Julen er fælles for mange religioner og ikke-religiøse

Søndag den 25. december fejres Jesu fødselsdag. Historisk ved vi ikke, hvornår Jesus blev født, men efter 312, da kristendommen af den romerske kejser blev anerkendt som en lovlig religion, begyndte man at fejre Jesu fødselsdag på denne dato.

Den 25. december var i forvejen en stor festdag, idet den blev regnet for den orientalske gud Mithras’ fødselsdag, og fordi denne dato var en dag, som jøder, romere og andre længe havde fejret med en stor fest, jøderne for eksempel med deres lysfest, der på hebraisk kaldes chanukka, som betyder ”indvielse”.

Disse historiske kendsgerninger danner baggrunden for, at den danske jul fra kristendommens indførelse i Danmark (cirka år 800) til i dag aldrig entydigt har været en kristen fest, men altid også en ”hedensk”, det vil sige ikke-kristen fest. Lysene, juletræet, julebukken, nisserne, julegaverne, den gode mad og al den gode juleøl har intet med Jesu fødsel at gøre, men har derimod en nær sammenhæng med, at vi nu passerer lavpunktet af mørket, kulden, sulten og tørsten.

PÅ DENNE BAGGRUND er det en misforståelse at sige, at den moderne danske jul i de senere år er blevet mindre kristen og mere hedensk, for den har altid også været ikke-kristen. På denne baggrund er det også tankeløst med Dansk Folkeparti og De Konservative at skælde ud over, at alle børn i børnehaver og skoler ikke længere tvinges i kirke til en julegudstjeneste på den sidste skoledag før jul.

Julen er således en sand ”økumenisk” fest, altså en fest, der er fælles for mange religioner og de ikke-religiøse, hvad enten de er agnostikere eller ateister.

I julen kan vi med sindsro lægge alle vore religiøse og politiske forskelle på hylden for en dag eller to og mødes i glæden over, at vi nu passerer vintersolhverv og går mod lysere tider.

Glædelig jul!

Per Bilde,

dr.theol. og professor emeritus,

Himmelbjergvej 116,

Laven, Silkeborg