”Det er fint, at vi får lavet en kortlægning, men pointen er, at pengene til ekstremismebekæmpelse skal ud at arbejde i de nærmiljøer, der har problemet til daglig. Vi har ikke brug for en masse nye forskerrapporter. Hvis det bliver resultatet, vil jeg indkalde satspuljepartierne, så vi kan få en ny forhandling om det punkt,” siger Eyvind Vesselbo.

Forhenværende operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen er også kritisk over for initiativet, som han mener er overflødigt.

LÆS OGSÅ: "Det bedste samfundet kan gøre er at rumme ekstremisterne"

”Der blev i 2009 vedtaget en meget fornuftig og velovervejet plan mod radikalisering, som anbefaler en indsats i skoler og idrætsklubber og i forhold til Skole, Socialforvaltning og Politi-samarbejdet. Der er allerede udviklet en række metoder som for eksempel mentorkorps. Tag dog afsæt i det, der allerede er gjort. Jeg har lidt svært ved at se, hvad der kan gøres yderligere, medmindre man nu vil puste problemerne op rent politisk,” siger Hans Jørgen Bonnichsen, som advarer mod, at politikere taler et efter hans opfattelse lille problem som ekstremisme for meget op.

Forsker Ann-Sophie Hemmingsen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) betegner til gengæld kortlægningen som en god idé.

”Jeg synes faktisk, det lyder meget fornuftigt, at regeringen nu iværksætter en undersøgelse for at få et overblik over problemets omfang. De seneste 10 år har forskerne fokuseret meget på den islamistiske ekstremisme, og det er godt, at andre former for ekstremisme nu skal inddrages. Det er meget positivt, hvis antagelser om omfang og proportioner kan erstattes af viden,” siger Ann-Sophie Hemmingsen.