De store salmisters værker skal ikke primært være pensum i gymnasiet på grund af deres kulturbærende funktion, men som alt andet litterært stof på grund af deres høje kunstneriske kvalitet, der naturligt placerer de bedste af dem som noget af den ypperste danske poesi, der er skrevet.
De bedste eksempler på forskellige epokers stilarter er at finde i Den danske Salmebog, det være hvad enten der er tale om barok, pastoraldigtning, romantik eller andre genrer.
Men salmerne er for manges vedkommende svært tilgængelige for en gymnasieungdom, hvis poetiske spidskompetence er RAP (rythm & poetry).
Men alt behøver ikke at være let. Per Stig Møllers bemærkning om milionbøf er særdeles velvalgt. Man behøver ikke at få alt serveret i tykket tilstand.
Jeg tror, at mange gymnasielærere, både religionslærere og dansklærere helt af sig selv vil ty til salmerne, når toppen af dansk lyrik skal præsenteres for de unge mennesker. Så der er måske ikke strengt brug for, at det skal fremgå af en bekendtgørelse, at salmerne er obligatorisk pensum i dansk. Det vil være meget vanskeligt for en gymnasielærer at argumentere for, hvorfor f.ex. Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann udelades i undervisningen.
På samme måde er det med verdenslitteraturen. Det har stedse undret mig, at man kan kalde sig sproglig student uden at have stiftet blot det mest perifere kendskab til Moliere, Goethe, Shakespeare eller Søren Kierkegaard.








































