Jeg har tilgivet min mor for hendes juleaftener

”I dag vil jeg sige, at min jul har både en alvorlig del og en lystig del. Den alvorlige del handler om min barndom, som på nogle måder var præget af, at min mor var alkoholiker. Det betød, at jeg havde en meget blandet forventning til jul. Der var en masse gode intentioner, men meget af det gik i opløsning, for hvis man drikker, mens man laver jul, så hænger tingene ikke sammen længere.

Min mor havde alle gode intentioner om juletræ, flæskesteg og sovs, men det hele endte i et dårligt resultat, og hun måtte hjælpes i seng. Det usædvanlige ved min jul i år er, at nu er hun der ikke mere, hun er død af druk. Nu kan jeg pludselig godt skelne den gode intention fra det dårlige resultat. Samtidig glæder jeg mig over, at børn i dag har mange flere mulighed for at få hjælp, hvis en forælder drikker.

Jeg holdt meget af min mor. Men det usædvanlige for min jul i år er, at tingene ikke er rodet sammen. Jeg kan gennemskue, at der var nogle gode intentioner, men også et misbrug. Det kan jeg mærke i år, men jeg synes, at jeg har tilgivet hende.

Situationen rammer ned i det store problem, at julen er en familiefest. Vi har faktisk to solhvervsfester med en uges mellemrum, hvor den ene er for dem, vi ikke gider være sammen med, og den anden er for dem, vi godt gider være sammen med. Juleaften og nytårsaften. Der bliver en del steder en kæmpe ballade, når vi taler om, hvem vi skal være sammen med juleaften, uden at nogen bliver sure over ikke at komme med.

Til mine lystige erindringer om en usædvanlig jul hører også tiden, for tre år siden, da jeg var feltpræst i Afghanistan og var med i et arbejdsfælleskab om at forberede julen. Soldaterne legede familie for hinanden, og for eksempel var det militærpolitiets opgave at stå for pakkekalenderen på nogle bestemte tidspunkter og forsyningsenheden på nogle andre.

En officer ved navn Claus fik et nyt navneskilt med titlen Santa Claus. Jeg kunne se, at når man skal holde jul uden sin familie, på trods af al balladen, så begynder man at lege familie for hinanden i stedet for. Familien kan også være en vældig positiv størrelse.

Begge de to usædvanlige juleoplevelser har lært mig, at vi skal forsøge at få de gode intentioner afstemt med resultatet, så det også bliver godt. Der er noget, vi gerne vil, men vi må også se i øjnene, at der er noget, vi ikke kan.”

vincents@k.dk

Andreas Christensen vil gerne give stafetten videre til skuespiller Henning Jensen, som han ikke kender, men synes er en markant personlighed, som han gerne vil høre på.