1 / 4
Da dronning Margrethe i 1994 var i Tjekkiet, besøgte hun Vaclav Havel på Prags Slot. –
- Morten Juhl/Scanpix.
Ota Tiefenbock skriver fra Tjekkiet skriver fra Tjekkiet |
19. december 2011
Tjekkiets første præsident, Vaclav Havel, døde i går efter lang tids sygdom, 75 år gammel. Men betydningen af hans frihedskamp vil leve videre, i Tjekkiet og i resten af verden
Sydafrikanerne har Nelson Mandela og tibetanerne Dalai Lama. Tjekkerne har Vaclav Havel – og det bliver de ved med, også efter at Vaclav Havel døde i går, 75 år gammel. Vaclav Havels budskab om personlig frihed, den historiske værdi af hans vedholdende kamp for frihed og mod totalitære regimer lever nemlig videre og vil gå over i historien og gøre Vaclav Havel udødelig.
Havels landsmand, den tjekkisk-franske forfatter Milan Kundera udtrykker i sin roman ”Udødeligheden” hvordan:
LÆS OGSÅ: Obama og Bush hylder Vaclav Havel“Vi må skelne mellem den såkaldt lille udødelighed, som er erindringer om et menneske i sindet hos dem, der har kendt vedkommende, og den store udødelighed, der betyder erindringen om et menneske i sindet hos folk, han ikke har kendt personligt. Der er livsbaner, der straks fra begyndelsen stiller mennesket ansigt til ansigt med sådan en udødelighed,” skriver Kundera i sin bog.
Der venter uden tvivl Vaclav Havel den store udødelighed som et symbol på den frihed, Havel viede hele sit liv til.
Vaclav Havel nåede i løbet af sit 75 år lange liv at være Tjekkoslovakiets sidste og Tjekkiets første præsident. Uden for de tjekkiske grænser blev han for alvor kendt i 1989 under tjekkoslovakkernes fløjlsrevolution, hvor det kommunistiske diktatur efter 40 års magtgreb blev tvunget i knæ.
Under begivenhederne, som fandt sted i november 1989, hilste tusindvis af tjekkoslovakker den nye fremtid velkommen med løftede nøglebundter som symbol på en ny fremtid for landet. Systemkritiker Vaclav Havel var i begivenhedernes centrum og blev hurtigt et billede på tjekkoslovakkernes genvundne frihed. Kort tid efter blev han Tjekkoslovakiets første ikke-kommunistiske præsident efter 40 års diktatur.
Landets nye æra var med Vaclav Havel i spidsen skudt i gang. I første omgang som et land i fællesskab med Slovakiet. Senere, i 1993, som et selvstændigt land, Den Tjekkiske Republik, hvor Vaclav Havel blev genvalgt som landets første præsident.
For Vaclav Havel var tiden op til den lykkelige afslutning på den kommunistiske undertrykkelse af landets borgere dog langtfra nogen dans på roser.
Vaclav Havel blev født den 5. oktober 1936 i Prag som søn af velhavende og intellektuelle forældre.
Efter den kommunistiske magtovertagelse i landet i 1948 blev Havels forældre stemplet som kapitalister, og det var i datidens Tjekkoslovakiet nok til, at Vaclav Havel blev udelukket fra at studere og måtte nøjes med at komme i lære som laborant. Dog fik han lov til at tage studentereksamen på et særligt aftenstudie.
I 1959 fik Vaclav Havel ansættelse som teatertekniker.
Livet i teatret tiltrak ham, og han begyndte sideløbende med sit arbejde ved teatret på et aftenstudie ved Dramaakademiet i Prag i dramaturgi.
I tiden op til Prag-foråret i 1968 var Vaclav Havel aktiv dramatiker og aktiv i Foreningen af Uafhængige Forfattere. Den sovjetiske invasion i landet i august 1968 betød en brat afslutning på reformbevægelserne i Tjekkoslovakiet, og i tiden efter blev Vaclav Havel på grund af sine politiske aktiviteter og sine samfundskritiske dramatiske værker smidt ud af teatret og degraderet til mindre attraktive ufaglærte job.
I den periode blev Havel stadig mere politisk aktiv. Han udgav illegal litteratur af forfattere, der var stemplet som skadelige under det kommunistiske styre, og i 1975 tog han endnu et skridt mod en åben konfrontation med magthaverne ved at skrive et åbent brev til Tjekkoslovakiets daværende præsident, Gustav Husak. To år senere, i 1977, var han en af medstifterne af den systemkritiske borgerbevægelse Charta 77. Disse aktiviteter kostede ham flere omgange i fængsel.
Han tilbragte i alt fem år bag tremmer og tiltrak sig en evig opmærksomhed fra de kommunistiske magthavere. Det knækkede dog ikke Vaclav Havel, som fortsatte sin kamp og sine aktiviteter mod regimet, indtil det kommunistiske kollaps i 1989.
Som Tjekkiets præsident blev Vaclav Havel hurtigt kendt i hele verden. Hans tankegang og tilgang til politik adskilte sig fra andre politikeres, og det indgød stor respekt både inden og uden for Tjekkiets grænser. I løbet af de 12 år, Vaclav Havel var præsident, nåede han således at besøge omkring 60 lande og modtage et hav af internationale priser og æresdoktorater fra universiteter over hele verden.
I præsidentembedet bevarede Vaclav Havel sin interesse for menneskerettigheder og for de svage i samfund rundt omkring i verden, og i 1996 var han en af grundlæggerne af fonden Forum 2000, hvis formål er at finde frem til problemerne i vores civilisation, herunder de problemer i verden, som har rod i religion, kultur eller etnicitet. Fonden har siden sin grundlæggelse tiltrukket store personligheder som Dalai Lama, Bill Clinton og Shimon Perez.
Sideløbende med sin politiske karriere tog Vaclav Havel sig også tid til at skrive. Han var først og fremmest dramatiker, men han skrev også poesi og essayistiske bøger.
Temaet er ofte den enkeltes fremmedgørelse over for det omgivende samfund, og hans bøger er udkommet på flere sprog.
Tjekkiet har mistet en af sine store personligheder, men Vaclav Havels forfatterskab, hans humanistiske synspunkter og hans udholdende interesse for menneskerettigheder vil leve videre.
Vaclav Havel vil altid blive husket som en særlig mand.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad