Selv er jeg Bibelsk kristen(hverken protestant eller katolsk).
http://www.jesus-is-savior.com/False%20Religions/false_religions.htm
Men kan se at denne familie er det et typisk tegn på munafiqin (Hylkeri)
Julen er ikke en islamisk ferie. Muslimer må absalut ikke tro på Julemanden såvel som kristne, og Muhammad sagde ikke, at det var en islamisk helligdag, muslimer skulle fejre.
At være vogtere af Sandheden og 'Bedste Ummah skabt for menneskeheden "og" vidner til menneskeheden ", bare muslimer ikke kan holde sig i ro, da samfundet omkring dem er fanget af Satan. Påbød gode og forbyder det onde bør være deres tema såvel som os kristne.
Den forreste ting at indse er, at julen er en stor innovation, som er i spidsen for en stor del af menneskeheden at fralægge sig (associere partnere med Gud). Den katolske tro har overskredet de grænser, som muslimernes gud, og derfor viser lykke og glæde i julen, langfredag er som at ryste hænder med Satan i islam og fortælle ham at fortsætte det gode arbejde med Halloween, påske,osv..
Husk muslimernes befaling i Koranen:
"Hjælpe dig med hinanden i dyd og retfærdighed, men ikke hjælper hinanden i synd og overtrædelse. Og frygt Allah, sandelig Allah er alvorlig i straf". (Koranen 5:2)
Derfor kan en muslim ikke påbyde i ethvert aspekt af jul i den forklædning, at Jesus/isa er deres profet(selvom jeg tror at muslimernes isa og kristendommens jesus ikke er den samme person af mange årsager) også er muslimernes bare at ære ham ved at fejre jul. De bør anerkende bidah af jul og Muhammed advarsel om, at alle bidah bør afvises. Derfor accepterer julen invitationer, deltage i julefrokoster, at købe små plastik juletræer for at behage børnene (nogle muslimer rent faktisk gør), bør undgås. Da det er et tegn af bidah.
Ved at hilse kristne med 'glædelig jul' muslimer legitimerer jul, ved at køre ud på juleaften at overvære udsmykning af huse, muslimer værdsætter bidah med vores øjne, ved at placere vores børn på skødet af julemanden i indkøbscentre, muslimer overlader dem i hænderne på en djævel, ved at lukke deres islamiske skoler eller butikker i julen, de giver det til deres stiltiende godkendelse, ved at sælge juletøj i deres butikker er det at styrke søjlerne af Kufr(benægtere, ikke troene)
http://en.wikipedia.org/wiki/Bid%E2%80%98ah
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen ”Hvis man giver noget, får man noget mere igen” til din ven.
”Hvis man giver noget, får man noget mere igen”
Selvom familien Andreasen er muslimer, fejrer de jul. De to piger Jamilla og Madina får kalendergaver gennem hele december, og juleaften danser de om juletræet og spiser julemad. For forældrene betyder det meget, at pigerne lærer de gode værdier, som julen er forbundet med. –
- Søren Staal.
Selvom Uzma og Carsten Andresen er muslimer, fejrer de jul sammen med deres to døtre. For det betyder meget for dem, at pigerne lærer om de gode værdier, som den kristne højtid er forbundet med
Duften af varme æbleskiver sniger sig ind ad næseborene med det samme, man træder ind ad døren til den lille lejlighed på Nørrebro i København. Og tonerne fra den kendte julesang ”Last Christmas” med Wham er for længst blevet overdøvet af julehumøret hos treårige Madina og hendes storesøster på syv år, Jamilla, der er helt oppe i det røde julefelt over, at der nu skal klippes julepynt til juletræet og spises æbleskiver, marcipan, nougat og andet og julekonfekt. I dag er det familiens store julehyggedag.
