Stig Grenov |
16. december 2011
Både Gud og kristendommen overlever snildt Manu Sareen og det kulturradikale parnas. Det problematiske er, at tros- og ytringsfriheden er under pres, skriver Stig Grenov
Hvorfor må man ikke blive medlem af SF, hvis man er erklæret liberalist? Og bare fordi jeg er forelsket i en hoppe, hvorfor må jeg så ikke få føls første sygedag? Det drejer sig jo om følelser!
De fleste vil formentlig finde ovenstående udsagn totalt latterlige, men jeg er snart ikke sikker. Danmark er nemlig ved at udvikle sig til et samfund af forsmåede mennesker, der vil, at flertallet bøjer sig for deres individuelle krav. Det normale samfund består af 100 procent anderledes mennesker. Men nu vil alle, der føler sig anderledes, med vold og magt proklameres som værende normale.
LÆS OGSÅ:
DEBAT: Biskop støtter klart brud på religionsfrihedLigestillings- og kirkeminister Manu Sareens (R) tiltag handler ikke om homoseksuelles ret til at hedde ”ægtefæller” eller om folkekirkens teologi. Sidstnævnte er bare blevet eksponent for den kamp, en interessegruppe fører for at hævde deres krav over for fællesskabet.
De er ”forfulgte”, som hele tiden er nødt til at gøre opmærksom på den lidelse, de oplever, fordi de færreste kan se problemet. Ateister føler sig trådt på, fordi Jellingstenens Jesus figurerer i deres pas, hvorfor de så lige vil slå en prut for deres sårede følelser.
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, transseksuelle, samt noget fjerde, som jeg her straks skal undskylde over for, at jeg ikke kan huske! (det kunne jo blive udlagt som diskrimination!), kæmper for, at sidste ciffer i personnummeret ikke afslører, om man er en mand eller en kvinde. Det støder nemlig de transseksuelle.
Flertallets kulturforståelse trædes under fode af sådanne interessegruppers navlepillende dagsordener. Facit er, at samfundet vikles ind i en omgang politisk korrekthed, der afskaffer forskellen på alt med tilknytning til køn, alder, seksualitet, tro med mere, og at samtlige borgere skal behandles som rådne æg af frygt for, at nogen føler sig trådt over tæerne.
Mest grotesk er det, at disse grupper af gæve kæmper opnår det stik modsatte af deres mål. Netop ved den ekstreme hensyntagen kommer de til at skille sig ud og blive tydeliggjort som noget særligt og sårbart, frem for bare at være borgere i et samfund med ret til at leve, som man har lyst. Hvorfor må ordet ”ægtepar” ikke tilhøre forholdet mellem mand og kvinde, hvis det er kirkens definition?
Både Gud og kristendommen overlever snildt Manu Sareen og det kulturradikale parnas. Det problematiske er, at tros- og ytringsfriheden er under pres, når politikerne meget direkte blander sig i det teologiske indhold.
Nuvel – eftersom dette ligemageri synes at have vind i sejlene, vil jeg også deltage i hylekoret af personer, der kræver deres ret til ikke at blive diskrimineret.
Jeg vil, at folk, der som jeg tilhører den kristne frikirkeminoritet ved navn Apostolsk Kirke, skal nævnes i folkeskolens læsebøger, så børnene ved, at sådan nogle mennesker findes i Danmark – og at vi er helt normale! Bare sådan, hvis nogen skulle være i tvivl.
Stig Grenov,
medlem af Kristendemokraternes hovedbestyrelse og international sekretær, Erantisvej 2, Hørsholm
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad