Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen De største bump for dansk økonomi ligger forude til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De største bump for dansk økonomi ligger forude

Økonomiminister Margrethe Vestager (R) forudser i ny økonomisk redegørelse et underskud på 100 milliarder kroner til næste år. –

- Marie Hald/Scanpix.

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Regeringen forudser større finansunderskud og højere arbejdsløshed end først antaget. Det er ren ideologi, om man som økonom kan lide regeringens modsvar, siger økonomi-historiker

Det er ikke de 100 milliarder kroner, som staten ifølge en ny økonomisk redegørelse fra Økonomiministeriet får i underskud til næste år, der er dansk økonomis største problem. Det største problem er, at Danmark på længere sigt vil få svært ved at bevare sin konkurrenceevne, uden at det går ud over velfærdssamfundet, som vi kender det.

LÆS OGSÅ: Opposition: Kickstart er forkert medicin

”Vi kan sagtens leve med 100 milliarder kroner i underskud i nogle år. Det er ikke slemt, som økonomien har det i øjeblikket. Danmark er stadig et af de lande, der klarer sig bedst i Europa. Men det bliver slemt, hvis underskuddet fortsætter,” siger Niels Lauritzen, lektor i samfundsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Han understreger, at det springende punkt for dansk økonomi er, hvorvidt den kommer til at hænge fast i strukturelle problemer med lav produktivitet og dårlig konkurrenceevne. Hvis Danmark ikke længere kan ”producere sig ud af krisen”, fordi vores varer er blevet for dyre i forhold til andre landes produkter. Det er det, politikerne skal have for øje, mener han.

Annonce
”Vi skal arbejde mere til en lavere løn. Så enkelt er det,” siger Niels Lauritzen.

Professor i økonomisk historie ved CBS, Handelshøjskolen i København, Per Hansen peger på, at der er to lag i den nuværende krise. Først de aktuelle danske problemer med finansunderskud og arbejdsløshed, som alt andet lige stadig er forholdsvis overskuelige. For det andet hele komplekset omkring finans- og eurokrisen, som stikker dybere og omfatter ikke blot Danmark, men hele Europa og de internationale markeder. Det er det sidste, der for alvor truer dansk økonomi.

”Hvis vi ikke får en løsning på problemerne i EU og i den finansielle sektor, har krisen historisk set potentiale til at blive lige så slem som i 1930’erne,” siger han.

Samme vurdering har Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Han mener, at krisen bliver værre, hvis europagten ikke kommer i land. I det hele taget er han ikke optimist.

”Der er større risiko for, at vi er i en nedadgående retning i økonomien, end der er chance for en opadgående retning,” siger han.

Per Hansens største bekymring i den forbindelse er, at de danske politikere har forholdsvis få muligheder for at gribe ind. Globaliseringen af økonomien indebærer et kapløb mellem landene om at tilbyde de bedste forretningsbetingelser for virksomhederne – et kapløb, som ofte blot handler om den lavest mulige beskatning og de laveste lønninger.

”Det er en kæmpe udfordring i forhold til at bevare det velfærdssystem, vi har nu, og vi kan se, at grænserne hele tiden flytter sig. Det er et vilkår, de danske politikere ikke kan ændre afgørende ved,” siger han.

Finansordførerne fra Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti kritiserede i går heftigt regeringen for at bruge penge på en såkaldt kickstart af dansk økonomi, når der i forvejen er et stort hul i statskassen. Til det siger professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, at der efter hans mening ikke er tale om en egentlig kickstart, men snarere et forsøg på at undgå en større nedsmeltning. Man forsøger blot at holde hånden under beskæftigelsen de næste par år, mener han.

”Det er lidt tidligt at bruge en kickstart nu, når man ikke kan se enden på krisen, men det er alene et prioriteringsspørgsmål. Man må vurdere, hvornår det er bedst at bruge pengene, men der er ikke noget rigtigt eller forkert,” siger han.

Per Hansen fra Handelshøjskolen i København, CBS, mener heller ikke, at der er noget økonomisk facit på brugen af kickstart.

”Økonomi er overhovedet ikke en eksakt videnskab, så det er en ren ideologisk position, om man som økonom kan lide den slags eller ej,” understreger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Om røgalarmer og præmier.

