Menneskerettigheder lider under manglende pressefrihed

Desuden gør nogle lande det ulovligt for medier at modtage penge udefra, samtidig med at regeringer kun hælder annoncepenge i deres egne medier.

Et andet problem er tendensen til, at regeringer vil have mere kontrol over, hvad medierne skriver og bringer. Et af de grelleste eksempler er Ungarn, hvor lovgivningen giver politikerne mulighed for at kontrollere medierne.

”Jeg er stadig trist over, at EU ikke formåede at føre en debat om det, mens Ungarn havde formandskabet for EU,” siger Thomas Hammarberg og fortsætter:

”En anden trussel mod journalistikken er monopoler i den private sektor. Aviser, radio og tv bliver opkøbt, og medierne bliver mere kommercialiserede. Jeg ser en tendens til, at pluralismen er under større pres end vi har set det længe.”

Journalistikken lider også under kommercialiseringen. Antallet af journalister reduceres, og der skal produceres til flere medietyper som radio, internet og avis i samme koncern.

”Resultatet er mindre undersøgende journalistik, og det har en direkte effekt på arbejdet med menneskerettigheder i nogle lande.”

Den svenske kommissær præsenterer rapporten om menneskerettigheder og det ændrede medielandskab i Storbritannien, samtidig med at den største selvransagelse i britisk presse i nyere tid finder sted. Daglig rapporterer medierne fra Leveson-kommissionen, der afdækker, hvordan dele af britiske presse blandt andet har brugt ulovlig aflytning og andre uetiske metoder. Det er en advarsel til andre vestlige lande mod at lulle sig i søvn i troen på deres mediers objektivitet og selvkontrol.

Lande som eksempelvis Ungarn og Sydafrika har tilmed brugt britisk presse som begrundelse for at indskrænke mediernes frihed.

”Etikken i journalistik er under pres. Mange steder er der tale om selvregulering, men det virker ikke i et land, hvor de dominerende medier ejes af oligarker,” siger Thomas Hammarberg, der lige har været på besøg i Ukraine.

”Her overtager konglomerater og oligarker de gamle statsmedier og opkøber andre private medier, som de bruger som talerør for styret,” siger Hammarberg og fastslår, at det er nødvendigt med gennemsigtighed omkring ejerskabet.

Han fremhæver også, at det ikke kun er et problem i Østeuropa. I Storbritannien var det Rupert Murdochs mediekoncentration, der fik aviserne til at tro, de var urørlige. Under Silvio Berlusconi blev ejerskabet af statslige italienske medier også opløst til fordel for premierministerens egne medieinteresser.

norum@k.dk