Platon og spindoktorerne

Tredje bind i Platon-nyoversættelsen svigter ikke.

- New York Public Library/Scanpix.

Læs også

flexblock

Tema

Boganmeldelse

Filosofi

flexblock

Emneord for denne artikel

stof | spindoktorer | Platon | nutidig

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

asger brandt | 17. december 2011

I tredje bind af den nye Platon-oversættelse kan man sagtens finde stof til en nutidig demokratikritik

I demokratier er det tilladt at kritisere alt undtagen lige netop demokratiet selv. I tider, hvor det ellers er tydeligt nok at vores uangribelige system lider af temmelig mange systemfejl, kan det i høj grad anbefales at finde inspiration hos Platon, der for 2400 år siden leverede en stadig ganske aktuel kritik af demokratiet.

I 2009 påbegyndtes udgivelsen af en ny seksbinds oversættelse af Platons samlede værker. Udgivelsen er nu nået til bind 3, hvori man blandt andre dialoger også finder ”Gorgias” – dialogen hvor Platon tager retorikken, og dermed også demokratiet, under behandling. Fra denne dialog nedstammer det grundlæggende arvefjendskab imellem filosofien og retorikken, som har sat sig dybe spor i hele vores kulturhistorie.

For aristokraten Platon er filosofien nødvendigvis en aristokratisk disciplin. Filosofien er ikke for hvem som helst, men til gengæld er det den disciplin, der kan sikre de særligt udvalgte den allerstørste indsigt, som gør dem til de bedst kvalificerede til at lede verden. Ret beset har filosofien aldrig helt overvundet denne aristokratiske selvforståelse.

Modsat filosofien beskæftiger retorikken sig ikke med sandheden, men med den kunst at overbevise. Derfor bliver retorikken et vigtigt redskab i den demokratiske styreform, hvor magten altid tilfalder den, der er bedst til at overbevise mængden.

Annonce

Gorgias var samtidens store omrejsende lærer i retorik. I dialogen, der bærer hans navn, er han netop kommet til Athen, hvor han mødes med Sokrates til en tvekamp på ord. Da Sokrates nysgerrigt – og vanligt lumskeligt – spørger, hvad det egentlig er, retorikeren er så god til, svarer Gorgias med en altafslørende fortælling: Hvis nu han, Gorgias, på et tidspunkt ankom til en by, der stod og manglede en læge, og de i byen skulle stemme om, hvem de ville ansætte, så ville Gorgias til enhver tid kunne overbevise dem om, at de skulle ansætte ham, der ikke har den ringeste indsigt i lægekunsten. Selv hvis Gorgias som modkandidat skulle stå over for en sand mester ud i medicinens kunst, ville denne ikke have nogen chance for at blive valgt, for hvor der stemmes om noget, er det den, der er bedst til at overbevise mængden, der vinder.

Retorikkens kunst er nemlig et vidundermiddel, der formår at få dets indehaver til at virke mest overbevisende i en hvilken som helst situation. Derfor er det meget sandsynligt, at den faglige dygtighed bliver taberen i demokratiske afstemninger, for det er sjældent, at den dygtige fagmand også er en dygtig sælger.

Fordi demokratiet dengang som nu er en overbevisningens kunst, vil mestrene i denne kunst meget let blive systemets mest magtfulde. Vore dages spindoktorer minder på mange måder meget om antikkens retorikere. Ganske vist hørte retorikerne til i lysets verden, mens spindoktorerne, som bænkebiderne, foretrækker at færdes i mørke, men denne forskel skyldes kun, at spindoktorernes teknik er tilpasset den moderne medievirkelighed. Egentlig er spindoktorens evne nøjagtig den samme som retoriklærerens. Hverken den saglige indsigt eller moralen bekymrer dem det mindste. De er spillets mestre: De kan få enhver, der har betalt dem, til at ligne en vinder og modstanderen til at ligne en taber.

Oversættere og redaktører af den nye Platon-udgave har deres del af æren for, at dialogerne i denne udgave virker som meget mere end museumsstykker. Hver dialog er her forsynet med en kort og informativ indledning samt en skematisk oversigt over dialogens temaer. Det er en god hjælp, for platoniske dialoger følger den mundtlige samtales vildveje, og derfor er det faktisk ofte svært at overskue dem.

Som et mere frit element har man i den nye udgave valgt at forsyne hvert bind med en længere indledning, der forholder sig til generelle forhold omkring Platons dialoger og forskningen i dem. I dette tredje bind er det Holger Thesleff, der overvejer, hvilket, og hvor stort, et publikum Platon har skrevet disse dialoger for. Forskningen er langtfra enig om dette spørgsmål, men Thesleff leverer i et engageret indlæg gode argumenter for, at Platon også i denne henseende var aristokrat. Dialogerne er, hævder han, henvendt til en snæver kreds med særlige forudsætninger. I dag virker det dog, som om en bredere kreds kunne have megen glæde af at læse dem.

kultur@k.dk

Platon. Samlede værker i ny oversættelse. Bind 3. Redigeret af Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen. 656 sider. 450 kroner. Sælges også i subskription: Bind 1-6. 2100 kroner. Gyldendal.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock