Jørgen og Annette Due Madsen |
16. december 2011
Hvor meget skal man som bedstemor stå til rådighed i forhold til at passe sit syge barnebarn, spørger en læser, der er frustreret over sin svigerdatter
Kære brevkasse
Jeg har et vidunderligt barnebarn på næsten to år. Desværre lider min svigerdatter af meget stærk migræne, som gør, at hun ofte er sygemeldt. Mit barnebarn er, som børn jo tit er, også sygt indimellem og kan på de dage ikke komme i vuggestue. Jeg er så den, de oftest må tilkalde for at passe den lille. Jeg vil bemærke, at jeg er fyldt 70 år og heldigvis er meget frisk og stærk. Jeg vil også gerne leve mit eget liv, men må ofte melde afbud til planlagte aktiviteter for at passe mit barnebarn.
LÆS OGSÅ: Bedstemor er den nye husmorMin søn er ofte ved at gå op i sømmene, og hvis han ikke var så ansvarlig, ville han være gået for længst. Hans kone kan absolut ikke passe barnet, men kun ligge i sin seng dopet af medicin, når hun har det værst. Så hvad kan han gøre andet end at passe barnet og moderen? Han skal jo også passe sit arbejde, som han er meget glad for.
Han og jeg har selvfølgelig tit talt om den uholdbare situation. Problemet er, at hun ikke virkelig forsøger at gøre noget ved sygdommen.
Jeg har tit tænkt på at sætte hårdt mod hårdt og sige, at jeg ikke vil være der for mit barnebarn, hvis hun – min svigerdatter – ikke vil gøre noget virkeligt ved situationen.
Men det ved jeg jo godt, at jeg ikke gør – sætter hårdt mod hårdt. For det vil gå ud over min søn og også barnebarnet. Min søn har gentagne gange forsøgt at overtale hende til at gøre noget virkelig effektivt ved det – uden resultat. Når hun har migræne, er hun ikke til at tale med. Og når hun føler sig rask, vil hun gerne gøre alle de ting, som hun ikke kan, når hun er syg. Måske kunne I komme med et godt råd?
Venlig hilsen
Ella
Kære Ella
Tak for dit brev. Nogle gange kan man godt stille spørgsmålet, hvad små børn og travle småbørnsforældre skulle gøre uden raske bedsteforældre, som ikke længere er på arbejdsmarkedet. Familieenhederne er så små og sårbare i dagens Danmark, at der mange gange slet ikke er plads til sygdom, hverken hos børn eller voksne. Og når det så alligevel sker, kan tingene let bryde sammen og stresse store og små. Det er vel nok godt, at dit barnebarn har dig. Samtidig forstår vi godt, at du ikke har ubegrænset med kræfter, og at det ikke er en selvfølge, at du kan stille op når som helst og hvor som helst.
Dit brev giver anledning til flere tanker. For det første er det vigtigt, at problemstillingen bliver taget op til en fælles drøftelse mellem dig og din søn og svigerdatter. Det bliver let skævt og uholdbart og kan forværre en måske sårbar relation mellem din søn og svigerdatter, hvis du og din søn har en speciel alliance, hvor I lufter fælles frustrationer og ryster på hovedet sammen over hans kone, uden at hun er med i samtalerne.
Det virker, som om din søn klager sin nød til sin mor over, at han ikke uden større problemer kan passe sit arbejde, og at han giver sin kone skylden for det. Hvorfor skulle han ikke som alle andre kunne tage barnets første sygedag på de dage, hvor hans kone er syg af migræne? Vi er helt med på, at hun måske har et problem. Men ingen af os kan sige os fri for, at en eller anden livsomstændighed eller et helbredsproblem kan ramme os. Og det kunne måske lige så godt have været omvendt, sådan at din søn havde en eller anden kronisk lidelse, som ikke var så let at behandle. Skulle din svigerdatter så kritisere ham for det sammen med en af sine egne forældre?
Vi tror, det er vigtigt, at din søn og svigerdatter får løst nogle af deres indbyrdes ting. Og at du trækker dig ud af drøftelserne af deres indbyrdes problemstillinger og i stedet opfordrer dem til for alvor at opsøge hjælp hos læge eller psykolog, hvor din søn er med i processen.
For det andet tror vi, at din svigerdatter har forsøgt en eller anden behandling, for ellers ville hun jo ikke ligge dopet af noget medicin, som du skriver, når hun fik sin migræne. Den medicin er udskrevet af en læge. Men det kan måske godt være, at hun ikke får den bedste eller den rigtige behandling. Migrænebehandling er ikke altid let, og måske har hun prøvet en del forskellig behandling gennem årene, sådan at hun har resigneret og mistet håbet om, at det kan blive så meget anderledes, end at hun må tage nogle dage i sengen bag nedrullede gardiner hver måned.
Det kan også være, at hun burde (gen)henvises til en dygtig neurolog eller en hovedpineklinik. Men det bliver hun nok kun, hvis hun selv har et ønske om det og støttes til det på samme måde, som når man støtter og motiverer en god ven.
Vi tror som sagt, at din søn og svigerdatter har nogle indbyrdes problemer, som forhåbentlig kan finde en vej eller en løsning hos en eller anden neutral samtalepartner.
Men vi synes godt, at du kan indbyde dem begge til en samtale om det afgrænsede emne, der hedder din rolle som akut barnepasser. Som i alle andre følelsesmæssige sager er det vigtigt, at et sådant møde arrangeres i en rolig periode, hvor der ikke lige har været et større problem for få dage siden.
For skal man kunne finde konstruktive løsninger, må hjernen være rolig, og hjertet varmt. Hvis hjernen er alt for ivrig og ophedet af en af øjeblikkets stressende begivenheder, sker det let, at hjertet bliver afkølet, og så kan der af alle parter siges sårende og afstandslæggende ord. Og det må undgås.
Ved et sådant aftalt møde kunne du sige til dem, at du meget gerne vil passe dit barnebarn. Men du kan også gøre det klart, at du også har nogle andre aftaler, som er vigtige for dig at passe, sådan at du ikke altid og til enhver tid kan smide alt, hvad du har, for at være til rådighed.
Lad os som eksempel sige, at du går til noget gymnastik eller undervisning på tirsdage og torsdage. Så kunne du måske sige, at de to dage var vigtige for dig, så der måtte de finde andre løsninger, hvis dit barnebarn blev sygt. På den måde kunne du vise både en velvilje og en grænse, der var konkret og til at forholde sig til.
Vi synes derfor ikke, at du skal ind på noget, der hedder at sætte hårdt mod hårdt.
Det tror vi ikke, der kommer noget godt ud af.
Mange hilsener
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad