Forfatter Jane Aamund.
- Tommy Kofoed/Scanpix Denmark
Vibeke Blaksteen |
17. december 2011
Jane Aamund undersøger forholdet mellem de tjenende ånder og deres foresatte
Fra 1930’ernes tjenestepiger til vore dages au pair-piger og hjemmehjælpere: Jane Aamund tager i sin nye bog udgangspunkt i egne erfaringer med hushjælp gennem tiden og viser et samspil mellem de tjenende ånder og deres foresatte, som er præget af afhængighed, men også store sociale og kulturelle modsætninger.
Bogen er tredelt og kun sammenholdt af den røde tråd: ønsket om at fortælle tjenestepigernes historie. Første og sidste del er nutidige og handler om kvinder, der er kommet til Danmark på flugt fra fattigdom. Forfatteren har tilfældigt mødt nogle filippinske piger på arbejde som au pair i de nordsjællandske rigmandskvarterer og bliver fascineret af deres historie. De har et klart mål for øje: Lønnen skal spares op og bruges som fundament for et bedre liv i hjemlandet. For overklasseparrene i Gentofte og omegn er au pair-pigerne sammenhængskraften i hverdagslivet – som tidligere de hjemmegående hustruer var det – og en forudsætning for, at det travle, succesfulde liv kan fortsætte. Aamund viser en gensidig afhængighed, men især de danske karrierekvinder forekommer sårbare i deres tilsyneladende velsmurte liv.
Til sidst i bogen kommer Camilla fra Brasilien i centrum. Hun har fungeret som Jane Aamunds privatansatte hjemmehjælper og har en fortid som underklassepige i hjemlandet. Hendes mor var en såkaldt strejfer, som forlod problemerne og dermed sin familie, når de blev for store. Camilla blev sat i pleje som tjenestepige og drømte om Europa og en mand, der kunne bringe hende ud af ufriheden. Drømmeprinsen fandt hende, og Camilla kom til Danmark, men ægteskabet overlevede ikke det voldsomme kultursammenstød. Også her viser Aamund svaghederne ved den danske livsstil, der har svært ved at give plads til det anderledes.
Mellem de to historier om kultursammenstød på tværs af landegrænser springer Aamund tilbage i tiden til sin egen barndom med dens skiftende barnepiger. Hendes forældre tilhørte overklassen, men kom fra beskedne kår og blev først – til stor forargelse for mange –gift efter børnenes ankomst. Til dette hjem, der var præget af borgerlige dyder og dannelse, men også forståelse for andre sociale lag, blev skiftende piger fra landet ansat til at passe Jane og hendes søskende. Aamund fortæller om børnenes tætte forhold til pigerne, fra hvem de fik tryghed og kærlighed og også viden om de dele af virkeligheden, som var tabu i borgerlige kredse.
Aamund har kloge iagttagelser af tidernes skiften og er på vagt over for mennesker, der tror sig bedre end andre. I historierne om pigerne fra udlandet er hun tilskuer og undgår ikke at træde vande i klicheer; mens erindringerne om hendes egen barndom giver friske og fornøjelige glimt af et noget utraditionelt familieliv og af tjenestepigernes betydning.
kultur@k.dkJane Aamund: Vindue uden udsigt. 249 kroner. 212 sider. People’s-Press.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad