Der er brug for de frivillige kræfter i samfundet - lige fra lilleputtræneren til besøgsvennen, skriver Eva Kiær.
- Leif Tuxen.
Benedikte Kiær |
20. december 2011
Rigide regler har lagt sten i vejen, så frivillige er ved at blive mast af bureaukrati, skriver tidligere socialminister Benedikte Kiær (K)
Lilleputtræneren, lektiehjælperen og besøgsvennen. Vi kender dem fra hverdagen. De sørger for, at vores børn kan gå til netop den sportsgren, de ønsker, og for at også ensomme unge og ældre møder omsorg og nærvær.
Men i en travl dagligdag glemmer vi at anerkende indsatsen. Glemmer at tænke over, at den, der som mentor hjælper unge i udsatte boligområder eller som voksen-ven viser et sårbart barn tillid, yder en uvurderlig indsats.
LÆS OGSÅ:
Frivillighedsåret, der kom, skabte fokus og gikNetop det faktum, at der ikke er penge involveret, gør en forskel. Den frivillige indsats og engagementet skaber et stærkt fællesskab, vi ikke kan købe os til. Det er sociale relationer baseret på interesse og lyst. Her er ingen klienter eller brugere. Det gør en vigtig forskel.
Velfærdssamfundet løser hver eneste dag mange vigtige opgaver. Men den offentlige sektor hverken kan eller skal skabe venskaber og fællesskaber. Og størrelsen på den offentlige indsats er langtfra en entydig værdi eller et mål for borgernes velfærd og livskvalitet.
Flere penge i de offentlige kasser gør os næppe lykkeligere. Tværtimod bliver en voksende offentlig sektor let en sovepude. For det offentlige har ikke monopol på velfærd – derimod har vi også et personligt ansvar for at skabe velfærd og lykke.
Vidtforgrenede ydelser uanset behov gør os til passive forbrugere af velfærdsydelser. Staten fylder mere og mere og det personlige ansvar mindre og mindre. Vi skal måle vores samfund på, hvad vi gør for hinanden. Heldigvis står vi godt rustet. Danskerne er idérige og driftige mennesker, der gerne vil gøre noget ekstra.
Desværre har rigide regler lagt sten i vejen, så de frivillige er ved at blive mast af bureaukratiet. Regler og kontrol har taget et alt for stor omfang, og mange giver op på forhånd ved udsigten til det store papirarbejde, der er forbundet med at give en frivillig hånd til for eksempel idrætsarbejdet. Et af de største problemer er, at ledige og efterløns- og dagpengemodtagere risikerer at blive trukket i deres overførselsindkomst, hvis de gør en frivillig indsats.
Netop disse regler er den væsentligste forhindring i øjeblikket, pointerede 85 procent af 1400 frivillige ledere for nylig i en rundspørge foretaget af Danmarks Idræts-Forbund. Og det giver ingen mening at holde de ledige ude. Tværtimod mener Det Konservative Folkeparti, som gerne vil lave reglerne om, at man som ledig højst må foretage fire timers frivilligt indsats om ugen.
Vi har derfor et beslutningsforslag i Folketinget, der skal gøre det muligt for ledige og efterlønsmodtagere med flere frit at udføre frivilligt arbejde. Vel at mærke så længe de lever op til gældende regler om, at ledige står rådighed for arbejdsmarkedet, og samtidig følger de aktiviteter, de pålægges.
Den offentlige sektor kan ikke opbygge stærke kontakter og venskaber mellem mennesker. Det er relationer, der netop opstår i civilsamfundet, mellem dig og mig. Når mennesker mødes, og fællesskaber opstår. Det er her, det frivillige engagement vinder.
Frivillighedsåret 2011 er ved at lakke mod enden, mange gode initiativer er søsat, og lysten til at yde en frivillig indsats trives. Lad os blive bedre til at værdsætte den og bane vejen for at styrke den frivillige verden.
Benedikte Kiær (K) er medlem af Folketinget og tidligere socialminister
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad