Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Som at se en tv-serie til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som at se en tv-serie

Kommenter Hold mig opdateret

SE TRAILER Den franske film ”Polisse” kredser fragmentarisk om udnyttelse af børn

 
 
TRE UD AF SEKS STJERNER

Det er underligt, men det føltes forkert at se ”Polisse” i biografen. Den er godt nok lidt længere, end film er flest, men det er ikke det, der er underligt.

Det er dens form og dens persongalleri. I sin fragmentariske form og med sine mange personer minder den bare mest om tv-serier som ”Hill Street Blues” fra 1980’erne eller den mere moderne ”The Wire”.

LÆS OGSÅ:  Se hvem der vandt de store priser i Cannes

Annonce
Der er så lige det ved ”Polisse”, at den handler om en type lovovertrædelser, vi normalt ikke ser så meget til, nemlig forskellige former for krænkelser af børn. Det er vi ikke vant til at se, og det frisprog, både politifolk, ofre og krænkere af og til taler, er nok stadig for stærkt for tv.

Politi hedder ”police” på fransk, og de to s’er, der i titlen erstatter c’et, antyder filmens børnevinkel. Tilskueren får adgang til den særlige brigade i det parisiske politi, der tager sig af beskyttelse af mindreårige, gennem en kvindelig fotograf, der skal dokumentere enhedens arbejde. Hun spilles af filmens instruktør, Maïwenn, der selv har researchet blandt betjente, der afhører incestofre og pædofile, forsøger at komme organiseret børnearbejde og -prostitution til livs, tvangsfjerner børn og slår ned på internettets sider med børneporno.

”Polisse” viser glimt af mange sager, men følger dem ikke til dørs i retssystemet. Det er betjentenes dagligdag, der er fortællingens røde tråd. Vi følger de stridigheder, de – i bedste ”Miami Vice”-stil – har med deres overordnede, og vi ser dem fejre arbejdslivets sejre, nærmest som om vi var på bar med advokaterne i ”Ally McBeal”. Deres privatliv uden for arbejdstiden får vi også glimt af.

Filmen sender på den ene side kraftige signaler af autenticitet. På den anden side lægger den sig op ad en række genreforbilleder fra tv. Det fjerner fokus og gør en del af alvoren til en leg, og det kan være svært at acceptere, når hovedemnet er så alvorligt.

kultur@k.dk

Polisse. Frankrig 2011. Instruktion: Maïwenn. 127 min. Premiere juledag.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​