Nordens fyrste regerer stadig

Han har været fascineret af Ekelöf siden ungdommen. Den fascination førte til, at han fra 2002 til 2007 lavede filmen ”Ekelöfs blik” sammen med filminstruktør Claus Bohm. I 2009 bosatte Neal Ashley Conrad Thing sig i Sverige for at komme endnu mere på sporet af den svenske modernist:

”Selvom Ekelöf døde i 1968, er hans poesi og blik på livet og samfundet mere aktuelt end nogensinde. Han er helt uomgængelig med sit skarpe blik på tilværelsen og evnen til at forene flere forskellige filosofiske og religiøse retninger.”

Den evne er nøje forbundet med en yderst problematisk opvækst, forklarer Neal Ashley Conrad Thing. Den eneste, Ekelöf elskede, var hans far, som døde af syfilis, da digteren kun var ni år. Moderen elskede ham ikke og sendte ham på børnehjem.

”Det uhyrlige svigt bliver til en dyb sorg og samtidig en paradoksal drivkraft gennem hele hans liv. Gennem ungdommen udvikler han sig til en ensom outsider og rebel. Ekelöf rejser ud og studerer de europæiske og orientalske rødder og læser digtere fra begge sider. Han står på sin vis med en fod på hver sin side af Bosporusstrædet i Istanbul – den ene i den asiatiske verden og den anden i Europa – og skuer ud over de to kontinenter,” siger Thing.

Det er Ekelöfs grundopfattelse, at den vestlige tænkning undergraver sig selv ved konsekvent at tænke i modsætninger inden for videnskab, samfund, kultur og eksistens. Det er ødelæggende for både mennesket og samfundet, mener Neal Ashley Conrad Thing.

”Det er først, når vi kan rumme modsætningerne i os selv, at vi kan rumme de multikulturelle modsætninger i samfundet. Det ene skal ikke overtage det andet med magt. Ekelöf siger, at Gud og Djævelen er to sider af samme sag. Man er ligegyldig, hvis man enten tilbeder Gud eller tilbeder Satan. For det eneste reelle er spændingsfeltet mellem dem. Hvis den ene søjle har ret, og den anden har uret, så går Ekelöf lige igennem. For hvis ret har ret over for uret, har du etableret et magtforhold.”

Ifølge Neal Ashley Conrad Thing tvinger Ekelöf os til at rumme og forholde os til de ellers uforenelige modsætninger i os ved at gå en tredje vej, som er mystikkens vej. Ad den vej ophæver Ekelöf poetisk modsætningerne ved at skabe et galleri af forskellige tilstande. Han omdøber sig selv til Fyrsten af Emgión, som er et område ved Vansletten i midten af Tyrkiet. Fyrsten er en fiktiv figur sat ind i en historisk virkelighed. I 1071 var der et stort slag mellem civilisationer i øst og vest og mellem kristendom og islam. Ekelöfs fyrste nægter her at vælge side og bliver sat i fængsel i Konstantinopel. Her stikker magthaverne øjnene ud på ham, fordi han ikke vil anerkende modsætningerne og den dialektiske filosofi fortæller Neal Ashley Conrad Thing.

”Fyrsten er både en forunderlig maske og et digterjeg, der rummer modsætningerne i sig. Hele tiden siger og modsiger han sig frem og taler fra forskellige positioner. Igennem ham træder modsætninger frem på ny, forenet og sidestillet, men ikke forvansket og integreret”.

Inspirationen fik Ekelöf blandt andet fra Anden Verdenskrig. Den opstod som en række af kulturelle og ideologiske modsætninger, der i deres grundessens ikke kunne rumme hinanden, men kun overvinde de andre eller gå under.

Men også de indre modsætninger var afgørende for Ekelöf, fortæller Neal Ashley Conrad Thing.

”Ekelöf mener, at det moderne menneske er spærret inde i sig selv. Han vil have os til at tænke på tværs og i kraft af sider, vi selv rummer, men som vi ikke vil kendes ved. Vi skal søge indad og væk fra at tilhøre en bestemt stat, folk, sprog og kultur. Vi burde kappe navlestrengen til enten-eller-tænkningen og til vores opdragelse og kompromisløst tage det opslidende opgør med os selv. Og multiplicere os”.

Neal Ashley Conrad Thing bladrer febrilsk i en af Ekelöfs digtsamlinger for at finde det rette digt:

”Jeg tror på det ensomme menneske, på den der vandrer alene, ikke hundeagtigt løber til sin fært, ikke ulveagtigt flyr menneskefært. På en gang menneske og anti-menneske. Det der er kvæg i andre er også kvæg i dig”.

Neal Ashley Conrad Thing ler begejstret og giver sig til at citere flere af Ekelöfs digte fra samlingen ”Färjesång” fra 1941:

”En verden er hvert menneske, befolket af blinde skabninger i dunkelt oprør mod jeget, kongen, som hersker over dem. I hver sjæl er tusind sjæle fanget og disse nedre verdner er virkelige og levende, skønt ufuldbyrdede”.

Ekelöf mener, at det er de færreste mennesker, der er i kontakt med klangbunden i dem selv, forklarer Neal Ashley Conrad Thing.

”For eksempel har mange karrieremennesker ifølge Ekelöf i virkeligheden ikke foretaget sig noget, fordi de aldrig har været i kontakt med dem selv. Det er bare lag på lag af løgne, fordi vi er ekstremt bange for at møde den fremmede og den anden, vi også er, ligesom vi er bange for den fremmede uden for os selv. Begge dele fortrænger vi hele tiden.”

Neal Ashley Conrad Thing fik allerede i sin ungdom Ekelöf helt ind under huden. I en bestemt situation var Ekelöf i stand til at åbne døre for ham:

”Min kæreste forlod mig. Alt var i ruiner. Jeg følte et stort had og og usikkerhed. Så tog jeg Ekelöf ned fra hylden og begyndte at læse hans digte højt. Det var, som om Ekelöfs mange stemmer blev levende væsner, som jeg var i kontakt med. Her skulle jeg selv indtage den tomme plads, som hun havde efterladt. I stedet for at flygte fra smerten så tage smerten på mig og selv blive smerten. Og med ét kunne jeg mærke, at der var etableret kontakt til noget af mit allerinderste”.

Neal Ashley Conrad Thing fortæller, at Ekelöf her var et middel til at åbne for flere sider af hans person, som han ikke kendte tidligere:

”Jeg kunne mærke, at flere og flere sider dukkede op i løbet af de søvnløse nætter, det stod på. Det var på én gang som at blive opløst, at blive jeg-løs, som en måde at rumme alle jegerne på, netop ved ikke at give det ene jeg herredømmet i forhold til de andre. Det har jeg for eksempel kunnet mærke i mine venskaber. De kan kun udvikle sig, hvis man kan rumme hinandens forskelligheder og forsones med det, der er fremmed for en selv. Og det er det, Ekelöf kan. Han kan give et tredje, fjerde og femte blik på den samme ting, der gør, at man kan rumme mere og se mere nuanceret på alt. Også en selv.