Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen En folkefjende ser tilbage til din ven.
En folkefjende ser tilbage
Den sortsynede samfundsrevser Lars Hedegaards erindringer er en underholdende feel bad-bog
”Kontroversiel” er en slidt etikette, men den passer på Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, der ikke befatter sig med bagateller, men tager de store kampe: Europas fremtid og konfrontationen mellem Vesten og islam.
Som mange vil vide, er Hedegaard ikke jubeloptimist, men frygter Aftenlandets omdannelse til emirat.
LÆS OGSÅ: Er der en sammenhæng mellem islamkritik og terror?
Inden han blev kendt som islamkritiker var han overbevist trotskist og aktiv på den yderste venstrefløj, som han fortalte om i den første erindringsbog, ”Verden var så rød, mor”. Fortsættelsen, hvis titel spinder videre på Harald Bergstedts hyggelig-uhyggelige børnesang, begynder med hans gradvise løsrivelse fra marxismen i 1980’erne, hvor han nåede at arbejde for Politikens Forlag, fagbevægelsen, Nordisk Råd og ikke mindst Dagbladet Information. Her udgjorde han sammen med Peter Wivel chefredaktionen, da Lars Villemoes afdækkede Blekingegadebandens terroristiske aktiviteter. Erfaringerne fra denne sag blev afgørende for hans skarpe synspunkter på venstrefløjens forhold til totalitarisme og politisk vold.
Annonce
I dag er det mærkeligt at forestille sig, at Hedegaard helt frem til 1999 skrev aviskommentarer om Pia Kjærsgaards nederdrægtighed, indtil han blev ramt af tvivl under affattelsen af et typisk ”antiracistisk” indlæg til Weekendavisen: ”Hvad nu, hvis hun har ret?”spurgte han sig selv. Derefter gik det slag i slag med blandt andet oversættelse af Ibn Warraqs ”Hvorfor jeg ikke er muslim” og udgivelse af den skandaleombruste bog ”I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten”, der umuliggjorde hans optagelse i PEN og dermed blev årsag til dannelsen af Trykkefrihedsselskabet, der siden har været det mest dagsordensættende selskab til forsvar for ytringsfriheden i Danmark.
Som mange vil vide, er Hedegaard ikke jubeloptimist, men frygter Aftenlandets omdannelse til emirat.
LÆS OGSÅ: Er der en sammenhæng mellem islamkritik og terror?
Inden han blev kendt som islamkritiker var han overbevist trotskist og aktiv på den yderste venstrefløj, som han fortalte om i den første erindringsbog, ”Verden var så rød, mor”. Fortsættelsen, hvis titel spinder videre på Harald Bergstedts hyggelig-uhyggelige børnesang, begynder med hans gradvise løsrivelse fra marxismen i 1980’erne, hvor han nåede at arbejde for Politikens Forlag, fagbevægelsen, Nordisk Råd og ikke mindst Dagbladet Information. Her udgjorde han sammen med Peter Wivel chefredaktionen, da Lars Villemoes afdækkede Blekingegadebandens terroristiske aktiviteter. Erfaringerne fra denne sag blev afgørende for hans skarpe synspunkter på venstrefløjens forhold til totalitarisme og politisk vold.
Resten er polemik, og Hedegaard øser rundhåndet ud af anekdoter og dramaer fra det virkelige liv.
”Ræven” derude er islam, som Hedegaard har markante holdninger til: Han går tilsyneladende ud fra, at fortalerne for indvandring ikke selv tror på det multikulturelle samfunds velsignelser, men bevidst vil ødelægge samfundet, ligesom han taler om den nye ”eurabiske retsorden”, der går ud på at islamisere Europa og knægte islamkritikken.
Med støtte i den egyptisk-jødiske historiker Bat Ye’or hævder forfatteren, at ledere fra Fællesmarkedet og de arabiske middelhavslande i 1970’erne indgik en aftale om sikre olieleverancer til Europa til gengæld for masseindvandring af muslimer til det gamle kontinent. Uden dokumentation virker ”Eurabia” som en besynderlig påstand.
Mere plausibilitet er der i hans bidende kritik af de relativistiske strømninger i kulturlivet, hvor mistænkeliggørelse af vestlig/kapitalistisk/patriarkalsk kultur går hånd i hånd med et romantisk sværmeri for fremmede kulturer, eller ”den anden”, som det hedder på moderigtig akademisk jargon.
Når sortsynet mødes med Hedegaards skarpe, vittige pen, som man husker fra Berlingskes ”Groft sagt”-panel, resulterer det i nogle skarptskårne og veloplagte erindringer, der næppe vil formilde hans modstandere. Men det lever han tilsyneladende fint med, for, som det hedder i afslutningskapitlet: ”Det er bedre at blive hængt ud end at kede sig”.
Lars Hede-gaard: Ræven går derude, mor. Erindringer 1980-2011. 296 sider. 198 kroner. Trykkefriheds-selskabets Bibliotek.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
