Danskere siger ja til kristne symboler i folkeskolen

”I sommerhalvåret betragter vi først og fremmest symbolerne som religiøse, i juletiden er de først og fremmest kulturelle,” siger Kirstine Helboe Johansen.

Samme holdning har foreningen Humanistisk Samfund, som ellers arbejder for retten til at leve uden religion og religiøs indblanding.

”Forkyndelse hører til uden for folkeskolen, men julepynt er jo bare tradition og nostalgi og julehygge. Det kan vi sagtens holde ud,” siger talsmand Thorkild Svendsen og tilføjer, at det også er fint med krybbespil:

”Så længe det indgår som led i undervisningen og ikke er indøvelse af religion.”

Når selv humanisterne trækker på skuldrene af de mange religiøse symboler ved juletid, skyldes det, at julen er blevet tømt for kristendom. Det mener Kierkegaard-forsker og teolog Niels Jørgen Cappelørn.

”Jeg har intet at indvende imod, at børn leger med krybbespil og bliver fortrolige med de kristne fortællinger. Men den folkelige opbakning til de kristne symboler og begivenheder i juletiden har intet med kristendom at gøre. Det er umiskendeligt rigtigt, at julen er en kristen kulturarv, men der er meget langt fra julehygge til gedigen nytestamentlig kristendom,” siger han.

Kirken bærer en stor del af skylden for, at julen har mistet sit kristne indhold, mener Niels Jørgen Cappelørn.

”Kirkeligt set er julen ikke hyggelig og skal heller ikke være det. For Kristus blev født af en grund, nemlig fordi vi mennesker er syndere. Og der synes jeg, at kirkens tilpasning går for langt. Der er for meget tingeltangel og for megen frygt for at forkynde den kant ved kristendommen, som vækker til forargelse,” siger han.

Kirken kunne sagtens udnytte anledningen til at tale kristendom til danskere. For julefortællingen om Jesu fødsel får os til at sænke de religionskritiske parader, mener Inge Adriansen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, adjungeret professor og ekspert i højtider.

”Jesusbarn, krybbespil og den bibelske fortælling om en lille kernefamilie, som udsættes for urimelig forfølgelse, men som det alligevel går godt for, taler til helt grundlæggende følelser i os. Vi har et fundamentalt behov for denne årstidsfest, og derfor er alle paraderne nede,” siger hun og tilføjer, at julen gør os mere tolerante:

”Men jeg vil ikke sige mere tolerante over for religioner ud over kristendommen.”

Dyrkelsen af kristne symboler i julemåneden burde føre til tolerance over for andre religioner såsom islam, mener imam og næstformand ved Islamisk-Kristent Studiecenter Naveed Baig.

”Kristne symboler hører til i julemåneden. Jeg tænker faktisk ikke over det længere, fordi jeg er født og opvokset i Danmark. Men det er egentlig paradoksalt. Måske er vi i Danmark lidt blinde over for de kristne symboler, når vi kritiserer, at andre religioner er synlige i samfundet,” siger han og føjer et eksempel til:

”Jeg har en muslimsk bosnisk ven, som flyttede til Danmark i december. Han blev ret forvirret, for han havde hørt, at Danmark var et meget sekulariseret land, og så var der engle og Jesusbarn alle vegne.”