Den fortsatte jagt på sandheden

- Scanpix.

Læs også

flexblock

Tema

Boganmeldelse

flexblock

Læs også

flexblock

Emneord for denne artikel

filosofisk | sandheden | teolog | sandhed | tænkning

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

sørine gotfredsen | 17. december 2011

Teolog Pernille Hornum har udgivet en noget ujævn interviewbog om sandhed og løgn. Den rummer både filosofisk tænkning og damebladssnak og bør læses selektivt

Det er ét af livets store eksistentielle chok, der rammer, når man første gang opdager, at mennesker kan lyve. At løgnen er et evigt fælles vilkår, og at vi som noget uundgåeligt må blive ved med at forholde os til den.

Denne gang er det teolog Pernille Hornum, der har skrevet en interviewbog om emnet, hvor hun sammen med 16 udvalgte undersøger, hvordan løgnen virker, og hvad sandhed er. Flokken er mangfoldig, og stemmerne spænder lige fra tidligere cykelrytter Brian Holm til sexolog Joan Ørting og biskop Elisabeth Dons Christensen. Med hver deres baggrund fokuserer personerne ud fra så forskellige temaer som teknologi, psykologi, teologi, sport og film. Mange nysgerrige læsere vil kunne finde en indfaldsvinkel at identificere sig med, og som udgangspunkt virker bogen tillokkende. Den består af venlige samtaler, alle indledt med en lille situationsbeskrivelse for at etablere stedet og personen. Enhver vil her føle sig taget omsorgsfuldt ved hånden og måske også lige i overkanten mildt, skal det vise sig. Mere om det om lidt.

Annonce

Trods de forskellige professioner går nogle fælles grundiagttagelser igen. At det ikke altid tjener den anden blot at sige sandheden, og at begrebet sandhed er svært at indkredse entydigt. Temaet indbyder til banaliteter, som når Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen beskriver den troværdige person som den, der ”rent faktisk mener det, han eller hun siger, og ikke manipulerer”. Svært at være uenig her, og Hornum kunne med fordel flere steder have redigeret skarpere.

Men bogen rummer også interessante ting, og noget af det bedste findes hos filosof og direktør Morten Albæk og psykolog Svend Brinkmann. Førstnævnte er en skarp og original tænker, der kan tyde tiden, og Albæk taler om det menneskelige behov for at bevare hemmeligheder, hvilket han ser som stigende. Fordi vi i vores ”glansbilledeoverenskomst, hvor vi har overbevist hinanden om, at det perfekte og fejlfri menneske eksisterer”, føler os tvunget til at skjule vores sande, uperfekte jeg.

Svend Brinkmann udfordrer nogle vante forestillinger om det sande i psykologisk forstand og understreger for eksempel, at der ikke er belæg for at mene, at den, der efter en ulykke har talt med en krisepsykolog, får det bedre end den, der ikke har. Ligesom han fastholder muligheden af, at de såkaldt ”genfundne erindringer” fremkaldt gennem terapi i virkeligheden kan ses som konstruerede minder. En slags opspind, der gøres til sandhed. I en epoke, hvor de psykologiske dogmer angående menneskesjælen opfattes som noget af det mest sande, vi har at holde os til, er det uhyre vigtigt at få relativeret deres værdi. Angående begrebet sandhed er det nødvendigt ikke blot at sætte det i modsætning til løgn, men også at tage fat i alt det, vi selv opstiller som en slags sandhedens målestok. Mens vi måske gradvist glemmer, hvor selvskabt og idelogisk styret det er.

Sygehuspræst Preben Kok har interessante holdninger til løgnen om kønnenes natur og mener, at vi siden 1968 har dyrket en falsk forestilling om ensheden mellem mand og kvinde. Derudover bidrager han som troende med den overbevisning, at sandheden kommer til os udefra og dermed ikke er noget, man til fulde kender.

Alligevel dømmer skuespiller Paprika Steen rask væk alle religiøse mennesker som fundamentalister, fordi de overhovedet tror, at sandheden findes. Alt imens hun selv lettere fundamentalistisk fastholder, at det gør den ikke. Denne bog rummer således både det gennemtænkte og de billige udsagn på ugebladsniveau (samt det ligefrem tøsede, når forfatteren sammen med blogger Julia Lahme fniser over, at sidstnævnte under hele interviewet sad på et par af Hornums trusser). Der er spændende iagttagelser rundt omkring, men også en del tomgang, og når jeg før nævnte, at man tages for hensynsfuldt ved hånden, skyldes det, at bogen ikke udfordrer nok. Den er domineret af pæne mennesker, der sidder i pæne sofaer og siger lidt for mange pæne ting, og for eksempel savner man en grundig behandling af de ellers oplagte tråde til værdirelativismen og det autoritetstab, der gør, at den enkelte langt mere end før selv må definere det sande.

Bogen har bestemt sine læseværdige kapitler, men den bliver flere steder lidt af en letvægter, fordi visse af personerne ganske enkelt mangler ægte dybsindighed. Her er dømt selektiv læsning.

kultur@k.dk

Pernille Hornum: Sandheder om løgn & bedrag. 184 sider. Klim.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock