I sommeren 2010 forsvandt pligten til at undervise i salmer i gymnasiet næsten ubemærket ud af danskfagets pensum. Det lille ord ”salmer” havde indtil da haft sin plads ved siden af folkeeventyr, sagaer og folkeviser i en opremsning af obligatoriske elementer i undervisningen. Men det fik daværende undervisningsminister Tina Nedergaard (V) ændret.

LÆS OGSÅ: Politisk splid om salmer som gymnasie-pensum

Ministeren begrundede indgrebet med, at hun ville forenkle gymnasieskolens krav til elever og lærere: ”Jeg ønskede, at der skulle være færre, men klarere mål, og derfor mener jeg, der bør nævnes mindst muligt.”

Sletningen af salmer i gymnasiet er et sigende eksempel på, at effektivisering for ofte vejer tungere end kulturel dannelse i det danske skolesystem. Fejltrinnet fra Venstre indkapsler tendenser, som burde føre til selvransagelse for den regering, der slog sig op på at kæmpe for kulturarv og værdikamp.

Partiet Venstre svigter her sin rolle som forsvarer af blivende værdier, som det har gjort flere gange tidligere. Det samme svigt er flere gange set hos De Konservative. Her er mønstereksemplet Lene Espersens (K) ord om, at konservative orienterer sig mod hverdagens udfordringer, ikke mod støvede tanker i lige så støvede bøger. Det er i sig selv kritisabelt, og yderligere spiller borgerlige på den måde Dansk Folkeparti alle kort i hånden, når traditionsbundne vælgere leder efter et sted at anbringe en stemme for at bevare det bedste af det gamle.