Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Menneskerettigheder lider under manglende pressefrihed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Menneskerettigheder lider under manglende pressefrihed

Under parolen ”I sultestrejke for ærlige offentlige medier” protesterer ungarske journalister i disse dage foran det statslige tv mod landets medielov, der fra flere sider karakteriseres som et frontalt angreb på pressefriheden. –

- Attila Kisbenedek/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Ikke kun autoritære regeringer, men også nye medieoligarker sætter pressefriheden under pres, advarer Thomas Hammarberg, Europarådets kommissær for menneskerettigheder

”Budskabet er ganske simpelt. Menneskerettighedssagen behøver frie og professionelle medier.”

Sådan indleder Thomas Hammarberg, Europarådets menneskerettighedskommissær, præsentationen af en rapport, som viser, hvordan undertrykkelse af menneskerettigheder og manglende pressefrihed ofte går hånd i hånd.

Medierne og ytringsfriheden er under pres fra to sider. Der er dels kontrollerede restriktioner fra regeringer, og så er der en ny mediekoncentration, hvor medierne kontrolleres af oligarker og andre, hvis primære interesse ikke er pluralisme, men at fremme egne interesser. Hertil kommer, at myndighederne i mange lande overvejer, hvordan de nye sociale medier kan reguleres.

”Gentagne gange har det under mine rejser slået mig, hvor vigtigt det er at have frie medier,” siger Thomas Hammarberg, før han lister et katalog over overgreb op, som ikke kun består af trusler mod journalister, men også drab i lande som Tyrkiet, Rusland, Ukraine og Aserbajdsjan.

Annonce
”Måske bliver morderne fanget, men vi finder det bekymrende, at bagmændene ikke bliver bragt for en domstol. Det være sig politikere, myndigheder eller kriminelle bander,” siger Thomas Hammarberg.

Overgreb mod journalister og medier finder primært sted ”øst for Wien”, og pressefriheden bliver i visse lande også stækket med hjælp fra domstolene.

”Der er tilfælde, hvor folk retsforfølges for deres skriverier. Vi ser ci-vile retssager mod journalister og medier, hvor de idømmes urimeligt store bøder, hvilket påvirker journalistikken,” siger menneskerettighedskommissæren.

Desuden gør nogle lande det ulovligt for medier at modtage penge udefra, samtidig med at regeringer kun hælder annoncepenge i deres egne medier.

Et andet problem er tendensen til, at regeringer vil have mere kontrol over, hvad medierne skriver og bringer. Et af de grelleste eksempler er Ungarn, hvor lovgivningen giver politikerne mulighed for at kontrollere medierne.

”Jeg er stadig trist over, at EU ikke formåede at føre en debat om det, mens Ungarn havde formandskabet for EU,” siger Thomas Hammarberg og fortsætter:

”En anden trussel mod journalistikken er monopoler i den private sektor. Aviser, radio og tv bliver opkøbt, og medierne bliver mere kommercialiserede. Jeg ser en tendens til, at pluralismen er under større pres end vi har set det længe.”

Journalistikken lider også under kommercialiseringen. Antallet af journalister reduceres, og der skal produceres til flere medietyper som radio, internet og avis i samme koncern.

”Resultatet er mindre undersøgende journalistik, og det har en direkte effekt på arbejdet med menneskerettigheder i nogle lande.”

Den svenske kommissær præsenterer rapporten om menneskerettigheder og det ændrede medielandskab i Storbritannien, samtidig med at den største selvransagelse i britisk presse i nyere tid finder sted. Daglig rapporterer medierne fra Leveson-kommissionen, der afdækker, hvordan dele af britiske presse blandt andet har brugt ulovlig aflytning og andre uetiske metoder. Det er en advarsel til andre vestlige lande mod at lulle sig i søvn i troen på deres mediers objektivitet og selvkontrol.

Lande som eksempelvis Ungarn og Sydafrika har tilmed brugt britisk presse som begrundelse for at indskrænke mediernes frihed.

”Etikken i journalistik er under pres. Mange steder er der tale om selvregulering, men det virker ikke i et land, hvor de dominerende medier ejes af oligarker,” siger Thomas Hammarberg, der lige har været på besøg i Ukraine.

”Her overtager konglomerater og oligarker de gamle statsmedier og opkøber andre private medier, som de bruger som talerør for styret,” siger Hammarberg og fastslår, at det er nødvendigt med gennemsigtighed omkring ejerskabet.

Han fremhæver også, at det ikke kun er et problem i Østeuropa. I Storbritannien var det Rupert Murdochs mediekoncentration, der fik aviserne til at tro, de var urørlige. Under Silvio Berlusconi blev ejerskabet af statslige italienske medier også opløst til fordel for premierministerens egne medieinteresser.

norum@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​