Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Livet i den svenske diaspora til din ven.
Livet i den svenske diaspora
Læs også
Jødisk liv Stephan Mendel-Enks roman ”Tre aber” vakler usikkert mellem humoristisk at ville skildre et lille jødisk miljø i Göteborg i 1980’erne og så indkredse tabet af faderen for den unge hovedperson, Jacob. Det er det sidste, der står stærkest
Læser man bagsideteksten på Stephan Mendel-Enks roman ”Tre aber”, får man indtryk af at holde en ungdomsroman i hånden. Den handler om Jacob efter hans Bar Mitzvah, om små og store dramaer i familien. Skildret med ”drastisk humor”.
Men vi har snarere at gøre med erindringslitteratur for voksne. Det er også en roman, der gerne selv vil være voksen, det vil sige eksperimentere med for eksempel måden at fortælle på. Der tilbageholdes oplysninger, det ene følger associativt det andet, begivenhedernes rækkefølge fremstår flimrende.
LÆS OGSÅ: Erindringer ser fremdad
Eksistentielt set er det et stort drama, tabet af en far, der afdækkes. Det gøres bemærkelsesværdigt stærkt gennem observerende glimt. Tabet har som konsekvens, at den unge Jacob bliver en undviger, og det gentager sig, da han som voksen besøger sin bedstemor i barndomsbyen Göteborg. Han frygter at møde sin mor og stedfar. Det er imidlertid ikke denne tematik, der får lov at fylde i romanen, og heller ikke det, som ”Tre aber” sælges på.
Annonce
Læser man inderflappen, er den nemlig først og fremmest en sørgmunter skildring af et ”for danskere fuldkommen ukendt jødisk miljø midt i et ellers velbeskrevet Sverige”.
Og ja, det er den. Der er farverige mennesker og teatralsk storladne følelser, skærmydsler i begravelsesselskabet i den jødiske menighed, undervisning i Israel-kundskab, en morfar, der deler alle, han ser i fjernsynet, op efter, om de er antisemitter eller jøder. På den ene side er det hele underholdende, og familiemedlemmerne er som taget ud af en Woody Allen-film, på den anden side er skildringen af et minoritetsmiljø nogle steder for villet og ujævn i formen.
Men vi har snarere at gøre med erindringslitteratur for voksne. Det er også en roman, der gerne selv vil være voksen, det vil sige eksperimentere med for eksempel måden at fortælle på. Der tilbageholdes oplysninger, det ene følger associativt det andet, begivenhedernes rækkefølge fremstår flimrende.
LÆS OGSÅ: Erindringer ser fremdad
Eksistentielt set er det et stort drama, tabet af en far, der afdækkes. Det gøres bemærkelsesværdigt stærkt gennem observerende glimt. Tabet har som konsekvens, at den unge Jacob bliver en undviger, og det gentager sig, da han som voksen besøger sin bedstemor i barndomsbyen Göteborg. Han frygter at møde sin mor og stedfar. Det er imidlertid ikke denne tematik, der får lov at fylde i romanen, og heller ikke det, som ”Tre aber” sælges på.
Og ja, det er den. Der er farverige mennesker og teatralsk storladne følelser, skærmydsler i begravelsesselskabet i den jødiske menighed, undervisning i Israel-kundskab, en morfar, der deler alle, han ser i fjernsynet, op efter, om de er antisemitter eller jøder. På den ene side er det hele underholdende, og familiemedlemmerne er som taget ud af en Woody Allen-film, på den anden side er skildringen af et minoritetsmiljø nogle steder for villet og ujævn i formen.
Det fyger med jiddische ord, og som læser snublede i hvert fald jeg i den tilbageholdende, associative fortælle-struktur, der skaber unødig uklarhed. Lone Aburas’ ”Føtexsøen” og Jens Blendstrups ”Gud taler ud” er på hver deres måde beslægtede danske romaner, men hvor de fremstiller henholdsvis et minoritetsmiljø kærligt-humoristisk og en far i underfundigt erindrende glimt, så vakler ”Tre aber” mellem at ville flere ting. Derfor er det ikke mærkeligt, at bagside og inderflap peger i hver sin retning. Det er Jacobs knappe registreringer af faderens psykiske sammenbrud efter forældrenes skilsmisse, der gør romanen vedkommende. Hans egne følelser formidles gennem omgivelsernes reaktioner. ”So unaffected” konstaterer rabbineren kærligt bekymret og prøver at trænge igennem til drengen, der omvendt ikke kan komme ud af sorgens ensomhed.
Han prøver en enkelt gang at fremkalde følelser hos moderen ved at vise faderens gamle sweater frem, men hun replicerer blot: ”Gem du den, hvis du vil, min skat, det er op til dig.” Her giver romanens fortællestruktur mening som en afspejling af traumatiske oplevelser, der kun kan nærmes cirklende, tilbageholdende, antydningsvist. Måske skulle det have været en hel anden roman.
Stephan Mendel-Enk: Tre aber. Oversat af Hans Kragh-Jacobsen. 160 sider. 225 kroner. Tiderne Skifter.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
