Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Politisk splid om salmer som gymnasie-pensum til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politisk splid om salmer som gymnasie-pensum

I flere partier vækker det undren og forargelse, at salmer ikke længere er pligtstof i gymnasiets danskfag. Undervisningsminister Christine Antorini (S) ønsker dog ikke at ændre bekendtgørelsen

- Erik Refner/Scanpix Denmark

1 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING I flere partier vækker det undren og forargelse, at salmer ikke længere er pligtstof i gymnasiets danskfag. Undervisningsministeren ønsker dog ikke at ændre bekendtgørelsen

Bør salmer være pligtstof i gymnasiets danskfag?
 
Danske salmer er ikke kun en del af vores kristne kulturarv, men også af så stor litterær kvalitet, at samtlige gymnasieelever bør blive præsenteret for genren i danskundervisningen.

LÆS OGSÅ: Salmer slettet som pligtstof i gymnasiet

Sådan lyder det fra de tidligere kirkeministre Birthe Rønn Hornbech (V) og Per Stig Møller (K) og fra Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Alex Ahrendtsen, der alle er overraskede og vrede over, at salmer ikke længere er en obligatorisk del af danskfaget i gymnasiet.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i går betyder dette, at dansklærere – på trods af Undervisningsministeriets anbefalinger – nu helt kan udelade salmer af undervisningen.

”Det er forargeligt. Jeg forstår slet ikke, at man kan udelade salmer, som er en litterær skat og en del af vores tradition,” siger Alex Ahrendtsen, som vil skrive til undervisningsminister Christine Antorini (S) og spørge, om hun vil gøre salmer til en del af bekendtgørelsen igen.

Men det ønske har Christine Antorini ikke tænkt sig at opfylde:

”Jeg er enig i den tidligere undervisningsministers forklaring om, at man fjernede salmerne for at slanke undervisningsstoffet. Der vil altid være et fravalg, og jeg mener, at det her er vigtigt at lytte til fagfolkets anbefalinger. Derfor ser jeg ingen grund til at ændre i bekendtgørelsen,” siger hun og understreger, at dette ikke betyder, at man ikke kommer ind på de store salmedigtere i danskfaget.

Christine Antorini får opbakning fra uddannelsesordførerne Lotte Rod (R), Troels Ravn (S), Rosa Lund (EL) og Peter Juel Jensen (V) samt kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge (SF). Selvom de alle ser salmer som en vigtig del af dansk kulturarv, mener de ikke, at politikerne bør diktere, hvad gymnasierne skal. I stedet skal man have tiltro til den enkelte lærers dømmekraft, lyder det.

LÆS OGSÅ: Salmer er livslæring

Det er Birthe Rønn Hornbech stærkt uenig i:

”Der er blandt lærere en udbredt fjendskab mod dansk kultur og kristendom, som er deprimerende. Men hvis ikke man tør læse salmerne som kristendom, bør man i det mindste indse, at vi litterært har en salmeskat i Danmark, som ikke findes på et højere niveau i noget andet land,” siger hun.

Og Per Stig Møller er enig:

”At udelade salmer som en del af et fælles grundpensum er imod den linje, VK-regeringen lagde for uddannelsespolitikken. Dertil kommer, at salmerne spiller en så væsentlig rolle i dansk litteraturhistorie, at de ikke bør være til at komme udenom. Det kan godt være, at teksterne er svære for gymnasieelever. Men udelader vi alt det svære, er der kun millionbøf tilbage. Og får man aldrig serveret andet end millionbøf, lærer man ikke at tygge.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

En guldgrube forspildes.

snedsted, publiceret d.21/12 12:11 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Politisk splid om salmer som gymnasie-pensum
De store salmisters værker skal ikke primært være pensum i gymnasiet på grund af deres kulturbærende funktion, men som alt andet litterært stof på grund af deres høje kunstneriske kvalitet, der naturligt placerer de bedste af dem som noget af den ypperste danske poesi, der er skrevet.

De bedste eksempler på forskellige epokers stilarter er at finde i Den danske Salmebog, det være hvad enten der er tale om barok, pastoraldigtning, romantik eller andre genrer.

Men salmerne er for manges vedkommende svært tilgængelige for en gymnasieungdom, hvis poetiske spidskompetence er RAP (rythm & poetry).
Men alt behøver ikke at være let. Per Stig Møllers bemærkning om milionbøf er særdeles velvalgt. Man behøver ikke at få alt serveret i tykket tilstand.

Jeg tror, at mange gymnasielærere, både religionslærere og dansklærere helt af sig selv vil ty til salmerne, når toppen af dansk lyrik skal præsenteres for de unge mennesker. Så der er måske ikke strengt brug for, at det skal fremgå af en bekendtgørelse, at salmerne er obligatorisk pensum i dansk. Det vil være meget vanskeligt for en gymnasielærer at argumentere for, hvorfor f.ex. Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann udelades i undervisningen.

På samme måde er det med verdenslitteraturen. Det har stedse undret mig, at man kan kalde sig sproglig student uden at have stiftet blot det mest perifere kendskab til Moliere, Goethe, Shakespeare eller Søren Kierkegaard.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​