Hvis jeg ikke kommer ud for en ulykke, en hjerneblødning eller hjertestop, vil der på min dødsattest komme til at stå KOL.

Jeg kan derfor kun hilse sundhedsstyrelsens anbefaling hjerteligt velkommen. For mig drejer det sig ikke så meget om, hvor længe, jeg kan leve med min sygdom som om, hvordan jeg kan leve bedst muligt med den.

Jeg har inden for få år kendt to mænd, der døde af KOL. Den ene af disse to havde aldrig røget, den anden røg lige til dagen før, han døde.
Én af dem fik en kvalificeret palliativ behandling, den anden gjorde ikke. Der er næppe tvivl om, at den palliative behandling forkortede den ene af disse to mænds liv med nogle dage, men han var så godt som smertefri i den sidste, svære tid.

Vi er i Danmark meget fokuseret på livslængden. Så kommer livskvaliteten i anden række. Det kunne være godt, hvis denne prioritering blev ændret. Jeg synes principielt ikke, at man skal finde sig i smerter, der kan elimineres eller lindres, blot fordi fraværet af smertebehandling kan forlænge et liv med nogle få dage eller uger.

Det fremgår af artiklen, at det er tvivlsomt om de millioner, der er afsat til smertestillende behandling, kan række, hvis kredsen af modtagere udvides. Selvfølgelig koster en hispitalsindlæggelse penge til personale etc., hvorimod f.ex. morfin er så godt som gratis.
Men alfa og omega i det forhold er, at pengene SKAL findes.Mennesker, der økonomisk set har været overskudsgivende gennem et ofte langt liv, skal ikke berøves en værdig død, når de bliver udgiftskrævende.Det er simpelthen et spørgsmål om anstændighed fra det offentliges side. Man må heller ikke forsømme de pårørende af økonomiske årsager, ligesom det må være en selvfølge, at der tages hånd om de sjælelige aspekter.

Det har tidligere været fremført, at sygehuspræsterne ikke har tid til andre end kræftpatienterne. Dertil er kun at sige, at det må være sundhedsmyndighedernes ansvar at sørge for, at der er den gejstelige betjening af døende, som den døende giver udtryk for at have behov for. Og endelig behøver man ikke at kunne smykke sig med titlen cand. teol. for at kunne give en diakonal pleje og sjælesorg.

snedsted skrev:

TAK for et velovervejet indlæg. Du tager fat ved roden af en udbredt nælde. Selv om det er svært, skal der inddrages menneskelige hensyn i højere grad end statistiske og økonomiske overvejelser i plejen af døende.

Det er f.eks. ærgerligt, at lægefaglig "ekspertice" har stillet sig i vejen for at oprette tilstrækkeligt mange hospicepladser.

Det er et flot fremskridt, at kræftpatienter gennemsnitligt lever længere med en kræftsygdom; men det må ikke flytte forpligtelsen til at tage sig bedst muligt af andre patientgrupper.

Selv om det ikke bliver kræftpatienterne med kort levetid, der i samme grad som før, har brug for hospicepladser, vil der til stadighed være patienter, der har brug for dette plejetilbud med fokus på livskvalitet i den sidste fase af livet.

Lis skrev:

Jeg glæder mig over indlæggene fra såven Snedsted som Lis. Det er uhyre vigtigt, at hele det palliative område opprioriteres. Men vi må ikke tro, at det først og fremmest drejer sig om at bygge flere hospicepladser. Vi vil aldrig kunne bygge os ud af behovet. Vi skal bygge de hospicepladser, vi kan, men de fleste mennesker vil- også i fremtiden - dø uden for hospice: på hospitalet, på plejecentret og i eget hjem. Derfor skal vi udbygge antallet af palliative teams, der hjælper og støtter, især på plejecentrene og i private hjem.

Opprioriteringen af hele dete palliative område står højt på Kristendemokraternes prioriteringsliste. Sidste år afholdt vi en konference på Christiansborg om emnet og KD er det eneste politiske parti, der har et udarbejdet program for hele det palliative område med overskriften "Ja til aktiv livshjælp". Det er et arbejdspapir for aktiv livshjælp med palliativ indsats, herunder hospicer. Arbejdspapiret blev vedtaget i august 2010 og jeg var formand for arbejdsgruppen, ligesom jeg var leder af konferencen på Christiansborg.

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne.