Farvel til nordkoreanernes ”kære leder”

En stor del af disse informationer kommer fra den sydkoreanske efterretningstjeneste, som har deres egne interesser i at miskreditere den nu afdøde nordkoreanske leder. Ikke desto mindre har de fået en del hjælp fra de officielle nordkoreanske informationer om Kim, som har en række absurde oplysninger om landets afdøde leder – herunder, at Kim har komponeret seks operaer.

Den tidligere amerikanske præsident George W. Bush kaldte nedladende den 1,57 meter høje Kim for en pygmæ, men det er dog ikke alle vestlige ledere, som lod sig fange af stereotyperne af Kim. Den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, som har mødt Kim, beskriver ham som en yderst velinformeret statsleder, der havde styr på detaljerne under atomforhandlingerne med USA.

Noget kunne tyde på, at det ikke giver megen mening at undervurdere Kims politiske færdigheder. I 2002 sagde Bush, at Nordkorea var en del af ondskabens akse, men alligevel måtte USA tilbage til forhandlingsbordet i 2003 med landet for at forhindre, at det fik atomvåben. USA fik dog ikke ønsket opfyldt. Verden kunne i 2006 observere et kraftigt jordskælv i Nordkorea, som den nordkoreanske regering bekræftede som landets første atomprøvesprængning. I 2008 måtte Bush annoncere, at Nordkorea ville blive fjernet fra listen af lande, som støttede terrorisme til gengæld for, at nordkoreanerne kom med en rapport om deres atom-aktiviteter. Siden har Nordkorea kunnet eksportere atomteknologi til blandt andet Syrien og Iran.

Kim er ifølge den officielle nordkoreanske biografi født i Nordkorea den 16. februar 1942. På det tidspunkt var den koreanske halvø besat af Japan, og Kims far, Kim Il-Sung, var en del af den kommunistiske undergrundsbevægelse, som kæmpede for et uafhængigt, kommunistisk Korea.

Efter Anden Verdenskrig blev Kims far indsat som leder af Nordkorea af Sovjetunionen, og i 1949 invaderede Nordkorea Sydkorea for at forene landet, som var blevet opdelt i en nordlig del, der var allieret med Sovjetunionen, og en sydlig del, som var allieret med USA. Koreakrigen endte uafgjort, så landet forblev delt.

Under den kolde krig nød Nordkorea godt af støtte fra Sovjetunionen og Kina, men efter Kinas åbning af dets økonomi i 1978 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 kunne Nordkorea ikke længere regne med støtte fra disse lande.

Kim overtog altså et land, som havde brug for en gennemgående omlægning af økonomien. Det skete ikke, men Kim formåede alligevel at bevare magten i landet.

I 2008 var der rygter om, at Kim var død af et hjerteslag, men et par måneder senere viste Kim sig offentligt, dog tydeligt svækket. I 2010 valgte Kim officielt sin søn Kim Jong-Un som sin efterfølger ved en stort anlagt parade i Pyongyang, hvor den vestlige presse i en sjælden gestus af åbenhed havde fået lov til at besøge det ellers hermetisk tillukkede Nordkorea.

På trods af sit dårlige helbred var Kim på en række internationale besøg i år, herunder tre gange i Kina samt en gang i Rusland.