Dagens avis ( 21/12) rummer en del indlæg vedrørende det homoseksuelle ægteskab. Det kan jo ikke nægtes, at modstanderne har fået god plads i KD, men det kan vist ikke med sikkerhed tages om et afstemningsresultat. Det har altid været sådan, at kristne ikke har kunnet enes, bl. a. fordi de læser og opfatter de religiøse skrifter forskelligt, og så vil alle have ret, og hvis de ikke får det, så går man fra hinanden. Sådan er kirkehistorien.
Når man nu ikke kan enes om alt, kunne man så spørge, om der ikke er noget, man er enige om overhovedet. Jeg vil pege på Jesus Kristus og hans glædelige budskab og kaldelse. Det burde kunne samle os, men nej. Det er alle omstændighederne, som skiller.
Hvad kan cand.psych og diakon Maja Arthy dog få sig selv til at fantasere over i forhold til kirkeministeren. Det er spin så det klodser. Jeg kunne bruge Jørn Nielsens ord, ” det gør næsten fysisk ondt” at læse. Det er også smerteligt for mig, at der til syneladende hos modstanderne lægges er så lidt vægt på – som Sara Dommerby Toft skriver – ” at læse og forstå alt ud fra Kristus”. Hvor er hans 2 hovedbud? Det er hovedsagelig GT, som bruges som modargument.
Jeg kan forstå de disciple, som blev forskrækket over Jesu udlæggelse af budet: ”Du må ikke bedrive hor”, som står skrevet i Mat.5.27ff. Hvordan vil man overhovedet kunne gennemleve et liv med den udlægning, hvis man også havde indgået et ægteskab. Hvem kunne klare dette liv, uden at ende i helvede?
Men Jesus forkaster os ikke, men kalder os. Hvis vi kristne så ikke kan enes om ægteskabet, hvorfor tager vi så ikke ægteskabsstiftelsen ud af kirkernes regi, som Herluf Eriksen skriver. Så kan vi i ro og mag sidde sammen i kirken med alle slags ægtefolk og modtage Guds velsignelse, hvis han vil give os den. Så ville vor lille afkrog af de kristne ikke behøve at tænke grimt om hverandre, for selv i tanken kan vi synde.
Søren Hansen
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Alt skal forstås ud fra Kristus. Evangeliets frisættende tale hæver sig over alle bundne ordninger til din ven.
Alt skal forstås ud fra Kristus. Evangeliets frisættende tale hæver sig over alle bundne ordninger
I SIN KRONIK den 8. december redegør Agnete Raahauge for sit syn på ægteskabet og argumenterer derudfra for en afvisning af homoseksuelle ægteskaber. I indlægget undrer hun sig i øvrigt over Ulla Morre Bidstrups parallelisering af disse og indførelsen af kvinders mulighed for at blive præster i 1947.
Hun anfører dels slægtens videreførelse, dels tegnet på Kristi forening med sin menighed som grundlaget for ægteskabet. Det er dog god paulinsk og luthersk teologi at forstå kristendommen som forankret i historien. Evangeliet skal følgelig forkyndes ind i tiden. Derfor skal det også være et bærende princip i skriftlæsningen at kunne skelne mellem evangeliets frisættende tale og de historisk bundne samfundsordninger og verdensanskuelser, som selvklart præger historiske skrifter fra eksempelvis Paulus’ hånd.
Slægtens betydning er et eksempel på en historisk bunden samfundsordning, som har båret de fleste kulturer frem til i dag. I første skabelsesberetning begrundes forholdet mellem mand og kvinde i slægtens opretholdelse (1. Mos 1, 28). Men i Det Nye Testamente gøres op med slægtstanken som det konstituerende for et samfund. Her udskiftes båndet til slægten med en tilknytning til Kristus (se Luk. 14, 26-27).
Hvis man holder fast i slægten som det bærende i et samfund, betyder det i yderste konsekvens, at vi atter skal til at skelne mellem ægte og uægte børn. Eller at vi skal til at fokusere på blodsbånd og afstamning som det afgørende. Det mener jeg ikke er holdbart. Man kan derfor ikke anføre slægtens videreførelse som argument for, at ægteskabet skal forbeholdes heteroseksuelle mennesker – endnu mindre fordi homoseksuelle par i lige så høj grad som heteroseksuelle er i stand til at varetage opdragelsen af deres børn (om de er adopterede eller ej).
Annonce
I stedet bør man lytte til Gud Herrens konstatering i den anden skabelsesberetning: ”Det er ikke godt for mennesket at være alene, jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” (1. Mos. 2, 18). Grunder vi ægteskabet på disse ord, er det, som velsignes, to mennesker, der forpligter sig over for hinanden i et ligeværdigt forhold. Et sådant forhold er ikke afhængigt af de to parters køn.
Slægtens betydning er et eksempel på en historisk bunden samfundsordning, som har båret de fleste kulturer frem til i dag. I første skabelsesberetning begrundes forholdet mellem mand og kvinde i slægtens opretholdelse (1. Mos 1, 28). Men i Det Nye Testamente gøres op med slægtstanken som det konstituerende for et samfund. Her udskiftes båndet til slægten med en tilknytning til Kristus (se Luk. 14, 26-27).
Hvis man holder fast i slægten som det bærende i et samfund, betyder det i yderste konsekvens, at vi atter skal til at skelne mellem ægte og uægte børn. Eller at vi skal til at fokusere på blodsbånd og afstamning som det afgørende. Det mener jeg ikke er holdbart. Man kan derfor ikke anføre slægtens videreførelse som argument for, at ægteskabet skal forbeholdes heteroseksuelle mennesker – endnu mindre fordi homoseksuelle par i lige så høj grad som heteroseksuelle er i stand til at varetage opdragelsen af deres børn (om de er adopterede eller ej).
AGNETE RAAHAUGE anfører desuden ud fra Efeserbrevets femte kapitel ægteskabet til at være begrundet i at være tegn på Kristi forening med kirken. Hun trækker her på en lang tradition for at opfatte ægteskabet som en gudskabt ordning, der peger hen på Kristi forening med sin menighed.
Ser man nærmere på det nævnte sted, drager Paulus rigtignok en parallel mellem kvindens underordning under manden og kirkens underordning under Kristus, ”for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved og sit legemes frelser” (Ef. 5, 24). Fastholder Agnete Raahauge imidlertid det kønshierarki, som Paulus talte ud fra, da han sammenlignede ægteskabet med Kristi forhold til kirken, kan hun nødvendigvis ikke gå ind for kvindelige præster. Denne parallel bygger nemlig på et historisk bestemt verdensbillede og samfundshierarki, hvor Gud og englene er øverst efterfulgt af manden, kvinden, barnet og sidst dyrene.
Her anses manden for at være kvinden overlegen i kraft af sit køn, og kvinden opfattes som et mindrebegavet, umyndigt menneske, der har brug for mandens værn og tugt for, at de dyriske instinkter ikke skal få overtaget hos hende.
Derfor kan Paulus ligne ægteskabets indre hierarki med det magtforhold, der herskede imellem Kristus og hans kirke. Dengang virkede sammenligningen til beskyttelse af kvinden, som i et ægteskab ansås for at være mandens ejendom. Med en parallelisering til Kristus viser Paulus, hvordan manden skal gøre sig til kvindens tjener og give sig hen for hende, ligesom Kristus gav sig hen for sin kirke.
Paulus bruger et princip, som Luther gjorde til kernen i sin skriftlæsning og i sin teologi i det hele taget: at læse og forstå alt ud fra Kristus. Dette burde Agnete Raahauge også gøre: forkynde evangeliet om Kristus, som vendte op og ned på alle samfundshierarkier og lod sig føde som et barn af en fattig kvinde og lagt i staldens krybbe for at være hos synderne og de udstødte, hvilket vil sige hos os alle uanset slægt, køn og placering i verden.
Sara Dommerby Toft,
stud.theol., Sønderportsgade 20 B st. tv., Ribe
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Alt skal forstås ud fra Kristus. Evangeliets frisættende tale hæver sig over alle bundne ordninger
Skilsmisse – en privat sag.
Her i vielsesdebattens tid, kunne det måske være godt at vide, hvordan en vielse arrangeres. Så langt jeg kan se, skal den offentlige myndighed undersøge, om alle formaliteter er opfyldt. Det er ikke kirkens opgave. Kirken anmoder så om vielses tilladelsen, hvorefter selve handlingen kan udføres. Ved skilsmisse er kirken slet ikke indblandet. Det er helt en borgerlig proces.
Ernst Jacobsen henviser i sit indlæg d. 21/12 i KD til Simon Emil Ammitzbøll, som mener, at evt. rådgivning ved skilsmisse, må være en privat sag. Det skal skatteyderne ikke betale, og det kan der jo være noget om.
Men, Ernst Jacobsen mener, at der er meget at spare, hvis det offentlig rådgivning kan redde et ægteskab. Også et godt argument.
Hvor er folkekirken så, når der er risiko for skilsmisse? Jamen, vil nogle sige, vi er der også; men hvem ved det?
Men når kirken er glad for at vie folk, hvorfor er den så ikke med i deres skilsmisse? Måske fordi sagen ligger i det offentlige. Tilbud om hjælp fra kirken skulle være meget tydeligere.
Man kunne begynde med kurser i ægteskab og samliv. Derefter kursus i børneopdragelse m.v. som Unge Hjem i sin tid. Kurser i pasning af syge og døende og meget andet i livet.
Alt sammen, fordi kirkens budskab ikke er fritsvævende, men en del af livet. Lad så bare det offentlige klare det juridiske.
Søren Hansen
Her i vielsesdebattens tid, kunne det måske være godt at vide, hvordan en vielse arrangeres. Så langt jeg kan se, skal den offentlige myndighed undersøge, om alle formaliteter er opfyldt. Det er ikke kirkens opgave. Kirken anmoder så om vielses tilladelsen, hvorefter selve handlingen kan udføres. Ved skilsmisse er kirken slet ikke indblandet. Det er helt en borgerlig proces.
Ernst Jacobsen henviser i sit indlæg d. 21/12 i KD til Simon Emil Ammitzbøll, som mener, at evt. rådgivning ved skilsmisse, må være en privat sag. Det skal skatteyderne ikke betale, og det kan der jo være noget om.
Men, Ernst Jacobsen mener, at der er meget at spare, hvis det offentlig rådgivning kan redde et ægteskab. Også et godt argument.
Hvor er folkekirken så, når der er risiko for skilsmisse? Jamen, vil nogle sige, vi er der også; men hvem ved det?
Men når kirken er glad for at vie folk, hvorfor er den så ikke med i deres skilsmisse? Måske fordi sagen ligger i det offentlige. Tilbud om hjælp fra kirken skulle være meget tydeligere.
Man kunne begynde med kurser i ægteskab og samliv. Derefter kursus i børneopdragelse m.v. som Unge Hjem i sin tid. Kurser i pasning af syge og døende og meget andet i livet.
Alt sammen, fordi kirkens budskab ikke er fritsvævende, men en del af livet. Lad så bare det offentlige klare det juridiske.
Søren Hansen
Læs artiklen bag debatten her: Alt skal forstås ud fra Kristus. Evangeliets frisættende tale hæver sig over alle bundne ordninger
I 1956 udgav K.E.Løgstrup sit hovedværk "Den etiske fordring". Det var samme år som jeg bestod min lærereksamen.
Jeg har hørt så meget godt om Løgstrup, og at han var agtet som en af landets førende kulturpersonligheder.
Jeg følte mig næsten flov over ikke at kende noget til ham, så da jeg en dag for nogle år siden tilfældigvis fik fingre i denne bog, måtte jeg læse den.
Jeg har læst den 3-4-5 gange. Ikke sådan forfra og til enden, men et afsnit eller en side ad gangen. Om igen - om igen, men kunne jeg forstå det. Jeg følte mig noget dum.
Nu er jeg jo ikke uddannet ved et universitet, men bare fra et seminarium, men læse kan jeg da.
En lærer i pædagogik på dette sted brugte af og til udtrykket: Det dunkelt skrevne er det dunkelt tænkte.
KD har en anmeldelse af en bog skrevet af David Bugge til forklaring af K.E.Løgstrups udgivelse,
som et sted betegnes:" sindssygt svær". Jeg forsøgte selv, men må erkende, at mit liv er for kort til den slags læsning. Så er det bare, at jeg undrer mig over, at en person kan få så høj anerkendelse som Løgstrup, når han ikke er i stand til at skrive, så andre med rimelig indsats kan forstå, hvad han mener, uden at have en at holde i hånden? men det har så givet David Bugge noget at skrive om.
Søren Hansen
Jeg har hørt så meget godt om Løgstrup, og at han var agtet som en af landets førende kulturpersonligheder.
Jeg følte mig næsten flov over ikke at kende noget til ham, så da jeg en dag for nogle år siden tilfældigvis fik fingre i denne bog, måtte jeg læse den.
Jeg har læst den 3-4-5 gange. Ikke sådan forfra og til enden, men et afsnit eller en side ad gangen. Om igen - om igen, men kunne jeg forstå det. Jeg følte mig noget dum.
Nu er jeg jo ikke uddannet ved et universitet, men bare fra et seminarium, men læse kan jeg da.
En lærer i pædagogik på dette sted brugte af og til udtrykket: Det dunkelt skrevne er det dunkelt tænkte.
KD har en anmeldelse af en bog skrevet af David Bugge til forklaring af K.E.Løgstrups udgivelse,
som et sted betegnes:" sindssygt svær". Jeg forsøgte selv, men må erkende, at mit liv er for kort til den slags læsning. Så er det bare, at jeg undrer mig over, at en person kan få så høj anerkendelse som Løgstrup, når han ikke er i stand til at skrive, så andre med rimelig indsats kan forstå, hvad han mener, uden at have en at holde i hånden? men det har så givet David Bugge noget at skrive om.
Søren Hansen
flexblock
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 4 | Sv. ??? |
Jørgen...
10 min. siden |
| 1 |
Humanisme er andet end de... |
Karenerfaren
58 min. siden |
| 1 |
Dem der har skal mere gives |
Steen
1 time siden |
| 1 | Endelig...! |
F.O.Hvidberg
2 timer siden |
| 7 |
Sv. Skal åndehuller... |
Knud
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
