Af Silke Bock |
18. marts 2006
Hvilken plads har Gud i naturen?
– For mig er der ingen nødvendig plads. Jeg har intet imod, at nogen mener, at der er en Gud i naturen, men der, hvor det bliver problematisk, er, når det har en indvirkning på den viden, vi forsøger at samle sammen. Intelligent design er et angreb på videnskaben, og det ødelægger hele perspektivet i at ville kalde dette land et videnssamfund. Reelt lægger teorien op til et religiøst trossamfund, og det er blot en intelligent udløber af kreationismen, altså en skabelsestro, siger Niels Bonde.
Hvorfor ødelægger teorien videnskaben?
– Fordi man kan begrunde alting med Vorherre. For mig er dette det sædvanlige slagsmål mellem det sekulariserede samfund og det religiøse samfund, som er meget vigtigere end det mellem kristne og islam. Man kan ikke bare sige, at når der er noget, vi ikke kan finde ud af, så siger vi, at en engel eller Gud trækker læsset. En troværdig begrundelse kræver, at man kan teste den ved observationer eller eksperimenter. Det er svært at gøre med Vorherre.
Er der forhold i naturen, som ikke kan forklares gennem videnskaben?
– Ja, og det vil der altid være. Vi har nået en bestemt grænse for uvidenheden, og den grænse skubber vi forhåbentlig længere væk. Men vi ser også brud i videnskaber, hvor det, der var god latin, bliver væltet helt til fordel for en bedre idé, og det
er en væsentlig forskel på
videnskab og religion,
som har en dogmatisk karakter.
Men hvis man ikke kan bevise alt, kan man vel heller ikke afvise, at der står en intelligent designer bag?
– Næh. Det argument vil aldrig kunne afvises. Men tro giver ingen ekstra viden om, hvad der foregår udenom os, fordi man allerede har en patentløsning, og dermed ikke kan blive klogere. Det er helt barokt utænkeligt, at de folk, der nedgriflede Toraen, Bibelen og Koranen, skulle have løsningen på alle verdens problemer. Men det betyder ikke, at de ikke kan komme med leveregler, som er fornuftige og gode.
Hvilket livssyn efterlades vi med, hvis det kun er naturvidenskaben, der forklarer verden?
– Religionerne siger i modsætning til videnskaben, at mennesket er noget andet og bedre end naturen. I de tre monoteistiske religioner er naturen lavet for menneskets udnyttelses skyld, og både muslimer og kristne har ødelagt store områder natur. Nogle hævder, at etik og også naturetik er religiøst begrundet. Etik kan vi godt forsøge at forklare ud fra videnskaben. Det er en fordel for sociale væsener som os at behandle andre medlemmer i vores gruppe ordentligt. Så etik udspringer vel mest af hensyntagen inde i gruppen, selvom den også kan udstrækkes til andre grupper. Og sådan en etik kan da udvikles helt naturligt uden inspiration fra en gud. Så i min verden er etikken opstået længe før idéen om guder.
Når videnskaben ikke kan forklare alt i naturen, hvorfor så ikke være lidt ydmyge over for intelligent design?
– Fordi vi på et tidspunkt med garanti har kortlagt kompleksiteten i organismerne og i udviklingen, så teorien bliver med garanti modbevist om nogle hundrede år. Men når vi opererer med teorier, der er virkeligt svære at fatte, som big bang, vil jeg da gerne levne en plads til Gud. Vi kan lade ham skabe big bang og så lade ham holde fingrene væk bagefter.
debat@kristeligt-dagblad.dkLæs også interviewet med dr.theol. Jakob Wolf.
Ordbog
Evolution: biologisk teori fremført af Charles Darwin, der hævder, at levende organismer udvikler sig konstant i forsøget på at optimere deres chancer for at overbringe deres arveanlæg til næste generation. De gradvise ændringer sker altså gennem naturlig udvælgelse, hvor de bedst tilpassede overlever og formerer sig.
Intelligent design: en ny teori, der mener, at livet er så komplekst, at det ikke kan forklares ved tilfældige mutationer. Det må være designet af en højere intelligens, som kan være alt fra Gud til en universel skaberkraft.