HJEMLIGHED Fotograf Liselotte Justesen har set på skilsmissepigers værelser. Hos fædrene er værelset enkelt indrettet, og hos mødrene er rummene indrettet med mange detaljer. Men det mest populære værelse er hos far
Når hun er hos mor, sover hun i en himmelseng i bedste prinsessestil med blonder og gesvejsninger. Og når hun vågner, kan hun sætte sig ved det matchende toiletmøbel og betragte sig selv i et stort spejl. Når hun er hos far, så er det eneste prinsesseagtige en hjerteformet pude plantet på dynen, og i stedet for et toiletmøbel har hun et ramponeret og rodet arbejdsbord.
Det er fotografen Liselotte Justesen, 43 år, som har været på besøg hos 13-14-årige skilsmissebørn og fotograferet deres værelser, sådan som de tager sig ud hos mor og hos far. Resultatet kan frem til den 31. januar ses på en udstilling i Kulturstationen i Vanløse i København.
Liselotte Justesen er uddannet scenograf, og da hun skulle indrette et teenageværelse til en film, måtte hun på researchtur rundt på forskellige værelser, hvilket gav hende idéen til udstillingen.
”Jeg besøgte en skole, hvor en af pigerne spurgte, om jeg ville se hendes værelse hos mor eller det hos hendes far. Jeg er ikke selv skilsmissebarn og havde ikke tænkt på, at der kunne være forskel på værelserne, men min nysgerrighed blev vakt, og jeg valgte at se begge værelser. Jeg var overrasket over den forskel, som var i indretningen, og fik efterfølgende mulighed for at besøge flere teenagepiger hos mor og far,” siger hun.
Når man ser billederne, er det slående, hvor enkelt værelserne hos far er indrettet. Én pige sover i en sækkestol, mens andre har fået en madras på gulvet. Indretningen virker nærmest interimistisk i forhold til værelserne hos mødrene, hvor der er himmelsenge, farvekoordinerede puder og hylder med diverse nipsgenstande.
Liselotte Justesen har foreviget rummene uden at idyllisere, sådan som man ofte gør i livsstilsblade. Fotografierne er nøgne registreringer af værelserne med de spor af rod og liv, som pigerne har sat i form af krøllede lagner og fyldte papirkurve.
Efterfølgende har hun talt med pigerne om deres værelser og spurgt, hvilket af de to værelser, som de syntes bedst om. Her vandt madrassen på gulvet over himmelsengen. Teenagepigerne foretrak generelt værelserne hos fædrene.
”Mange af pigerne havde selv fået lov at indrette det og valgte de enkelte ting, som gav det hygge. De fremhævede, at når de var hos far, så skulle de ikke rydde op på samme måde, som de skulle, når de var hos deres mor. For teenagepigerne talte friheden og muligheden for at skabe deres eget rum fremfor værelset med de mange gennemtænkte detaljer hos mor,” siger Liselotte Justesen.
Hun har, så længe hun husker, været optaget af hjem. Som barn på Nordfyn var dukkehuset hendes foretrukne legetøj. Når hun var hos sin mormor, fordybede hun sig i gamle udgaver af Bo Bedre og forestillede sig, hvilket liv der udspillede sig i rummene.
”Med min interesse kunne man enten bliver scenograf eller indretningsarkitekt, men jeg har aldrig været interesseret i, hvordan puderne skal stå. Jeg er grundlæggende optaget af, hvad der skaber hjem,” siger Liselotte Justesen.
Efter at have lavet udstillingen med teenageværelser er hun fortsat med at fotografere forskellige udtryk for hjem. Hun har blandt andet været i Argentina og fotograferet emigrerede danskeres hjem og foreviget hjemløse kvinders rum på gaden. Hun har et endnu ikke færdiggjort projekt på vej med titlen ”Det sidste rum”, hvor hun været på besøg på forskellige plejehjem med sit kamera.
”Det, som gør et hjem, er ofte nogle små genstande, som ikke har nogen umiddelbar funktionsværdi. En nisse lavet af et toiletrør tilbage i 1967 kan få en fremtrædende placering på plejehjemmet, fordi den nisse blev lavet af barnebarnet og har fået en særlig betydning for beboeren,” siger hun.
Tilbage til skilsmissebørnene, himmelsengen og madrassen på gulvet. Når Liselotte Justesen ser på teenagepigernes jonglering med begrebet hjem, ser hun en generation, som er meget dygtig til at skabe hjem med få effekter.
”Jeg har ikke forholdt mig til, om det er godt eller skidt at have et hjem hos mor eller far, men jeg er sikker på, at vi med de store årgange af skilsmissebørn kommer til at se generationer af unge, som får et langt mere fleksibelt forhold til, hvad det vil sige at have et hjem. De skaber hjem med få virkemidler,” siger hun.
nygaard@k.dk