LÆS OGSÅ: Ramadan fremskynder julen
”Jeg synes, det er sjovt at lave julepynt og danse om juletræet. Så får jeg en masse motion. Det bedste er gaverne ... og risalamanden. Nej … gaverne,” siger Jamilla, der i dagens anledning har fået en fin rød julekjole og nissehue på.
Hendes lillesøster er meget enig:
Annonce
”Også mig. Jeg vil også have gaver,” siger hun og klipper videre på en lillaglimtende julesnegl, som skal hænge på juletræet, når de pynter det om et par dage.
De to piger er som deres mor og far, Uzma Andresen og Carsten Andresen, muslimer. Men de fejrer jul alligevel. Pigerne har fået en julekalender med 24 gaver, de tænder kalenderlys, ser julekalender, og juleaften fejrer de med and, som i år er halalslagtet, brune kartofler, risalamande og gaver. De danser også om juletræet og synger julesange, men som regel synger de ikke julesalmer. Flere af de andre muslimske børn i skolen fejrer også jul. Men det er ikke alle, der juler i lige så høj grad som familien i denne lejlighed.
LÆS OGSÅ: Ramadan fremskynder julen
”Jeg synes, det er sjovt at lave julepynt og danse om juletræet. Så får jeg en masse motion. Det bedste er gaverne ... og risalamanden. Nej … gaverne,” siger Jamilla, der i dagens anledning har fået en fin rød julekjole og nissehue på.
Hendes lillesøster er meget enig:
De to piger er som deres mor og far, Uzma Andresen og Carsten Andresen, muslimer. Men de fejrer jul alligevel. Pigerne har fået en julekalender med 24 gaver, de tænder kalenderlys, ser julekalender, og juleaften fejrer de med and, som i år er halalslagtet, brune kartofler, risalamande og gaver. De danser også om juletræet og synger julesange, men som regel synger de ikke julesalmer. Flere af de andre muslimske børn i skolen fejrer også jul. Men det er ikke alle, der juler i lige så høj grad som familien i denne lejlighed.
”Nogle af de andre muslimer i min klasse holder også jul. Men de fleste synes, det er sjovt, at jeg holder jul,” fortæller Jamilla og pakker en guldkaramel op.
Lejligheden er pyntet op med nisser, som børnenes farmor har strikket, julekugler i vinduet og et kalenderlys, der viser, at der kun er få dage til juleaften. Forældrene er ved at indføre nye traditioner i familien. For børnenes skyld. For de er lige blevet skilt, men har besluttet sig for, at de skal fejre juleaften sammen i Uzma Andresens nye lejlighed sammen med børnenes mormor og Uzmas bror og færøske kone. Selvom de er skilt, har børnenes far, der arbejder som marketing- og kommunikationskonsulent i en større dansk virksomhed, valgt at fortsætte med at være muslim. Han konverterede, da de blev gift for 12 år siden, men ændrede ikke synderligt på sin livsstil. For han var ikke medlem af folkekirken, og for ham giver islam sig mest til kende i hverdagen, ved at køleskabet ikke bugner af leverpostej og svinekoteletter.
”Og så har pigerne en minikoran under deres madras, og jeg har et bedetæppe, til når svigermor kommer på besøg. Jeg respekterer selvfølgelig hendes tro,” siger Carsten Andresen, der har stået for at købe halvdelen af kalendergaverne til børnenes julekalender i skolen.
Ifølge Uzma, der er født i Danmark og har pakistanske forældre, er det naturligt, at familien også holder jul. Selvom de er muslimer.
”Hele samfundet og danskerne er indstillet på, at det er jul. Så vi følger selvfølgelig også med og hygger sammen med familien – ligesom resten af danskerne. Vi har stort set altid holdt jul i min familie. Der var nogle år, hvor min bror og jeg tog afstand fra det, da vi var teenagere. For det var, som om det var lidt pinligt over for vores pakistanske venner, at vi var så danske, at vi holdt jul. Men det kom især tilbage, da jeg fik Jamilla,” siger hun og hjælper Madina med at putte guldglimmer på et rødt stykke karton.
