Af Silke Bock |
18. marts 2006
UGENS DILEMMA : Er der plads til Gud i naturen, lød spørgsmålet, da Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole i denne uge indbød til debatmøde. Kristeligt Dagblad har sat to af debattørerne fra mødet, dr.theol. Jakob Wolf og Niels Bonde, lektor ved Geologisk Institut ved Københavns Universitet, stævne
Hvilken plads har Gud i naturen?
– Jeg har en helt traditionel opfattelse af Gud som skaber af naturen, siger Jakob Wolf.
Du har sagt, at intelligent design ikke er naturvidenskab. Hvad er det så?
– Jeg kalder det fænomenologisk erkendelse. Vores umiddelbare indtryk af naturen er, at den er organiseret formålsrettet. Måden vi er kommet fra noget, der er meget uorganiseret, til noget, der er højt organiseret, kan ikke udelukkende være sket gennem naturlig udvikling og tilfældighed. Der skal mere til, nemlig en intelligent styring, for at kunne sætte helheder sammen på den komplekse måde, de er sat sammen på. Der må stå en intelligent årsag bag, på samme måde som der gør bag menneskeskabte ting. Et ur bliver for eksempel ikke skabt ved, at der foregår en mekanisk bevægelse. Der skal valg og sammensætningskraft til. Både bag naturen og det menneskeskabte.
Hvordan kan du være sikker på, at der står en intelligens bag?
– Fordi det umiddelbare indtryk er, at det unægtelig ser sådan ud. Man vil forklare udviklingen fra en amøbe, altså fra en encellet organisme, til et menneske med alt, hvad det indebærer af bevidsthed og følelser. Det er naivt at tro, at det udelukkende kan forklares ved hjælp af en så simpel mekanisme som naturlig udvælgelse, der virker på en tilfældig variation. Derfor er der ingen grund til at tvivle på vores umiddelbare indtryk, som er, at det her ikke alene ser intelligent designet ud. Det er det også. Men selvfølgelig skal vi blive ved med at undersøge, hvor meget vi kan kortlægge gennem naturvidenskaben.
Hvorfor er det vigtigt, om der står en designer bag?
– Hvis naturen er noget tilfældigt krimskrams, har vi ingen etiske forpligtelser i forhold til den. Samtidig mener vi, at det for eksempel er forkasteligt, hvis drenge i en vis alder elsker at pine dyr for sjov. Det er fordi, der udgår en etisk fordring om, at vi må ikke pine levende ting. Begrundelsen for, at det er forkert, forsvinder, hvis man udelukkende har en naturvidenskabelig opfattelse af det levende. Vi lever i en form for skizofreni, hvor vi på det teoretiske område har en naturlig tillid til, at naturvidenskaben kan forklare alt. Men i det faktiske liv, hvor etikken spiller en rolle, er det helt udelukket, at naturvidenskaben kan have ret i sin beskrivelse. Jeg vil kombinere de to ting. Evolutionen står ikke i modsætning til intelligent design, som sagtens kan være sket i det forløb, vi kender som udvikling. Men vi skal have et natursyn, der hænger sammen med vore faktiske, etiske liv. Det er det, der er mit projekt.
Hånden på hjertet, handler det ikke også bare om, at du gerne vil have, at der står en Gud bag?
– Nej. Jeg er kristen, og det betyder meget for mine synspunkter, men hvilke motiver folk har til at mene det, de mener, er en privatsag. Vi må fokusere på argumenterne for og imod. Det er jo også en form for diskvalificering af diskussionen, hvis du siger til en kvinde: Det mener du bare, fordi du er kvinde. Det er en fornærmelse.
Hvad mener du så, når du siger, at det ser ud, som om der står en Gud bagved?
– Der står en intelligens bagved, fordi naturen er for kompliceret til, at det kan forklares med tilfældige mutationer. Men hvem designeren er, ved ingen. Nogle mener, at det er Gud, andre mener, at det er en intelligens fra det ydre rum. Det er et spørgsmål om fortolkning.
Læs også interviewet med Niels Bonde
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad