”Det bedste samfundet kan gøre er at rumme ekstremisterne”

Forskningen viser, at de psykologiske profiler for, hvem der bliver radikaliserede, er meget forskellige, og at det er svært at pege på entydige faktorer, som øger risikoen for radikalisering.

Men mange tiltrækkes af ekstreme bevægelser, fordi de søger identitet, fællesskab og en mening med tilværelsen.

”Der er rigtig mange unge, som ikke er rustede til at klare vores individfokuserede verden. De søger en ramme, hvor der er nogle andre, som er ansvarlige. I de ekstremistiske grupper finder de et fællesskab med voksne eller andre jævnaldrende, som virker kloge på livet eller religionen. Hvad enten det så er højre- eller venstreekstremisme eller yderligtgående religiøse retninger,” forklarer Muhammed Ali Hee.

Projektlederen af VINK, Christine Lunde Rasmussen, understreger, at nutidens radikaliserede i bund og grund ikke adskiller sig fra de unge, der i 1970’erne søgte en mening i stærkt venstreorienterede bevægelser.

”Den muslimske salafistbevægelse, som vi hører om i medierne, er på sin vis udtryk for en modstandskultur på samme måde, som man i halvfjerdserne tog i kvindekollektiv. Det handler grundlæggende om de samme mekanismer. De unge salafister tror fuldt og fast på deres religiøse ideologi, men salafismen giver dem også en identitet og en opmærksomhed,” forklarer Christine Lunde Rasmussen.

I sit arbejde oplever Christine Lunde Rasmussen, at pædagoger, lærere og forældre kan være tilbageholdende, når de skal tage fat i unge, der søger yderligtgående muslimske bevægelser.

”De venstreradikale autonome har eksisteret i København i mange år, og folk kender den form for ekstremisme. Men for mange er den religiøse udgave noget nyt og kan derfor være sværere at tage fat i. Hvis der i et boligkvarter er bekymring over, at en gruppe muslimer holder bedemøder, kan man spørge: ’Har vi samme bekymring, når Jehovas Vidner ringer på døren, og hvordan håndterer vi det? Og hvad er der af konkrete ting i gruppens adfærd, der retfærdiggør en bekymring?’ Hvis vi begynder at bruge dette perspektiv, bliver de religiøse muslimske grupper ikke så uforståelige, og bekymringerne bliver mere håndter-bare. Og så skal vi huske, at de ekstremistiske muslimer udgør en meget lille gruppe ud af de godt 200.000 muslimer, der bor i Danmark. Ligesom der er meget få venstre- og højreekstremister. Det er vigtigt ikke at få mistænkeliggjort og dermed skubbet alle muslimer eller politisk aktive fra os, fordi nogle få griber til metoder, vi ikke kan acceptere,” siger Christine Lunde Rasmussen.

Muhammed Ali Hee understreger, at det bedste, klubmedarbejdere, lærere og forældre kan gøre, er at tage den kritiske dialog med de yderligtgående unge.

”En lille del er meget ideologisk funderede. Men hos andre hænger deres søgen efter en ekstremistisk bevægelse sammen med, at de mangler netværk og måske trives dårligt socialt i andre sammenhænge. Derfor bliver det i en kortere eller længere periode meget attraktivt at få et sammenhold i en tæt sammenknyttet gruppe. Fællesskaberne giver de unge en retning og en mening. Vi skal ikke kriminalisere holdninger, men via kritisk dialog og nysgerrighed give unge mulighed for at forklare deres ståsted og følelser,” siger Muhammed Ali Hee. Han finder det afgørende, at familie og venner ikke afviser og isolerer den unge.

”Det er vigtigt at bevare de nære relationer, hvis den unge på et tidspunkt skal have et alternativ til det ekstremistiske fællesskab,” siger Muhammed Ali Hee.

Men kan en indsats som VINK forhindre, at ekstremister på et tidspunkt er parate til at bruge vold ?

”Det er svært at svare på. En type som Anders Breivik ville vi ikke have set i VINK. Han var selvforsørgende og havde ingen kontakt med det sociale system. Men i forbindelse med flere af terrorsagerne herhjemme har personer tæt på de dømte udtrykt bekymring tidligt i forløbet. Men de har ikke haft nogen steder at gå hen. Vores håb er, at pædagoger, lærere og forældre med den slags bekymringer i dag har et sted at henvende sig,” lyder fra Christine Lunde Rasmussen.