Et lille mirakel på Mårslets marker

Så var der ellers skudt gang i, hvad sognepræst Hanne Davidsen forud for forestillingen betegnede som ”et lille mirakel, hver gang det lykkes at få det hele til at gå op”. Krybbespillet er nu for 12. år i træk gået op i samspil mellem skole og kirke, hvor skuespillerne udgøres af de 3. klasseelever på skolen, der går til minikonfirmand.

”Børnene får med krybbespillet først og fremmest kendskab til julens evangelier. De lærer historien at kende og får samtidig en god oplevelse af kirkerummet, som de bliver fortrolige med. Og så er det jo også en øvelse i at være søde ved hinanden og opbygge et fællesskab,” sagde Hanne Davidsen.

Søde var Josef og Maria da også, da de ganske langsomt bevægede sig op gennem kirken. Som højgravid måtte Maria støtte sig til sin mand, og heldigvis var der plads i stalden foran kirkens alter. Og vupti, pludselig havde Maria det fineste Jesus-dukkebarn med lange fine vipper i armene.

Derfra var det en sand stjerneparade af dansende engle, vise mænd med velourkroner, ranke riddere og en stjerne båret højt på stang.

Det hele akkompagneret af lys korsang og højtlæsning fra prædikestolen. Og det hele afsluttet med dybe buk fra samtlige medvirkende foran alteret. Nogle mere synlige end andre, for når man som Josef kommer først på scenen, ender man nødvendigvis bagest i skjul bag tæppeklædte hyrder.

Bagest i kirkerummet sad ægteparret Bente og Preben Wadskjær.

De havde sneget sig med på en forsinket bedsteforældrebillet. Som farmor og farfar til englen Feline Wadskjær havde de en ”stor oplevelse”.

”Krybbespil i kirken er en god forløber for julen, og jeg så selv frem til det, da jeg gik i skole. Det hører med til at holde fast i kulturarven,” sagde Bente Wadskjær, hvortil hendes mand supplerede:

”Det erindrer om, hvorfor vi holder jul, og ja, det er også skolens opgave at gøre det.”