Uzma Andresen, der arbejder med boligsocialt arbejde i beboerforeningen AAB, beskriver sig selv som troende – på en spirituel måde. Hun beder ikke fast fem gange om dagen på et bedetæppe som sin mor, men beder spontant til Gud mange gange om dagen. Og så er hun troende i sine gerninger:
”Det betyder rigtig meget for mig. I går gav vi en hjemløs 20 kroner. Han havde ikke noget hjem eller penge til mad. Så snakkede jeg med Jamilla om, at man skal være taknemmelig for, hvad man har, og takke Gud for det. Det er rammen for de værdier, jeg prøver at give videre til børnene. Er det ikke rigtigt, Jamilla?” spørger hun sin datter.
”Jo. Det er vigtigt, at alle har penge og et sted at bo. Hvis man giver noget, så får man noget mere igen,” siger hun og bliver afløst af sin far:
”Hver gang vi går forbi en hjemløs, når vi er ude at handle, spørger de, om vi ikke skal give penge. Vi giver tit til de hjemløse, men man kan jo ikke give til alle,” siger han og bliver afbrudt af Jamilla, der fortæller om én af de hjemløse:
”Det er hans egen skyld, hvis han ikke får penge. Han kan bare lade være med at bruge dem alle sammen på bajere,” siger Jamilla, der er ved at klippe en uro til juletræet.
”Hmm – den skal vi vist have en samtale om,” siger pigernes mor med et lettere bekymret udtryk i ansigtet.
For hende er det vigtigt, at julen ikke bare går op i gaver og forbrug. Derfor består pigernes julekalender af små ting, Uzma i forvejen havde – eksempelvis smykker fra hendes eget smykkeskrin. Og hun taler med pigerne om værdier som næstekærlighed.
”Der er ikke religiøse modsætninger i forhold til at fejre Jesus. Det er også vores profet. Jeg tænker nu ikke på julen som noget specielt religiøst, men som hygge og samvær og en stund til at tale om gode værdier, siger Uzma Andresen og fortsætter:
”Det er ikke svært for os at holde jul. Jeg oplever mere og mere, at muslimer tager julen til sig som en tid, hvor de, som alle andre, hygger og spiser god mad.”
Det eneste dilemma er, at hun godt kunne ønske sig mere tid til også at fejre højtiderne i islam. Særligt Eid, som svarer til den danske jul.
”Men vi har ikke nogen moské, hvor vi kan være, som når man går i kirke til jul. Nogle gange er vi gået hen i en stor sportshal, Korsgadehallen. Men jeg ville ønske, at vi havde en moské. Så ville jeg føle mig som et helt menneske. Det kan virke provokerende på folk, hvis vi fejrer Eid. Så får vi at vide, at man bygger en kontrast til julen. Men det er ikke rigtigt. Det er præcis de samme værdier, de to højtider hylder.”
Børnene har været i kirke i julen med skolen. Men privat går familien ikke i kirke til jul, selvom Uzma Andresen, der er talskvinde for det tværreligiøse netværk Hennah, godt kan lide at gå i kirke en gang imellem.
”Mange af bygningerne er så flotte,” siger hun og bliver afbrudt af Jamilla, der fortæller om sit største juleønske.
”Jeg ønsker mig noget nyt modellervoks, som man kan forme pizzaer og kager af,” siger hun og kigger over på sin mor og griner forventningsfuldt, mens hun tilføjer:
”Mor giver ikke rådne gaver.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 4 | Sv. ??? |
Jørgen...
15 min. siden |
| 1 |
Humanisme er andet end de... |
Karenerfaren
1 time siden |
| 1 |
Dem der har skal mere gives |
Steen
1 time siden |
| 1 | Endelig...! |
F.O.Hvidberg
2 timer siden |
| 7 |
Sv. Skal åndehuller... |
Knud
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
