Michael Bach Henriksen |
19. december 2011
Positivt, at læserne omsider vil have andet end krimier
Den store trend på bogmarkedet har i de senere år som bekendt været krimibølgen. Her i de fredelige, rationelle og velordnede skandinaviske velfærdssamfund har vi tilsyneladende længtes efter bloddryppende skildringer af bestialske drab begået af mordere i deres følelsers vold.
På toppen af krimibølgen har megasællerter som svenske Stieg Larsson, norske Jo Næsbø og vore egne Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel surfet komfortabelt hele vejen til banken til akkompagnement af læsernes begejstrede ”da capo” og ønsker om endnu et bind i denne eller hin krimiserie.
LÆS OGSÅ:
Eksistentielle bøger trænger frem, mens krimierne mister plads på natbordetTendensen er blevet forstærket af, at vi har fået frie bogpriser undervejs. Dermed er bøger nået længere ud i landet end nogensinde før og til en lavere pris. Det har medført øget salg, men også en koncentration på færre titler. En lemmingeeffekt har sat ind: Mange flere læser end tidligere, men alle læser det samme – og som oftest krimier.
Men nu ser det ud til at vende. Som beskrevet i dagens avis melder boghandlere om markant stigende interesse for andre litteraturformer end kriminalromaner. Der sælges stadig mange krimier, men læserne bider ikke længere på så let, og enkelte titler, der før var sikre sællerter, er nu fiaskoer.
Denne udvikling er positiv. Som i alle fag og brancher er der både dygtige krimiforfattere og rene plattenslagere, der med sjusket sprog og skødesløs persontegning hægter sig på en succesrig tendens og spekulerer i folks læsevaner. Det er fint, at læserne nu har gennemskuet den manglende kvalitet i mange af tidens krimititler og efterspørger bedre bøger.
Endnu mere positivt bliver det, når man ser, hvilken litteraturform der nu indtager bestsellerlisterne. Vi ser en tilbagevenden til de store fortællinger om grundlæggende eksistentielle vilkår. Der er tale om store, bredt anlagte romaner, der handler om en ydre politisk, social eller historisk virkelighed, og som ofte både prises af kritikerne og købes af de almindelige boglæsere.
Danske Erik Valeur og Hanne-Vibeke Holst samt udenlandske Haruki Murakami, Jonathan Franzen og Karl Ove Knausgård er eksempler på tendensen. Disse forfattere leverer yderst velskrevet litteratur med ofte komplicerede bud på tilværelsens gåder, som læserne kan spejle deres egne liv i. De skriver store romaner, som man tager bolig i og lever med over længere tid.
Så fjernt fra de hurtige bestialske krimier med deres simple og som regel nedslående bud på, hvad der driver mennesker. Det er godt, at krimigåden er løst: Det var ikke butleren, der slog krimien ihjel, men den kvalitetsbevidste læser, der kræver mere af tidens litteratur end en fordummende eskapisme.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad