Med 1990'erne blev en ny æra i amerikanske tv-serier indledt. Godmodige familiefigurer er afløst af for eksempel slebne reklamemænd som i "Mad Men".
- Scanpix.
Michael Bach Henriksen |
16. december 2011
Læs kort nyt fra det amerikanske bogmarked
Engang var amerikanske tv-serier befolket af godmodige familiefædre, entreprenante husmødre og ejegode børn med snurrige idéer. I løbet af den lille halve time, som et afsnit af ”Blomsterbørns børn” eller ”Cosby & Co.” varede, blev et mindre problem præsenteret – som regel noget omkring podernes manglende lyst til at læse lektier eller aparte slægtninges julebesøg – hvorefter kontroversen blev løst i mindelighed med at varmt amerikansk smil på læberne. Men så kom 1990’erne, og en ny æra i amerikanske tv-serier blev indledt. Nu så man pludselig slebne reklamemænd med diabolske dybder som i ”Mad Men” eller voldelige mafiabosser på psykologbriksen som i ”The Sopranos”. En ny og kompleks karaktertegning i lange, sammenhængende afsnit havde ramt tv-skærmene. Det er denne udvikling inden for amerikansk tv-dramatik, som bogen ”Fjernsyn for viderekomne” opridser. I 15 store kapitler gennemgår eksperter de efterhånden berømte tv-serier, der er blevet kaldt alt fra USA’s svar på ”Matador” til en overførsel af Charles Dickens og 1800-tallets romanform til tv-formatet. Kristeligt Dagblads filmanmelder Palle Schantz Lauridsen bidrager til bogen med et kapitel om den moderne westernserie ”Deadwood”. En anden filmmand, Jørgen Leth, anbefaler ”Fjernsyn for viderekomne” med ordene: ”Her er en bog, som på overbevisende facon forklarer, hvorfor det i dag er i tv-serierne, det sker”.
Jakob Isak Nielsen, Andreas Halskov og Henrik Højer (red.): Fjernsyn for viderekomne. De nye amerikanske tv-serier. 304 sider. Forlaget Turbine.
Hvad de første amerikanske ”sit coms” er for tv-mediet, er ”Winesburg, Ohio” for den amerikanske roman – i hvert fald hvad angår den klassiske undergenre, der handler om skildringer af små bysamfund fjernt fra metropolernes modernitet. Sherwood Anderson (1876-1941) er verdensberømt for denne roman, som skildrer livets gang blandt almindelige amerikanere i lillebyen Winesburg i delstaten Ohio. Hovedpersonen er en journalist ved navn George Willard, som lægger øre til indbyggernes betroelser, og romanen består af disse ”halvt selvstændige fortællinger”, som Anderson selv kaldte dem, som inspirerede senere novelleforfattere i USA. Også i dag står forfatterne ved deres gæld til bogen: Alene her i spalterne har Richard Russo fra USA og Amos Oz fra Israel inden for det seneste år begge nævnt romanen som en stor inspirationskilde. Den udkom første gang i 1931 og blev med rette hyldet af kritikeren Tom Kristensen med ordene: ”Forløberen for alt, hvad vi forstår ved moderne amerikansk litteratur.”
Takket være forlaget Rosenkilde & Bahnhof kan Andersons klassiker om livet på landet i USA nu læses på dansk i en ny oversættelse.
Sherwood Anderson: Winesburg, Ohio. Oversat af Henrik Larsen. 238 sider. Rosenkilde & Bahnhof.
En andre mindre udgiver med et bankende hjerte for oversat amerikansk litteratur er det nystartede Løvens Forlag, der hører hjemme i Aarhus. Her lægger man ambitiøst ud med Charles Bukowskis debutroman ”Ekstrabudene” fra 1971. Den handler om postuddeleren Henry Chinaskis arbejdsdage, der som regel ender med hestevæddeløb og druk til de lyse timer, inden en ny arbejdsdag truer. Bukowski (1920-1994) levede det samme udsvævende liv, som hans romaner skildrer, og hans liv og bøger dannede forlæg for filmen ”Barfly” med Mickey Rourke i hovedrollen. Hans bidrag til amerikansk litteraturhistorie består ikke mindst i sympatiserende skildringer af livet på den absolutte bagside af den amerikanske drøm, hvor tingene ikke altid er så trøstesløse, som en bornert borgerlighed tror. Næste skud i bøssen fra det ”vilde” Løve-forlag er Boris Vians surrealistiske roman ”Dagenes skum” i serien ”Glemte mesterværker”.
Charles Bukowski: Ekstrabudene. Oversat af Jette Drewsen. 184 sider. Løvens Forlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad