Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Nordkorea er på randen af sultkatastrofe til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordkorea er på randen af sultkatastrofe

Nordkoreanske soldater og arbejdere var i går i færd med at læsse kornsække på lastbiler i byen Sinuiju ved grænsen til Kina. Ifølge FN har op mod tre millioner nordkoreanere brug for fødevarehjælp. –

- CFP/Scanpix.

Emneord for denne artikel

bbc | Nordkorea | Mission Øst | Kim Jong-il | sultkatastrofe | Kim Hartzner
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Fødevaremangelen er dybt alvorlig i det politisk isolerede Nordkorea, advarer Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst

Mens verdens opmærksomhed er rettet mod diktatoren Kim Jong-Ils død og sønnen Kim Jong-Uns magtovertagelse i Nordkorea, styrer den nordkoreanske befolkning direkte imod en humanitær katastrofe på niveau med hungersnøden på Afrikas Horn i sommer.

Det siger Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst, som er den eneste danske nødhjælpsorganisation, som i øjeblikket arbejder med fødevarehjælp i Nordkorea. Han har netop besøgt landet for at uddele fødevarehjælp til 13.000 børn.

LÆS OGSÅ: Nordkoreas hær bakker ny ung leder op

”Jeg har set børn, som er svækkede, undervægtige og ikke vokser normalt, fordi de ikke får næring. Børn, som får gråt hår eller taber håret i store klumper på grund af proteinmangel, fordi de mangler D-vitaminer,” siger Kim Hartzner, der er uddannet læge.

Annonce
Situationen i Nordkorea har været yderst vanskelig siden sidste efterår, da meget kraftig regn satte ind. Siden har landet oplevet den ene ekstreme situation efter den anden: En måned med 30 graders frost, en hård tørkeperiode og en ny, voldsom regnvejrsperiode.

”Man har kunnet sidde og følge, at den ene afgrøde efter den anden er blevet ødelagt. Resultatet er, at situationen nu minder om Afrikas Horn for et år siden. Derfor prøver jeg at råbe vagt i gevær, inden vi når helt derud, hvor vi får billeder af døde børn i vejkanterne,” siger Kim Hartzner.

FN’s fødevareprogram, WFP, offentliggjorde i november en rapport, der konkluderede, at tre millioner nordkoreanere har brug for fødevarehjælp. Rapporten påpegede dog, at høstudbyttet i år bliver lidt større end sidste år.

”Trods forbedringer i den seneste høst forbliver situationen foruroligende. Humanitær hjælp i form af fødevarer til de mest sårbare er fortsat kritisk,” hedder det i en erklæring om Nordkorea fra Arif Husain fra WFP’s analyseenhed for fødevaresikkerhed i Rom.

Problemet er imidlertid, at FN kun har modtaget en tredjedel af de midler, organisationen har bedt om for at kunne hjælpe Nordkorea, påpeger Kim Hartzner.

”FN tigger og beder os om at overtage en del af fødevaredistributionen, fordi de ikke har ressourcerne selv. Medlemslandene begrunder modviljen mod at give penge med, at der er tale om en ’strukturel krise’, men reelt skyldes det politisk modvilje mod Nordkoreas regime. Det undrer os. Det har ikke holdt verdenssamfundet fra at gribe ind ved jordskælvet i Haiti eller orkanen i Burma (Myanmar), at man havde reservationer over for regimerne,” siger han.Ifølge BBC er situationen i Nordkorea blevet stærkt forværret i løbet af Kim Jong-Ils regeringstid 1993-2011. I en analyse formulerer det nationale britiske medie det sådan, at den netop afdøde leder overtog et fattigt land, men efterlader sig et forarmet land. Hvorvidt Kim-Jong-Uns magtovertagelse kan ændre på noget – for eksempel mildne verdenssamfundets modvilje – er et åbent spørgsmål.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​