Alle skal være med juleaften, uanset om man kristen, buddhist, muslim, alkoholiker eller hjemløs, skriver Robert Olsen.
- Søren Staal.
Robert Olsen |
22. december 2011
Julen handler hverken om gaver eller fattigdom. Julen handler om inklusion og fællesskab, skriver Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole
Julen er andet end fattigdomshjælp. Den seneste tids fattigdomsdiskussion med udgangspunkt i Joakim B. Olsens (LA) og Özlem Cekics (SF) skærmydsler om både julehjælp og kontanthjælp har været med til at gøre julefesten til en ensporet affære om penge, donationer og gaver. Men julen er vel mere end gaver?
I mange år har vi talt om juleræset og om gaveræset. Det materielle har fået fokus. Allerede i oktober dukker de første julekataloger op i brevsprækken, og de først pebernødder finder vej til butikkernes hylder, mens gadernes julepynt stille og roligt finder vej til lygtepæle og butiksruder. I år har julen og gaveræset fået endnu en ideologisk dimension. Vi forbruger for lidt, og økonomiske vismænd siger, at vi skal have gang i forbruget.
LÆS OGSÅ:
Dobbelt så mange søger julehjælpJeg behøver ikke her at bruge mange linjer på at fortælle om Bibelens historie, om juleevangeliet og Jesu fødsel. Julen er andet end gaver og forbrugsræs.
Når vi fejrer julen, er det først og fremmest en fest, der markerer Jesu fødsel og er en fest i fællesskab om dette. Dengang var det andre vismænd, som førte an og viste vejen.
NÅR MANGE den 24. december går i kirke, er det for at høre juleevangeliets fortælling om Jesus, men også for at være en del af et fællesskab: at møde naboer, gamle bekendte og skolekammerater. Når man senere samles i familien, er det også et udtryk for, at vi fejrer julen i fællesskab omkring mad, sange og de fleste steder også gaver.
I flere og flere familier vælger man dog at nedtone eller helt fjerne gaveræset for ikke at have fokus på netop dette element i julen. Julen er ikke gavernes fest, men fællesskabets fest.
Når mange frivillige organisationer arrangerer julefest den 24. december, er det primært udtryk for to ting. Det første er naturligvis fejring af Jesu fødsel sammen med brugerne af det, organisationen tilbyder.
Det andet er ønsket om at skabe et fællesskab, som inkluderer mennesker, som er socialt udsatte, og alternativet til at fejre jul i den frivillige organisation er at fejre jul alene.
Julen handler hverken om gaver eller fattigdom. Julen handler om inklusion og fællesskab. Jeg har fejret mange juleaftener med hjemløse og misbrugere med mange forskellige religiøse baggrunde. Der bliver spist, der bliver sunget, der bliver grædt, og der bliver husket på dem, man ikke ser mere, og dem, som er døde. Modsætninger lægges til side. Hverdagens hårde liv lægges væk, og man mødes i fællesskabet.
FRA PRÆDIKESTOLEN tordnede præsten Andreas for en fuld kirke, at ”kirken er for alle mennesker”. Bagest i salen sad et par brugere fra et nærliggende værested for misbrugere, som altid havde følt sig velkomne i hans kirke. Når man på Mændenes Hjem og Kofoeds Skole åbner dørene op den 24. december, så er det med fokus på disse elementer i det kristne budskab. Alle skal være med.
Det skal være en fest for alle, lige meget om man er kristen, hindu, buddhist eller muslim, lige meget om man er stofafhængig, har alkoholproblemer, er hjemløs, er pusher eller bare udenfor, så skal alle kunne være med. Hvis vi ikke kan invitere indenfor, når vi holder fest, hvornår kan vi så?
Juleaften i de frivillige organisationer skabes blandt andet af engagerede medarbejdere og frivillige, som gerne vil gøre en forskel, som gerne vil bidrage – ikke med penge, men med deres nærvær og med det, de kan. Det, som indimellem i den politiske debat om omsorg kaldes for de ”varme hænder”.
For juleaften taler vi ikke om problemer, fattigdom, hjemløsheden og misbruget. Juleaften fejrer vi Jesu fødsel – sammen – i fællesskab sammen med alle slags mennesker.
Robert Olsen er forstander for Kofoeds Skole
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad