Folkekirkens folkelige kontakt smuldrer

I sit indlæg den 13. december rejser Svend Andersen indvendinger mod min kronik om det forslag til kirkeforfatning, som Selskab for Kirkeret har fremsat. Svend Andersen efterlyser en teologisk indsigt hos mig vedrørende folkekirkens aktuelle stilling.

Efterlysningen kommer, fordi jeg angiveligt skulle have overset et længere teologi- og kirkehistorisk afsnit i selskabets forslag. Pågældende afsnit har jeg læst og fundet interessant netop som teologihistorie og kirkehistorie.

LÆS OGSÅ: Debat om en kirkeforfatning fortjener bedre

Min indvending er, at heller ikke dette afsnit tager udgangspunkt i vore aktuelle forhold. Som jeg skriver, er folkekirken i dag ikke, hvad den var i 1800-tallet eller omkring 1990, hvor den teologiske bog ”Kirkens mund og mæle” udkom – en udgivelse, som Andersen og hans medforfattere læner sig op ad.

I kronikken nævner jeg både teologiske og sociologiske forhold, der begrunder, hvorfor en forfatning, som foreslået af blandt andre Svend Andersen, vender bagud i tid og ikke fremad. I 1990’erne efterlystes ”ledelse” hver eneste gang der opstod et problem i folkekirken. I dag efterlyses ”en forfatning”. Det er en kortslutning.

Folkekirkens folkelige appel som en vægtig institution og organisation er i dag endnu mindre end tidligere. Religiøsiteten og troen søger ikke til institutioner eller store organisationer, men andre steder hen. Præcis hvor og hvorfor bør undersøges, fordi det vil kunne bidrage til at give svar på, hvordan folk og kirke igen kan finde hinanden på en god måde.

Sådanne undersøgelser og eventuelle svar vil uden tvivl rokke ved vores definitioner af, hvad der er menighed, hvad et præsteembede er, og hvad en folkekirke er eller kan være fremover. I det daglige mærker både præster og menighedsråd og ansatte i kirkerne, at forventninger til og opfattelsen af folkekirken ændrer sig meget.

Her bliver sat nogle seriøse spørgsmålstegn ved folkekirken. Inden man har hørt og analyseret spørgsmålene, giver det efter min opfattelse ikke mening at sige, at en kirkeforfatning er løsningen eller svaret.

P.H. Bartholin er domprovst i Aarhus