”Arriettys hemmelige verden” er baseret på en romanserie af den engelske børnebogsforfatter Mary Norton, der i 1950’erne udgav serien om ”Lånerne”, der nu er overført til japanske forhold. –
- Camera Film.
Af Søren Hermansen |
22. december 2011
Animationsfilmen ”Arriettys hemmelige verden” handler om, at verden er farlig, men at der også findes forståelse og venskab
FIRE UD AF SEKS STJERNER
Den japanske tegnefilm ”Arriettys hemmelige verden” er baseret på en romanserie af den engelske børnebogsforfatter Mary Norton. Hun udgav i 1950’erne serien om ”lånerne”, der handler om et lilleputfolk, der kun er 10 centimeter højt. Det bor skjult i menneskenes huse og lever af at ”låne” fra menneskenes verden. Bliver ”lånerne” opdaget, må de flytte til et andet hus. Deres verden er altså hemmelig.
Man kan høre, at denne romanserie skriver sig ind i den tradition, hvor vi bedst kender ”Gullivers rejser” af Jonathan Swift, hvor verden er så stor, så stor og beboes af mennesker, kæmper og lilleputter.
Her i den japanske udgave af ”lånerne” er Mary Nortons verden ændret fra London til Tokyo, ligesom mennesketyperne er blevet universelle. Den 14-årige dreng Shoe ankommer til sin tantes gamle hus, hvor han skal hvile sig, indtil han skal opereres for en hjertelidelse. Under gulvet i huset bor den 14-årige lilleput Arrietty i sin hemmelige verden med mor Homily og far Pod.
Moderen er en skøn, overbekymret kvinde, der bekymrer sig for alt det, som hendes datter skal kastes ud i, nu hun er ved at være voksen. Faderen er den tavse, tekniske og modige far, der hidtil alene har stået for familiens underhold. Han er taget på ”lånetogt” op i menneskenes verden i det store hus. Det er virkelig 1950’ernes kønsrollemønster, vi ser her. Arrietty har altid fået tudet ørerne fulde af mistillid over for menneskene og verdenen udenfor. ”Verden er fuld af farlige skabninger, og børn er ofte de værste. De er grusomme,” siger forældrene til hende.
Da så Arrietty møder drengen Shoe, bliver hun selvfølgelig rædselsslagen og fascineret. Det er den gamle historie om fascination af det farlige og forbudte. ”Kundskabens træ må I ikke spise af ...”, hvad de så gjorde! Da Arrietty skal på sit første lånetogt med sin far, kommer hun igen til at stå ansigt til ansigt med Shoe, der ligger i sin seng, og hun taber i forfjamskelse det, hun og faderen ville ”låne” med hjem til moderen.
Shoe har imidlertid opdaget Arrietty og prøver at lokke hende frem, og han vil i sin oprigtighed gerne tale med hende. Han vil venskab med hende. Menneskehusets husbestyrerinde, Haru, er også kommet på sporet af de små mennesker, og hun lever op til ”lånernes” fordomme. Hun vil gerne fange dem.
Filmen er vidunderligt tegnet, og de danske stemmer er rigtig gode. Filmen er lige en film for de 6-10-årige med et godt budskab også til os voksne. Den handler om at blive voksen, turde sit liv og opdage, hvor stor verden er. Filmens smukke møde mellem det store menneske Shoe og det lille menneske Arrietty, hvor fordomme brydes ned, og gensidig forståelse og venskab vokser frem, er et godt budskab til alle aldre. Dette budskab om fred mellem alle skabninger er en form for julebudskab, som man også kan høre i dagene efter jul.
kultur@k.dkArriettys hemmelige verden. Instruk-tion: Hiromasa Yonebayashi. Japan 2010. Premiere juledag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad