Al Azhar-moskeen i Cairo i Egypten er en af sunni-muslimernes vigtigste helligdomme. Og med oprøret i blandt andet Egypten forskydes magtbalancen mellem sunni- og shia-muslimer, påpeger eksperter.
- AMR ABDALLAH DALSH/Scanpix Denmark
Af Rana Moussaoui, Ritzau-AFP, Beirut |
21. december 2011
Opstandene mod arabiske diktatorer har ændret den islamiske magtbalance og truer med at svække de shiamuslimske stater
De folkelige opstande i de arabiske lande er en historisk milepæl i en region, som længe har været styret af diktatorer. Ud over en demokratisk bevægelse har udviklingen medført en styrkelse af sunnimuslimer og en svækkelse af shiamuslimer.
- Den arabiske verden bliver aldrig den samme igen, siger Amr Mussa, som er tidligere leder af Den Arabiske Liga og kandidat ved det egyptiske præsidentvalg næste år.
LÆS OGSÅ: Hovedretninger indenfor islamSunnimuslimer udgør langt den største del af de omkring 367 millioner mennesker i den arabiske verden, og de sidder i dag på regeringsposter og i de indflydelsesrige stillinger.
- Egypten, Tyrkiet, Qatar, Libyen, Tunesien og måske også Marokko er alle islamistisk orienterede, og Syrien vil muligvis bevæge sig i samme retning, siger forskeren Shadi Hamid ved Brookings Doha Center.
Eksperter fremhæver, at der for første gang i regionen er ved at opstå regeringer, der har en vis folkelig opbakning.
- Det er en ny dynamik. Regeringerne har legitimitet fra befolkningerne, og de har bemyndigelse til at spille en mere aktiv og mere uafhængig rolle i forhold til andre lande, pointerer Hamid.
Det betyder blandt andet, at USA's politik i Mellemøsten står over for nye udfordringer.
- Det Arabiske Forår reducerer på en måde andre landes indflydelse til fordel for mere indflydelse til befolkningerne i regionen, siger Paul Salem, som leder Carnegie Mellemøst Centeret i Beirut.
- Hele regionen synes på vej til at blive mere beroende på sig selv, ligesom Tyrkiet. Tidligere adlød Ankara Washington. I dag gør tyrkerne, hvad der passer dem, siger han videre.
I det hele taget er Tyrkiet blevet et forbillede for mange, og Hamid mener, at dets indflydelse tager stadigt mere til.
- Tyrkerne er på den rigtige side i forhold til demokratiet og historien, Tyrkiet er i dag en regional supermagt, siger han.
Ankara lægger stadigt mere pres på Syrien, efter at man i begyndelsen var tøvende med at vende sig mod præsident Bashar al-Assad.
- Tyrkiet kommer til at spille en vigtig rolle i forhold den sidste fase af den syriske krise, forudsiger en mellemøstekspert i Paris, Agnes Levallois.
Den Arabiske Liga, der længe har haft ry for at være uden politisk handlekraft, er blevet revet med i udviklingen af de mange revolter og har støttet Natos intervention i Libyen og spiller en afgørende rolle i Syrien.
Men analytikere pointerer, at i de folkelige bevægelser i de overvejende sunnimuslimske lande ligger et dybtliggende ønske om at reducere shiamuslimernes indflydelse.
- Der er et stærkt ønske om at opløse den shiamuslimske akse, der forbinder Iran, Syrien og Hizbollah - navnlig i de sunnimuslimske monarkier ved Den Arabiske Golf, pointerer Agnes Levallois.
Hvis det sker, vil det kunne udløse et jordskælv for det trængte syriske regime og dets allierede Hizbollah-bevægelse i Libanon.
- Set fra USA vil det være en svækkelse af tre fjender på en gang: Syrien, Iran og Hizbollah, pointerer Hamid og påpeger, at Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, i dag mest opfattes som en almindelig diktator.
/ritzau/AFP
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad