan børn binder de to miljøer sammen, hvilket er grotesk morsomt og samtidig lidt trist og rørende.
Så det er lidt en omvendt historie. Min første usædvanlige juleaften var paradoksalt nok den mest sædvanlige for andre børn. Og den har dannet udgangspunkt for min jul fremover.”
Hvem vil du give stafetten videre til?
”Jeg vil gerne give den videre til en af ’the good guys’, nemlig Mads Roke Clausen fra Mødrehjælpen.”