Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Er det nu også sådan, det er? Danmark set med afrikanske øjne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er det nu også sådan, det er? Danmark set med afrikanske øjne

Tegning: Peter M. Jensen

Kommenter Hold mig opdateret

Danmark er et unikt land set med afrikanske øjne, men der er også brug for afrikanske missionærer, skriver Jann Sjursen i Kirkeligt Set

Det er ikke første gang, jeg har vist besøgende fra Afrika rundt i København. Men også denne gang blev jeg slået af forundring over, hvad venner fra Uganda fik ud af en tur i metroen og en rask lille gåtur gennem Kongens København i vintermørket.

Selvfølgelig tager Kongens Nytorv, Nyhavn, Amalienborg og Strøget sig helt specielt ud ved juletide – det kan selv jeg se, men alligevel! De fik det jo næsten til at lyde, som om Danmark er det rene paradis, som vi gik der gennem byen.

LÆS OGSÅ: Debat om fattigdom gør os mere mistroiske

En stor beundring af vores offentlige transportsystem og den orden, trafikken afvikles på. Fra rejser til Uganda ved jeg, at man kan kigge lidt langt efter et komfortabelt offentligt transportsystem.

Annonce
Men komme rundt med overfyldte busser – det kan man da, selvom trafikken generelt er mere kaotisk end i Danmark. Og i hovedstaden, Kampala, endnu værre end i Københavns trængsler uden betalingsring.

Gæsterne var også benovede over, at ro og orden opretholdes med meget få betjente! ”Vi ser jo næsten ingen politibetjente,” som de sagde, mens jeg tænkte: ”Sig det, og 9 ud af 10 danskere vil sige: Netop – det er problemet! Hvor er politiet?”.

Efterhånden blev glansbilledet af Danmark for meget for mig. Jeg prøvede at bringe lidt realiteter på banen. Inspireret af den nye hjemløsetælling, der viser, at antallet af hjemløse stiger i Danmark, bragte jeg den problemstilling på banen. Ingen succes! Over 5000 hjemløse i Danmark havde de mere end svært ved at forholde sig til – endsige tro på.

For slet ikke at tale om behovet for julehjælp! Knap havde jeg sagt det, før jeg godt kunne se, at det var et budskab, som jeg ville få svært ved at trænge igennem med. Det kan såmænd være svært nok selv for danskere at forholde sig til, hvor udsatte og fattige mennesker i Danmark kan være.

SÅ DET VAR OG BLEV en byvandring i beundring. Det var umiddelbart alt for galt i min optik, men blev alligevel en påmindelse om, at selvom der er mange problemer at slås med i Danmark, så er vores forudsætninger for at løse dem markant bedre end så mange andre landes. Vi kan gøre det bedre, hvis vi vil.

Var beundringen af mange forhold i Danmark stor efter kun et par dages ophold, så var forundringen endnu større i forhold til kirkegang. Én havde deltaget i en gudstjeneste, hvor der kun havde været meget få mennesker i kirke! Jeg undlod at indvende, at det jo kun var anden søndag i advent, og at kirkegangen generelt ville se bedre ud helt tæt på jul. Eller i hvert fald juleaften!

Men konklusionen var jo klar nok på baggrund af kirkebesøget: ”I har brug for missionærer fra Afrika!”. Et synspunkt, som blev fremført med et glimt i øjet, og som jo var oplagt. For det er i Afrika, at kirkevæksten sker i disse år, og hvor mennesker i stort tal kommer til tro.

Går man i kirke i Uganda, så vil de fleste danskere blive slået af forundring over, hvor mange der samles i forskellige kirker. Det er en trend, at mange går i kirke i en del afrikanske lande, selvom der naturligvis er forskel. Der findes også små kirker …

Da jeg var i Uganda sidste år, besluttede jeg mig for at gå til gudstjeneste i en af de store megakirker i Kampala. Indrømmet. Jeg var lidt til fals for at deltage i en gudstjeneste, hvor der var ”gang i den” med hensyn til gospel. Lidt i rollen som tilskuer for at se, hvordan det nu kunne tage sig ud.

Og jeg fik både noget at se og høre! De første tre kvarter af gudstjenesten bestod af lovsang med et gospelkor på 80 personer i front. Det kunne jeg sikkert ikke klare hver søndag. Men det lød godt, og der var gang i den.

HVAD DER DOG GJORDE et større indtryk var, at vi et par gange i løbet af gudstjenesten blev opfordret til at tale med dem, vi sad ved siden af, og bede for hinanden, bare en to-tre stykker sammen. Det gik ganske enkelt ikke an bare at være tilskuer, hverken under lovsang eller bøn. Eller prædiken, der lagde op til en vis form for dialog, så meget som det nu lader sig gøre med et par tusinde mennesker. Så der stod jeg og bad sammen med to, som jeg aldrig havde mødt før.

Hvis denne megakirke fra Kampala lå i Hillerød, så ville den af forskellige grunde nok ikke være min sognekirke. Uanset det så blev megakirken og føromtalte gudstjeneste et stærkt vidnesbyrd om deltagelse og involvering, ja, om fællesskab og glæde. Et vidnesbyrd om Kristus selv, der blev menneske…

Det vidnesbyrd gives også i Danmark. Alligevel forstår jeg godt forundringen hos mine venner fra Uganda og deres konklusion: Der er brug for missionærer. Og jeg forstår såmænd også deres beundring af Danmark. Det er på mange måder et helt unikt land, vi bor i.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​