Arne Rud, publiceret d.29/12 14:51 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De største bump for dansk økonomi ligger forude
Røgalarmer i boliger i Sverige og Norge er lovpligtige, så præmier til brandforsikringer hos snapshaner i Skåne, Halland og Blekinge er halveret.

Flyt fælleskontoret for anmeldelser til forsikringer her til lands til Koldinghus, der ligger tæt ved Jelling, der ligger midt i landet; få gratis røgalarmer, spar beredskabsstationer og sov godt.
Del Link

Rigtige løsninger på de økonomiske problemer = Afskaf gældsslaveriet

Slettet bruger, publiceret d.03/01 23:19 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: De største bump for dansk økonomi ligger forude
Desværre er der ingen af politikerne, der har nogen rigtig løsning på de økonomiske problemer. Jeg tor, at enten er en så stor del af dem bare aldrig nogensinde blevet informeret om det, eller så lyver de bare.

For at forstå hvad jeg mener, vil jeg lige forsøge, at forklare noget om vores nuværende pengesystem. Det er faktisk ret simpelt, at forstå, men det er nærmest aldrig rigtig blevet nævnt. Hverken skoler eller medierne berører til fulde emnet. Jeg taler om et verdens og verdenshistoriens værste bedragerier, der findes. Det er, at vores pengesystem (og det gælder muligvis knap næsten hele verden) er et system, hvor bankinstitutter låner penge til regeringer og befolkningens økonomi. Hvis man spørger almindelige folk på gaden, bliver det for det meste opfattet, at alle vores penge bliver printet af regeringen. Dette passer bare ikke, men burde egentlig være sådan. Og det er også det spørgsmål, som man burde stille sig og snakke om: Hvor kommer vores penge fra? Svaret er, at de kommer fra bankinstitutter. Enhver krone i cirkulering i økonomien er skabt, ved at nogen har taget et lån ved et bankinstitut. Det vil altså sige, at der også er renter på det lån.

Prøv at se på et lille eksempel, som jeg vil forsøge, at vise:

Forstil jer et lille samfund med en lille økonomi, endnu uden nogen penge (altså et simpelt eksempel på et lille samfund). Lad os sige, at der er ti virksomheder, som hver forarbejder deres ressourcer. De bytter med hinanden, men har svært ved, at bestemme værdi af deres varer. Så vælger de, at skaffe sig et byttemiddel (penge). Så kommer der en pengelåner (bank), og én af de ti virksomheder (vi kalder ham virksomhed 1) låner 1000 mønter + 10% renter. Nu køber han for 100 af de 1000 mønter noget brænde af virksomhed 2. Nu har virksomhed 2, 100 mønter. Virksomhed 1 køber også af de andre virksomheder. Nu er der 1000 mønter i omløb/cirkulering i den lille økonomi, i det lille samfund. Nu mangler virksomhed 1, 1100 mønter, som han skylder til pengelåneren. For at skaffe dem, sælger han sine forarbejdede ressourcer/varer for en god pris til en anden. Men nu mangler den anden nogle penge, så han sælger også sine varer til en tredje. For, individuelt, at skaffe sig af med en gæld, må de for eksempel hæve priserne (det er her den reelle prisinflation egentlig kommer fra). Men alle virksomhederne her i vores lille eksempel mangler de 10% renter, dvs. 100 mønter. For der er jo kun 1000 mønter i omløb. Så virksomhederne låner også nogle penge fra pengelåneren. For eksempel kan vi sige, at virksomhed 9 og 8, hver især låner 2000 mønter + 10% renter. Nu er der så 5000 mønter i omløb. Men virksomhederne har nu tilsammen 500 mønter, som de skylder til pengelåneren.

Systemet går simpelthen aldrig op. Der vil altid mangle de 10% renter, som ingen kan finde nogen steder. Sådan fungerer vores pengesystem/monetære system i dag. Det er ét stort bedrageri. Hele den danske økonomi er sådan set i gæld hele tiden og kan aldrig komme ud af det. Den nationale gæld kan aldrig blive afbetalt, den vil kun blive større og større. Kort sagt, repræsenterer de penge vi har i pungen alle sammen gæld.

Derfor kan hverken en såkaldt blå regering eller en såkaldt rød regering virkeligt løse nogle rigtige økonomiske problemer, med deres sædvanlige partiprogrammer. Den blå regering siger, at besparelser og skattelettelser, er løsningen. Men hver gang, man sparer på sociale programmer (det vil sige, sænker forbruget op off. ydelser), for at sænke gælden, bliver noget af selve pengemængden i omløb beskåret. Det vil sige, at forsøger man at mindske gælden, mindsker man også pengemængden, der er i omløb - og færre penge i pungen giver færre smil.

På den anden side, vil en rød regering skyde flere penge i sociale programmer, offentlige investeringer og hæve skatten. Men hvor kommer de penge fra? De bliver jo lånt + renter fra bankinstitutter. Og hæves skatten, går det også ud over befolkningen - især middelklassen og de højere middelklasseborgere og ejere af små virksomheder (de superrige og megavirksomhederne bliver ofte aldrig berørt - de har gode kontakter til regeringen, men det er en diskussion til en anden gang). Men selv hvis man fratog alle penge fra de superrige og betalte den nationale gæld, vil det stadig ikke være nok, og kun hjælpe kortvarigt. Gælden og renterne vil stadig være der, og folk tager stadig flere og flere lån.

Men hvad er løsningen så? Hvad kan man gøre, det virker jo så håbløst. Faktisk så er løsningen ganske simpel. Løsningen er, at regeringen selv skal udstede penge GÆLDFRIT. De penge skal så sendes ud i omløb i samfundet og økonomien. Der skal være penge i samfundet, som repræsenterer velstand og produktion, i stedet for gæld. Det er staten, og befolkningen, gennem de demokratisk valgte politikere, der skal styre pengemængden i landet. For, at pengemængden er tilpas, kan man tilpasse den til udviklingen i befolkningsvækst og måske BNP. Det andet man skulle gøre, er også, at afskaffe låneinstitutionernes mulighed for at udlåne flere penge, end de har (de har på nuværende tidspunkt muligheden til det, og benytter sig også ofte af det). Det er blandt andet også derfor, at de bare kan skabe penge ud af den blå luft, ved bare, at skrive en sum ind elektronisk, når nogen kommer, og tager et lån.

Denne løsning er heller ikke radikal, for andre lande igennem århundrede har gjort det samme. Hvis vi ikke gør det, vil blive ved med, at være gældsslaver, for det er faktisk det vi er. Danmark er fyldt med gode arbejdere, hoveder og hænder, der kan forarbejde de ressourcer vi har. Og der er en del, der bare venter på, at komme i arbejde, men kan ikke finde noget, fordi virksomheder ikke rigtigt har råd, til at hyre folk. Hele økonomien og politikken handler næsten hele tiden bare om pengene. Der ser hele tiden, ud til, at der mangler penge. Det burde mere handle om ressourcer, land and landbrug, arbejdskraft, innovation og villige hårdtarbejdende folk (som der er mange af). Men nej, vi graver os hele tiden længere ned i gældgruben. Vi har lænker af gæld på fødderne, som vi trækker på. Og det bliver tungere og tungere. Bibelen siger også i Ordsprogenes Bog 22,7: "Den rige er herre over de fattige, og låntageren er långiverens træl."

Først skal folk blive informeret om det. Det er det første skridt. Befolkningen skal vide hvordan det fungerer og hvordan et sådant system, som vi har nu, ikke fungerer.

Jeg påstår ikke, at have så meget viden og vide alt bedre. Jeg har kun selv fået information andre steder fra. Jeg er faktisk bare tilfældigt stødt på det emne, og det undrede mig, og jeg ville vide mere om det. Så nysgerrighed var der også. Jeg har bare læst lidt, og set nogle videoer og dokumentarer om emnet. Jeg kan give nogle links til nogle af de videoer og dokumentarer jeg har set. De er dog på engelsk, men det tror jeg ikke skulle være noget problem. Der er bare nogle få begreber, man skal have fat på (tog også lidt tid for mig, i starten). Her kommer de links:

http://www.youtube.com/watch?v=no0Y0RVrWFM

http://www.youtube.com/watch?v=JXt1cayx0hs


- Med venlig hilsen

Eric
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​